Planlagt vold i Israel: Løgne bliver til terrorismeHamas har gentagne gang anvendt løgne om, at al-Aqsa-moskeen er i fare, som en planlagt strategi for at anspore til vold og terrorisme mod jøder. Konspirationsteorier virker. Ikke bare som clickbait, men som politisk instrument. Af David Akov, Israels ambassadør i Danmark, Morgenavisen Jyllands-Posten (13. april 2023). Konspirationsteorier virker. Ikke bare som clickbait, men som politisk instrument. Og når løgne leder til vold og giver sejre til deres propagandister, så vil Hamas' terrorister udspy dem igen og igen. Hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvad konsekvenserne kan være af at udbrede løgne, der tilskynder til terrorisme, så skal de bare se på angrebet i Israel langfredag i sidste uge. Tre israelere født i London, 15-årige Rina, hendes 20-årige søster Lucy og deres mor, blev myrdet af palæstinensiske terrorister, der overstrøede deres bil med dræbende kugler. Samme aften blev en 35-årig italiener dræbt på strandpromenaden i Tel Aviv, da han blev kørt ned. Angrebet sårede yderligere syv fodgængere, alle turister fra Italien og Storbritannien. Det er åbenlyst, at tilskyndelse til vold fra Hamas og andre palæstinensiske grupper har voldsomme konsekvenser, der rækker langt videre end det tragiske tab af uskyldige menneskeliv. Intet sted er dette fænomen mere udbredt end i Jerusalem, specielt i forbindelse med Tempelbjerget. Det hellige sted, hvor både det første og andet jødiske tempel var placeret, og hvor Klippemoskeen og al-Aqsa-moskeen senere blev bygget. Historien er ikke ny. I mere end et århundrede er grundløse beskyldninger om Tempelbjerget blevet brugt som en nøgle til at udbrede antijødisk vold startende med muftien af Jerusalem. I 1920'erne blev Hajj Amin al-Husseinis løgn om, at al-Aqsa-moskeen var i fare, brugt til at starte en serie af arabiske voldskampagner, der ledte til flere hundrede dødsfald. Lige siden har palæstinensiske ledere og religiøse figurer fabrikeret trusler mod moskéen, som har tilskyndet til terrorisme, inspireret vold, ledt til væbnet konflikt og endelig opnåede politiske mål. Dette mønster har igen vist sit grimme ansigt. Tirsdag i sidste uge op til påske, dagen før den jødiske helligdag pesach startede, barrikaderede Hamas' aktivister og tilhængere sig i al-Aqsa-moskeen. Bevæbnet med tunge sten tvang de politiet til at reagere og forhindre angreb på jøder i gang med at bede ved Grædemuren lige nedenunder og andre muslimske troende, der gerne ville bede i moskéen. Med undskyldningen om, at al-Aqsa-moskeen var i fare, udvidede Hamas offensiven til andre fronter. 34 raketter blev affyret fra Libanon med støtte fra det iransk-støttede Hezbollah mod den civile befolkning i det nordvestlige Israel. Senere blev raketter også affyret fra Gaza mod israelske civile bosat langs den sydlige grænse, og frekvensen af terrorangreb steg også. Disse angreb blev fordømt af det internationale samfund, også af den danske regering. De senere år har også afsløret yderligere en del af den al-Aqsa-relaterede tilskyndelse til vold, der sigter mod at forhindre jøder i at besøge deres helligste område, Tempelbjerget. Jødiske besøgende bliver ofte tiltalt med, at de "stormer bjerget" eller "tilsmudser" området, og palæstinensisk ungdom bliver indoktrineret til at tro, at det er deres religiøse pligt at forsvare al-Aqsa imod opdigtede israelske aggressorer. I virkeligheden bliver besøg fra jøder gennemført på respektfuld vis og i overenstemmelse med de begrænsninger, der er for alle ikke-muslimer: Tempelbjerget kan kun besøges på særlige tidspunkter, der er ingen adgang til selve al-Aqsa-moskeen, og jøder har ikke tilladelse til at bede på jødedommens allerhelligste sted. Restriktionerne stammer helt tilbage fra 1967.
En upartisk og oplyst analyse af nuværende og tidligere episoder ville uden tvivl slå fast, at volden og anden ballade igangsat af Hamas er en kalkuleret og gennemtænkt strategi. Denne strategi har for det meste vist sig at være en succes siden muftiens dage, hvilket gavner både ekstremister internt i den palæstinensiske verden og internationalt i medierne og blandt politikere. Til toppen Artikler Terror Tempelbjerget og Den Gamle By © 2000-2023 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 28.7.2023 |