Antisemitisme
En ph.d. studerende i "Internationale Studier", Leila Stockmarr, fremsætter i Politiken en epokegørende nyhed. Det er sikkert et forskningsresultat, der vil fremme hendes karriere.
Af Hans Hauge, Berlingske Tidende (24. november 2013)
En ph.d. studerende i "Internationale Studier", Leila Stockmarr, fremsætter i Politiken en epokegørende nyhed. Det er sikkert et forskningsresultat, der vil fremme hendes karriere.
Hvad er det, Stockmarr er nået frem til? Jo, kritik af Israel er ikke antisemitisme. Pyha. Det var da en lettelse at få det at vide. Hvad skal vi så gøre? Når vi kritiserer Israel, skal vi forholde os til "statens politik", det vil vel sige folkets? Vi skal dernæst kritisere ud fra nogle mystiske "universelle standarder". Sådan lyder formaningen fra den værdifri, pegefingerløftende forskning. Men hvorfor skal man hele tiden kritisere Israel? Hvad med Saudi Arabien?
Det er selve den fanatiske optagethed af Israel, der er det bedste tegn på antisemitisme. Antisemitismen er Stockmarrs teksts fortrængte underbevidste, og hun prøver at lukke alle tekstens huller, men nede fra mørket stiger jødehadet frem. Det er tindrende ligegyldigt med al hendes udenomssnak; det er ikke, hvad hun siger, der betyder noget, men at hun siger det.
