En ny æraNu da Arafat har forladt scenen, må vi forvente en indstilling af den massive, anti-israelske propaganda og glorificering af martyrbegrebet i palæstinensiske medier og skoler til fordel for en fredssøgende linie. Af Karen Zubari, Ganei Aviv, Lod 71110, Israel (november 2004) Nu da Arafat har forladt scenen, må vi forvente en indstilling af den massive, anti-israelske propaganda og glorificering af martyrbegrebet i palæstinensiske medier og skoler til fordel for en fredssøgende linie. En palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza vil kræve en slags Berlin-korridor mellem de to enklaver og gennem israelsk territorium. Det alene bliver en udfordring rent sikkerhedsmæssigt. Så er der bosættelsesproblemet. Hermed forstås traditionelt, at der bor jøder i arabiske områder. Disse kræves overflyttet til jødisk land. Samtidig bor der mange arabere i selve Israel. At kræve dem overflyttet til arabiske områder, såkaldt "transfer", er ikke god tone og opfattes nærmest som racistisk. Der er altså forskel på, hvem man flytter hvorhen. Arabiske områder vil herefter være rent arabiske, mens jødiske vil bestå af en blandet jødisk-arabisk befolkning. Da tilvækstraten i arabiske familier er større end i jødiske, vil den arabiske befolkning med tiden overstige den jødiske i Israel. Og da landet har valgt en demokratisk styreform, vil dets status som jødisk stat ikke være garanteret fremover. Israel kan forsvinde. Man kan endvidere forestille sig, at den dag, da der er arabisk majoritet i Israel, da vil muligheden være åbnet for, at de to enklaver, som Palæstina vil bestå af, Gaza og Vestbredden, slås sammen med det egentlige, men på det tidspunkt forhenværende, Israel til et Stor-Palæstina. Hermed er problemet med enklaverne og korridoren løst. Og Israel er forsvundet fra landkortet. Hvad løsningen ligger i, ved jeg ikke. Vidste jeg det, var jeg nok blevet statsminister et eller andet sted.
Én ting er dog sikker: Nogen fløjlsrevolution bliver det nok ikke. Hvis der inden længe oprettes en palæstinensisk stat, så kan vi med lidt held have fred i nogle år fremover. Men den dag, da Israel har flere arabere end jøder, da er der brug for virkelig geniale løsninger. © 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 4.4.2020 |