Jødehadet i Europa eskalerer
Leder. Selv om vi helst ikke vil vide det, er det stigende had naturligvis også noget, vi selv har inviteret indenfor sammen med de muslimske migranter.
Af lederen, Morgenavisen Jyllands-Posten (23. maj 2021)
"Knep dig selv, jødeso," blev der råbt mod en kvinde i den forgangne uge i Berlin; hun var i gang med at fotografere en plakat om et jødisk arrangement og bar en davidsstjerne i en kæde om halsen. I Gelsenkirchen lykkedes det akkurat politiet at bremse demonstranter i at storme synagogen, mens de råbte "lortejøder" og "barnemorderen Israel". Under en propalæstinensisk demonstration i Neukölln blev 93 politibetjente såret, og 59 personer anholdt - bl.a. for vold.
Det er Tyskland i dag. I Wien blev unge jøder mødt af demonstranter, der råbte: "Stik holocaust op i røven." I Bruxelles opfordrede demonstranter til at slå jøder ihjel. I Hellerup kastede man med sten og kanonslag mod den israelske ambassade og mod politiet. I England forfølges jøder, i Frankrig har volden mod jøder længe været stigende - og har fået mange jøder til at forlade landet. Den 65-årige jødiske kvinde Halimi blev skubbet ud af et vindue i sin lejlighed i Paris af naboen, den 27-årige muslim Kobili Traore, der råbte "Allahu akbar", mens han skubbede hende i døden.
Han blev ikke dømt, fordi dommeren fandt ham utilregnelig i gerningsøjeblikket grundet indtagelse af hash.
Har jøderne en fremtid i Tyskland og Europa? Det er ikke nok at håbe. Og selv om vi helst vil lade som ingenting, er det stigende had naturligvis også noget, vi selv har inviteret indenfor sammen med de muslimske migranter.
Det er en populær forestilling, at jødehadet er et resultat af Israel-Palæstina-konflikten. Og det er sandt, at volden blusser op netop nu. Tidligere dansk overrabbiner Bent Melchior siger til Jyllands-Posten, at "det, der sker i Europa er selvfølgelig uhyre betænkeligt - det er en sammenblanding af begrebet israelere og jøder. Det er en forkert og utidig blanding. Når kristne stater laver noget, har vi jo ikke demonstrationer imod folkekirken".
Men hadet til jøder skyldes ikke bare en uheldig misforståelse, og det fandtes, længe før der var noget, der hed Israel, hvad Bent Melchior naturligvis godt ved. Det fandtes i Danmark, hvor f.eks. en opstemt H.C. Andersen kom til København under Jødefejden i 1819 og opfattede urolighederne som en del af storbyens attraktion. Og det fandtes i Palæstina, hvor man opfattede Adolf Hitler som den 12. imam, og hvor stormuftien af Jerusalem holdt konstruktive møder med benævnte Hitler, mens de planlagde løsningen på "jødespørgsmålet", jødernes udslettelse.
Disse trættende historiske konstateringer er nødvendige at have med i billedet, når man vurderer situationen i Europa lige nu. Staten Israel er ikke skyld i jødehadet, for det var der i forvejen. Tværtimod, staten Israels eksistens er en konsekvens af de monstrøse forbrydelser, nazismen påførte det jødiske folk.
Nu blusser hadet op igen, og det er blevet værre. Mange jøder overvejer at rejse og har pakket kufferten. "Det her er ekstremt chokerende. Ikke fordi vi var overraskede - vi ved, hvor meget jødehad der findes i forskellige dele af samfundet. Men vi var chokerede over at se det så åbent på gaderne. De her mennesker har slet ingen hæmninger, men stiller deres jødehad frit til skue og regner åbenbart ikke med den store modstand," siger Elio Adler til Jyllands-Posten. Han er grundlægger og formand for foreningen Werteinitiative, der har som erklæret mål at arbejde for en jødisk fremtid i Tyskland.
Har jøderne en fremtid i Tyskland og Europa? Det er ikke nok at håbe. Og selv om vi helst ikke vil vide det, er det stigende had naturligvis også noget, vi selv har inviteret indenfor sammen med de muslimske migranter.
"Wir schaffen das," sagde Angela Merkel i 2015. Men hvad med det stigende jødehad i Europa? Klarer vi også det?
