Den nye antisemitisme skal have mere modstand (Det nye jødehad skal konfronteres)
Leder. Regeringen blæser til kamp mod antisemitismen. Det er prisværdigt - og på høje tid. Vigtigst er dog erkendelsen af, at det er op til os alle at gå op imod alle tilløb til antisemitisme, hvor vi støder på den i hverdagen.
Af JP lederen, Morgenavisen Jyllands-Posten (26/27. januar 2022)
Overalt i Europa stikker antisemitismen igen sit hæslige fjæs frem. Jøder overfaldes, chikaneres og myrdes, fordi de er jøder. Mange føler sig så truede i dagligdagen, at de udvandrer. Den jødiske exodus fra lande som Frankrig og Sverige er alarmerende. Mange flere vælger at holde lav profil med deres jødiske identitet. Det er en skamplet på den fælleseuropæiske identitet, som jøder til alle tider har bidraget så enestående til.
Også herhjemme vokser hadet til jøder åbenbart. I de seneste fem år er antallet af antisemitiske hadforbrydelser ifølge politiet fordoblet til 79. Regeringen forsøger at slå tilbage. Da 80 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers i 2019 blev vandaliseret, nedsatte justitsministeren en arbejdsgruppe, der nu har fremlagt en handlingsplan med 15 konkrete initiativer til bekæmpelse af antisemitisme.
Det er en prisværdig og hårdt tiltrængt offensiv. Det er også et befriende udtryk for, at bæstet omsider bliver kigget i øjnene. Alt for længe har myndigheder og offentlighed hellere kigget væk og hændervridende søgt efter bekvemme bortforklaringer, når jøder chikaneres i Danmark. Terrorangrebet ved synagogen i København i 2015, der kostede en jødisk vagtmand livet, lod sig ikke snakke væk. Men det er mere hverdagsagtige overgreb løbende blevet. At synagogen og den jødiske skole i København er under permanent politibeskyttelse, er en åbenlys skandale, der kører mærkeligt under radaren i den offentlige debat.
Udspillet fra regeringen er en skånsom cocktail af pædagogiske og politimæssige initiativer, der skal opfange og bearbejde tilløb til antisemitiske udskejelser, hvor de viser sig. Undervisning i Holocaust skal gøres obligatorisk i folkeskolen og gymnasiet, og som med flere af de andre i sig selv udmærkede og velmente skridt kan det undre, at de ikke er taget for længst. Det burde egentlig være en selvfølge, at det civilisatoriske sammenbrud i hjertet af Europa for kun et par generationer siden skal have en fast plads i pensum i undervisningssystemet. Det får det så nu. Bedre sent end aldrig, så tak for det.
Talrige internationale undersøgelser har kortlagt drivkraften i den nye antisemitisme i Europa. Højre- og venstreekstremister samt indvandrede muslimer bærer hovedskylden. Den sidste gruppe tales der dog ikke så meget om. Det er meget nemmere at stille skarpt på bander af frådende nynazister, som er komplet marginaliserede i de europæiske samfund. Tankeløshed hos almindelige borgere spiller også en rolle som i alle andre tilfælde, hvor der diskrimineres. Et særligt aspekt er, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne projiceres over i en europæisk hverdag, så jøder i Europa tillægges en medskyld for, hvad der foregår i Mellemøsten. Det er i sig selv en hårdnakket antisemitisk kliché, som må og skal konfronteres.
Regeringens udspil blev præsenteret op til den såkaldte Auschwitz-dag - den 27. januar - der markerer befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr i 1945. At det overhovedet skal være nødvendigt stadig at minde om, hvad jødehad i sidste ende kan føre til, er oprørende. Man kan sagtens tvivle på, om en justitsministeriel handlingsplan vil få nogen større effekt, men naturligvis skal det forsøges.
Vigtigst er dog erkendelsen af, at det er op til os alle at gå op imod alle tilløb til antisemitisme, hvor vi støder på den i hverdagen. Det skylder vi ikke alene jødiske danskere. Det skylder vi os selv.
Til toppen Antisemitisme (Holocaust/Auschwitz-dag)