David Ben Gurion - Politiker og Israels første premierminister (1886-1973)
Kort beskrivelse (biografi) af David Ben Gurion og hans politiske karriere.
David Ben-Gurion blev født i Plonsk i Polen i oktober 1886. Han var med til at danne en jødisk ungdomsgruppe (Ezra), da han var 14 år og i 1903 meldte han sig ind i en zionist-socialistisk gruppe Poalei Zion (Zionist workers) da han var 17 år. I 1904, da han var 18 år, flyttede han til Warszawa og begyndte at undervise på en jødisk skole. Under revolutionen i 1905-1906 blev han arresteret to gange.
Han bosatte sig i Det Hellige Land (Eretz Yisra'el) i 1906, hvor han arbejdede i appelsinplantagerne, i en vinkælder, som vagtmand og landbrugsmedhjælper i Judæa (Judea/Yehuda) og Galilæa (Ha'Galil). Han var med til at skabe det første landbrugskollektiv og en jødisk forsvarsgruppe. I 1910 begyndte han at skrive for en avis i Jerusalem (Yerushalayim) og i 1911 rejste han til Kushta (det nuværende Istanbul) i Tyrkiet for at studere jura.
Ved udbruddet af den første verdenskrig i 1915 tog han tilbage til Det Hellige Land, hvorefter han i marts 1915 sammen med flere andre jøder blev deporteret af de tyrkiske myndigheder til Egypten. Han rejste videre til New York i USA, hvor han mødte sin kone. Via Canada kom David Ben Gurion i 1918 tilbage som soldat i den Jødiske Legion (en del af den britiske hær).
David Ben Gurion var en af grundlæggerne af flere israelske fagforeninger og Histradrut (den jødiske faglige landsorganisation). I 1921 blev han generalsekretær i Histradrut (frem til 1935), i 1930 grundlagde han Mapai (et zionist-socialistisk arbejderparti) og i 1935 blev han formand for Jewish Agency og WZO.
Efter mange års kamp kunne David Ben Gurion endelig i maj 1948 erklærer Israel for en selvstændig stat. Han blev premierminister og forsvarsminister (1948-1953) og igangsatte mange projekter til udvikling af landet og befolkningen som f.eks. redningen af mange jøder fra de arabiske lande, bygningen af den nationale vandkanal, byudvikling og bosætning i Negev-ørkenen.
Han forlod Knesset og politik i december 1953 og trak sig tilbage til Kibbutz Sde Boker i Negev-ørkenen. Han vendte tilbage i juni 1955 efter valget, hvorefter han blev forsvarsminister og senere (november 1955) premierminister. Han støttede forhandlingerne med Vesttyskland og ledede Sinai-kampagnen i 1956 (den anden krig mellem Israel og de arabiske lande).
I september 1962 besøgte David Ben Gurion Danmark.
I juni 1963 trak David Ben Gurion sig tilbage som premier- og forsvarsminister. Han forblev aktiv i israelsk politik og i juni 1965 blev Mapai splittet, da han stiftede partiet Rafi (Alliance of Israel's Workers), som vandt ti pladser i Knesset ved det efterfølgende valg. Da Rafi, Mapai og et tredje arbejderparti (Ahdut Ha'avoda) i 1968 dannede Labor (arbejderpartiet), dannede David Ben Gurion et nyt parti, Hareshima Hamamlachtil, der vandt fire pladser i Knesset ved valget i 1969.
I juni 1970 forlod David Ben Gurion det politiske liv og Knesset og trak sig tilbage til Kibbutz Sde Boker i Negev-ørkenen, hvor han døde i december 1973.
David Ben Gurion og hans kones drøm var at få ørkenen til at blomstre og derfor bosatte de sig i Kibbutz Sde Boker i 1953. I dag er der i og omkring kibbutzen oprettet flere instituter og forskningscentre, der forsker i alt der har med ørkenen og solen at gøre, landbrug og kvægavl, et museum om beduiner og Negev, et mindested for Ben Gurion samt Paula og David Ben Gurions grav.
Han har skrevet flere bøger om zionismen, Histadrut og Staten Israel. Desuden har han udgivet sine erindringer.
Til toppen Kendte jøder og israelere