Hvordan skal det fortsætte? Det had, Israel står over for, er uden historisk fortilfælde
Et overvældende flertal af palæstinenserne støtter det grusomme angreb den 7. oktober. I en ny meningsmåling erklærer tre af fire palæstinensere deres støtte til Hamas' terror. Ikke bare sådan i almindelighed, men præcis den grusomme terror, den begik den 7. oktober.
Af Rune Toftegaard Selsing, Cand.mag. i filosofi og cand.polit., Morgenavisen Jyllands-Posten (29. november 2023).
Hvad drev Hamas mod ondskaben? Det er sådan et ubelejligt spørgsmål, som vi har en lang tradition for at bortforklare med materialistiske undskyldninger. Palæstinenserne er undertrykte, de er fattige, de er besatte osv. Bortforklaringerne er i øvrigt som regel falske. Gaza kan ikke på nogen meningsfuld måde siges at være besat af Israel, og hvis de palæstinensiske områder var et land, ville det være rigere end eksempelvis Indien.
Det er den slags argumenter, vi plejer at bruge. Men hvad har fattigdom og undertrykkelse egentlig med ondskab at gøre? Hvad får nogen til sprætte en gravid kvinde op, fjerne hendes barn og voldtage hende til døde? Det har et øjenvidne berettet om. Et andet øjenvidne så Hamaskrigere gruppevoldtage en pige, derefter skar de hendes ene bryst af, kastede det til hinanden som en leg, inden de skød hende i hovedet. Den slags er ikke udtryk for desperation. Et dyr kan være desperat. Kun et menneske kan gøre ondskabsfulde handlinger.
Hvad handler ondskaben om? Det er først og fremmest had til jøder. Forestillinger om, at de har gang i en konspiration om at styre verden. At de gennem idéer, pengemagt og krige virker i det skjulte og derfor bør bekæmpes. At de ikke er mennesker, men fjender. Men hvad nu, hvis konspirationen var sand? Ville det forklare eller retfærdiggøre det ondskabsfulde terrorangreb den 7. oktober? Jeg kan ikke se det.
Tværtimod står netop Israel over for at skulle bekæmpe en ondskabsfuld fjende. Og svaret er ikke at fordrive ondt med ondt. Israel har en ret til selvforsvar og til at bekæmpe truslen imod sig. Men ikke en ret til ondskab. Det er Israels holdning, og det er en holdning, som alle forstandige mennesker deler.
Hvad mener palæstinenserne om ondskaben? De er faktisk blevet spurgt. I en ny meningsmåling erklærer tre af fire palæstinensere deres støtte til Hamas' terror. Ikke bare sådan i almindelighed, men præcis den grusomme terror, den begik den 7. oktober. Én af de mest modbydelige handlinger i menneskehedens historie. Og den modtager overvældende opbakning. Både på Vestbredden og i Gaza.
Hvad stiller man op med en sådan ondskab? I vores kultur er referencepunkt for ondskab altid nazismen, og sammenligningen er på mange måder oplagt. Nazisterne kom ligesom Hamas til magten ved en slags demokratisk afstemning - med den forskel, at Hamas i modsætning til nazisterne opnåede et komfortabelt flertal.
Efter krigen svandt nazisternes opbakning dog hurtigt ind til ingenting. Omfanget af nazismens ondskab blev hurtigt klart for den tyske befolkning, og de fleste reagerede med forfærdelse. Bemærk, at nazisterne også i vidt omfang havde forsøgt at skjule sandheden om deres grusomhed. I sammenligning havde Hamas monteret kropskamera på deres soldater for at kunne dokumentere deres handlinger. Det var en del af strategien. At skabe den maksimale gru.
Kan man forestille sig, at palæstinenserne ligesom tyskerne vil besinde sig på den anden side af krigen? Det skal vi måske tro på for at bevare vores egen menneskelighed, men hvad skal israelerne stille op? Hvad skal de stille op med en nabo, der hader dem så dybt og inderligt og er villige til at begå de værst tænkelige grusomheder? Med et kæmpe befolkningsflertal bag ondskaben.
Jeg ved ikke, hvad svaret er, og det ved israelerne vist heller ikke. Men når vi skal vurdere israelernes svar, bør vi minde os selv om, at det had, de er udsat for, er uden historisk fortilfælde.
Til toppen Artikler Antisemitisme Terror