Det israelske flag

Kronik: Terrorismens væsen

Det er helt forkert at bruge benævnelsen folkedrab til at beskrive de nuværende hændelser i Israel. Det er misbrug af menneskerettigheds­terminologien, skriver Rebecca Neuwirth.

Af Rebecca Neuwirth, New York (juni 2004)

De seneste uger har der været megen debat omkring et kontroversielt indlæg i Politiken af den nu forhenværende danske EU-parlamentariker Torben Lund. Uanset om Torben Lunds motiv er manglende kendskab til situationen eller modbydelige hensigter, giver han på uansvarlig vis et fuldstændigt forkert billede af den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Det er bydende nødvendigt, at hans kommentarer ikke står uimodsagte, om ikke andet så for at forklare læserne af disse sider præcist, hvorfor hans påstande er forkastelige.

For det første er hr. Lunds overdrivelser simpelthen forkerte. Uanset hvad man synes om Ariel Sharon, har han aldrig begået folkedrab og er på ingen måde i færd med det nu.

Begrebet "folkedrab" blev opfundet af den polske jøde Raphael Lemkin efter Anden Verdenskrig og Holocaust, hvor omkring seks millioner jøder blev dræbt på grund af deres religion. I dag er begrebet blevet en del af menneskerettighedsterminologien og bruges til at betegne den mest ekstreme form for massemord, der er motiveret af racisme. Forsøget på at udrydde et folk, hvor folk defineres ud fra race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Historien vidner om adskillige forsøg på folkedrab. Folkedrab er et passende ord for katastrofen i Rwanda i 1994 og for de igangværende mord på hundrede tusinder af kristne i Sudan i dag.

Forkert brug af ordet

Det er helt forkert at bruge benævnelsen folkedrab til at beskrive de nuværende hændelser i Israel og territorierne, hvor 2.800 palæstinensere, heraf mange bevæbnede, og næsten 1.000 israelere er blevet dræbt siden september 2000. At misbruge menneskerettighedsterminologien på denne måde er at gøre både de, som virkeligt interesserer sig for vigtigheden af at tage fat på faktiske menneskerettighedsovertrædelser i Mellemøsten og andre steder, og de, som gerne vil kende sagens praktiske omstændigheder, en bjørnetjeneste og måske endda at krænke dem.

Farlig Lund-kommentar

Ligeledes er hr. Lunds kommentar om, at palæstinensiske terrorister egentligt er frihedskæmpere, direkte farlig. "Terrorisme" er ikke blot et ord for handlinger, vi er uenige i eller finder frastødende. Hvis det var tilfældet, ville ordet være så vilkårligt, at det slet ikke ville have nogen betydning. Terrorisme beskriver snarere en forfærdelig plage, som er yderst virkelig og ikke bør relativiseres. Spørg blot menneskene i Madrid, New York og på Bali. Hvad angår de uskyldige mænd, kvinder og børn, der er blevet dræbt i busser og på restauranter i Tel Aviv, Haifa og Jerusalem, er situationen ikke anderledes, og at bagatellisere disse tab er lige så modbydeligt.

Saboterer fredshåbet

At Israel og moderate palæstinensere er oppe imod ekstremister, hvis primære formål ikke er at få deres egen stat, men at afskaffe en anden stat, kan ikke diskuteres. Hamas og Islamisk Jihad anses trods alt af EU for at være terrororganisationer. At kalde disse grupper ufarlige, eller værre endnu, heroiske, går ud over alle de personer i området, som håber på fred.

Endelig er den israelsk-palæstinensiske konflikt ikke sort/hvid. Selve det palæstinensiske styre har gjort en hel del for at forhindre dannelsen af en ny stat.

I dag erkender man åbent Yassir Arafats misbrug af betroede midler fra europæiske fonde, som skulle have gået til den palæstinensiske udvikling, hans indsmugling af illegale, tunge våben fra Iran, og, hvad der er mest foruroligende, hans tilskyndelse gennem de palæstinensiske medier til, at palæstinensiske børn skal ofre sig selv som levende bomber.

Under et nyligt besøg i Israel var kritikken fra de personer, der turde udtale sig, rettet mod Arafat. Deres største ønske er, at Europa og USA skal samarbejde med moderate tilhængere af en tostatsløsning fra begge sider for at hjælpe et mindre korrupt palæstinensisk styre med at komme til under Arafats magtmonopol, inden terrorgrupperne overtager magten. Det er faktisk Europas og resten af verdens pligt at gøre dette.

Rebecca Neuwirth er direktør for uddannelsesfonden Thanks to Scandinavia, som ærer de personer, der kæmpede imod antisemitisme under Anden Verdenskrig, og arbejder for at opretholde forståelsen i dag. Til forsiden (index.htm)

Til toppen Terror i Israel Thanks to Scandinavia


© 2000-2008 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 28.9.2008