Det israelske flag

Jødiske vitser og anekdoter

Og så var der den om de fire rabbinere....

Og så var der den om de fire rabbinere....

Fire rabbinere havde hidsige teologiske diskussioner og de tre var altid enige mod den fjerde.

En dag bliver det den fjerde rabbiner for meget. Han råber på Gud: "Herre, jeg ved, jeg har ret - giv mig et tegn." Fra den skyfri himmel bryder et uvejr løs: "Der kan I se, jeg havde ret!"

"Pjat," siger en af de andre. "Det er blot en af naturens luner."

Nummer fire anråber atter Gud: "Herre, jeg ved, jeg har ret, giv dem et stærkere tegn!" I det samme slår et blændende lyn ned og splintrer et træ! "Ha, kan I se jeg havde ret," triumferer den fjerde rabbiner.

De tre afviser på ny. Det er atter et tilfælde.

Tredje gang kalder den fjerde rabbiner på Herren - og en dyb røst lyder fra himlen: "Han har ret, han har ret, han har ret." "Hvad siger I så," siger den fjerde rabbiner udfordrende.

"Hvad så," siger en af de tre. "Det står stadig 3-2 til os."

G-d and Angel:

G-d: "Whew, I just created a 24-hour period of alternating light and darkness on earth."

Angel: "Oh yeah? What are you going to do now?"

G-d: "I think I'll call it a day."

Biskoppen og Rabbineren:

- Kommer De ikke hjem til mig til middag på lørdag, sagde den katolske biskop til rabbineren, jeg laver flæskesteg.

- Desværre, ellers tak. Min religion tillader ikke, at jeg spiser svinekød.

- Det var synd, sagde biskoppen, det smager ellers dejligt. Det sku' De nu prøve!

- Men De kan da komme til middag hos os på lørdag (shabat), sagde rabbineren. Tag Deres kone med.

- Desværre, sagde biskoppen, min religion tillader ikke, at jeg gifter mig.

- Det var synd, sagde rabbineren, det er ellers dejligt. Det sku' De nu prøve!

Protestanten og rabbineren:

Protestanten sad ved en middag ved siden af en rabbiner og sagde:

- Jeg er lige kommet hjem fra Japan, og til min overraskelse opdagede jeg, at der hverken var jøder eller svin.

- Nå, svarede rabbineren, - så skulle vi to nok flytte til Japan, for så har de da i det mindste én af hver slags...

Holocaust-vittighed

En gruppe nazister omringer en gammel jøde og spørger ham, hvem der har ansvaret for krigen.

- Jøderne og cyklisterne, svarer den gamle mand.

- Hvorfor cyklisterne? spørger nazisterne.

- Hvorfor jøderne? spørger den gamle mand.

En russisk jøde bliver kaldt op til myndighederne i Moskva

En russisk jøde bliver kaldt op til myndighederne i Moskva og bliver bedt om at udfylde en række papirer. Under rubrikken "Har du slægtninge i udlandet?" skriver han nej.

Kommissæren retter ham og siger: - Det passet jo ikke. Du har en bror, der bor i udlandet.

- Nej, svarer den russiske jøde, han bor hjemme i Israel. Det er mig der bor i udlandet.

Hvorfor vandrede Moses i ørkenen i 40 år?

Hvorfor vandrede Moses i ørkenen i 40 år?

- Han ville ikke spørge om vej...

Hvorfor skal jøderne have alle fordelene?

I en lille by, lagt ude østpå i det tidligere Sovjetunionen, gik rygtet en morgen: Der kommer kød i butikken i dag. Inden klokken var 9, stod hele byen i kø. Det var bitterlig koldt, det sneede en smule og blæste voldsomt.

Klokken 10 kom partikommissæren, steg pelsklædt ud af sin opvarmede bil og sagde:
- Borgere, det er rigtig nok. Der kommer kød i dag. Men ikke så meget, som vi havde regnet med og håbet på. Jeg vil derfor bede alle jøder om at forlade køen.
Jøderne luskede stille af. Resten af køen blev stående i den tiltagende kulde.

Klokken 11 kom kommissæren igen.
- Kammerater, sagde han, der kommer kød. Men vejret er dårligere, end vi havde regnet med, vejen længere, lastbilerne i ringere stand. Så der kommer langt mindre, end der var forudset. Jeg vil derfor bede alle ikke-partimedlemmer om at forlade køen med det samme.
Ikke-partimedlemmerne listede surmulende af, mens den lille seje flok partimedlemmer forsøgte at holde varmen i den tiltagende snestorm.

Klokken 12 vendte den pelsklædte funktionær tilbage, steg ud af bilen og sagde:
- Partikammerater. Til jeg kan jeg sige sandheden. Der kommer overhovedet ikke noget kød.
Han blev mødt med isnende tavshed, bortset fra byens ældste partimedlem, der hvislede ud mellem de frostblå læber:

- Hvorfor i helvede skal jøderne have alle fordelene i det her samfund.

SS-kommandanten og jøden

SS-kommandanten til Jøden: "Hvis du kan gætte, hvilket af mine øjne der er af glas, lader jeg dig løbe."

Jøden: "Det venstre"

SS-kommandanten: "Det var rigtigt! Hvordan gættede du det så hurtigt?"

Jøden: "Det så mest menneskeligt ud"

Gamle Moses er nær de 100

Gamle Moses er nær de 100. Han har overlevet to verdenskrige, snesevis af pogromer i Polen og Hitlers kz-lejre.

- Gode Gud, beder han i synagogen, - er det ikke sandt, at vi er dit udvalgte folk?

Og fra himlen lyder der en stemme. - Jo, Moses, - jøderne er mit udvalgte folk.

- Var det så ikke på tide, at du udvalgte dig et andet?

Den gamle rabbiner

Den gamle rabbiner græd helt ukontrolleret, da han med et hørte en stemme, der kun kunne tilhøre Gud:

- Hvad bekymrer dig, rabbi?

- Jeg skammer mig sådan, græd rabbineren. Min eneste søn har opgivet jødedommen og er blevet kristen.

- Også din?

- Ja, stønner rabbien, hvad gør en far dog i sådan en situation?

- Jeg ved ikke, hvad du har tænkt dig, svarer Gud, men jeg lavede et nyt testamente!

Jøden og soldaten

Da russerne havde indtaget byen Khelm (under Anden Verdenskrig), kom en russisk soldat cyklende på en af byens gader. Ved et af husene så han en gammel jøde, som stod med sit bedesjal om skuldrene og bad til Gud.

Soldaten stod af cyklen og spurgte den gamle:

- Hvad laver du?
- Jeg beder til Gud.
- Og hvad beder du om?
- Jeg beder Gud sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for.
- Du er dum, sagde soldaten. der findes ingen Gud. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du vide, at du har fået pengene ikke af Gud, men af en russik soldat.

Så gav han jøden de 50 sloty, satte sig på cyklen og kørte videre.

Jøden stak pengene i lommen og fortsatte sine bønner:

- Herre min Gud! Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han stjæler halvdelen.

Direkte linie til himlen - jødiske vitser og anekdoter

Arne Melchior har samlet 200 vittigheder og anekdoter af jødisk oprindelse. Både rabbinere, israelske politikere, jødiske mødre og rigtig mange andre får tørt på i den flere end 200 sider lange bog med jødisk humor. Læs mere om bogen.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Jødisk humor


© 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 1.4.2020