Genesaret Sø (Yam Kinneret/Sea of Galilee) er Israels vigtigste vandreservoir og største ferskvandssø (ca. 210 muh.). Den modtager det meste af vandet fra Golanhøjderne (Ha'Golan) og Huladalen (Emeq Ha'Hula - det grønne område på kortet).

En del af vandet bliver ført sydpå igennem Den Nationale Vandledning (se kort) helt ned til Negevørkenen (Ha'Negev) gennem et stort rør- og kanalnet.

Den Arabiske League (samarbejdsorganisation) godkendte i januar 1964 en plan for at bortlede meget af vandet fra floderne, således at vandet ikke længere løb ned i Huladalen og Genesaret Sø til gavn for Israel. Formålet var at genere og underminere Israel mest muligt og som en alternativ strategi til et militært angreb på Israel for at opnå det endelige mål: Fjernelse af staten Israel.

Den sorte stiplede linie marker det planlagte forløb af kanalen, hvor vandet skulle føres til et reservoir i ørkenen mellem Syrien og Jordan.

Syrien begyndte deres del af planen med konstruktionen af kanalen mellem Banias og Yamouk i 1965. Den blev finansieret med hjælp fra Egypten og Saudi Arabien. Libanon begyndte også at bygge en kanal fra floden Hasbani til Banias for at forhindre vandet i at passere grænsen til Israel.

Israel opfattede det som en trussel mod vandforsyningen og en krigserklæring, da vandet er livsvigtigt for Israels udvikling. Det kom til militære sammenstød mellem Israel og Syrien og i 1966 stoppede Syrien arbejdet med kanalen.

Hvis det var blevet gennemført, ville det have været en miljøkatastrofe for især Huladalen og Genesaret Sø. I dag er det meste af Huladalen frugtbart landbrugsområde mens resten er et naturreservat (våd- og sumpområde) med et rigt dyreliv.