Det israelske flag

Med front mod sikkerhedskrisen

Keren Hayesod og 'The Jewish Agency Fund to Aid Victims of Terror' (Den Jødiske Fond For Terrorofre) i Israel har hjulpet ca. 3.000 terrorofre og deres familier til at komme videre med deres liv og har støttet ca. 600 unge og børn, som er blevet forældreløse på grund af terror. Læs mere om Keren Hayesod - United Israel Appeal

Af Jan Rosenberg, chef for Keren Hayesod - United Israel Appeal i Europa

Oversat af Gabrielle Bense

Om at støtte terrorens ofre og Israels Front Line

"Jeg har i tre år kæmpet for at få kontrol over mit liv" siger Eyal Shragai, 22 år fra Jerusalem (Yerushalayim). "Jeg har ikke mere det liv jeg plejede at have". Den unge mands lyse smil og selvtillid modsiges at den forandring hans tilværelse undergik, da hans hånd blev ødelagt i et terrorangreb - en af tusinde uskyldige israelske ofre for palæstinensisk vold. En student på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, Eyal, var gået til Rimon Caféen på Jerusalems Ben Yehuda gågade for at tage en lille pause fra studierne, da en selvmordsbombe sprang. "Min hånd blev ødelagt, men jeg stod bare der uden at fatte hvad der var sket" fortæller han.

Eyal, som nu er andenårs studerende i psykologi og sociologi på Det Hebraiske Universitet, er stadig plaget af ringen for ørerne og stress som et resultat af terrorangrebet.

Fordi han koncentrerer sig om sin rehabilitering tænker han ikke på sit generelle helbred eller på sine tænder. Da han opdagede, at han havde brug for en kostbar tandlægebehandling, overvejede han at stoppe studierne for at få et job til at finansiere sin behandling. "Mit liv var kaotisk som et resultat af dette terrorangreb og alt det der fulgte, men takket være støtte fra fonden for terrorofre blev det muligt for mig at fortsætte min uddannelse og få kontrol over mit liv."

Ca. 1.000 civile israelere og soldater er blevet dræbt og over 6.700 sårede i de terrorangreb, der begyndte i september 2000.

Keren Hayesod og 'The Jewish Agency Fund to Aid Victims of Terror' har indtil nu brugt 15.000.000$ siden begyndelsen i februar 2002.

De har hjulpet ca. 3.000 terrorofre og deres familier til at komme videre med deres liv og har støttet ca. 600 unge og børn, som er blevet forældreløse på grund af terror.

I de seneste år har Sderot og omegnen af Sha'ar HaNegev, Askhelon-kysten og Sdot Negev samt Eshkol regelmæssigt været mål for palæstinensisk terror. Over 400 Qassam missiler affyret fra Gaza-striben - mange af dem på legepladser, skoler og boligområder - har ødelagt store områder. Der er nu helikopterkontrol 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Støj fra tanks og væbnede køretøjer og konstant skudveksling mellem soldater og palæstinensiske terrorister, selvmordsbombere - alt dette og en konstant frygt i det område, som før var en fredelig del af landet.

Dette mareridt har gjort denne region i Israels provins fattig. Mange borgere er blevet dræbt, mange såret og et stort antal mennesker lider under traumatisk chok, stress og frygt hænger over omegnen som en sort sky.

Selv om disse beboere dagligt frygter for deres liv, det drejer som om ca. 40.000 mennesker, som bor i Sderot, i kibbutzer, moshav og kommunale lejligheder - så har de gjort det helt klart, at de ikke vil forlade deres hjem i Israel. Disse mennesker, hvoraf mange er nye immigranter som er flygtet fra antisemitisme i deres fødeland, er kommet til Israel for at leve der som jøder, de har vist modstand mod terror og lever deres daglige liv under den konstante frygt for raketnedslag.

Terror har gjort livet svært for tusinder af mennesker i Israel, angst og tab, praktiske og økonomiske vanskeligheder for disse ofre og deres familier. Fonden til hjælp for terrorofre i Israel hjælper og støtter disse mennesker og deres familier med at genopbygge deres ødelagte tilværelse.

Den Internationale Israelindsamling og Jewish Agencys fond for terrorofre hjælper med at gøre livet lidt lettere for disse ofre og deres familier ved at bygge bro over den hjælp staten giver og det de nødlidende har brug for. Siden starten har denne fond giver direkte hjælp for at gøre livskvaliteten bedre for de mennesker, der er blevet såret ved terrorangreb og familier til myrdede ofre. Det har været hjælp til lægebehandling og medicin, til hjælp for nødlidende, til transport for de studerende og til de øvrige behov som disse mennesker måtte have, efter at have mistet et familiemedlem eller være blevet såret.

Fonden yder speciel hjælp til forældreløse børn, som har mistet deres familie ved terrorangreb. Der er også en sum på 5.000$, som spares op til børnene, til de når en alder af 21 år.

Når du støtter disse terrorofre, som bor ved Israels grænser, viser du at de ikke står alene.

15 mill. $ har allerede hjulpet mere end 3.000 terrorofre og deres familier.

600 forældreløse børn har allerede modtaget 5.000$ hver.

Beløb fra 10.000$ og opefter vil hjælpe og styrke befolkningen i Sderot og omegnen af Gazastriben til at deltage i ungdomsprogrammer, studere osv. Til forsiden (index.htm)

Til toppen Keren Hayesod (artikler) Kort (Israel) Terror (artikler)


© 2000-2008 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 25.10.2008