Det israelske flag

57 års uafhængighed

I dag den 12. maj 2005 fejrer Israel sin 57. uafhængighedsdag. Det forgange år har budt på en stor udvikling i vores region.

Af David Walzer, Israels ambassadør i Danmark (12. maj 2005)

I dag den 12. maj fejrer Israel sin 57. uafhængighedsdag. Det forgangne år har budt på en stor udvikling i vores region. I Irak og i Det Palæstinensiske Selvstyre har udskiftningen af Saddam Hussein og formand Yassir Arafat resulteret i demokratiske valg, der har ledt henholdsvis den irakiske ledelse og Mahmoud Abbas til magten.

I Beiruts gader marcherede kristne og muslimer sidste måned sammen i fredelige demonstrationer med krav om, at Syrien skulle trække sig ud af landet, og for et samlet Libanon.

Når man dertil lægger forandringerne i Libyen og Egypten og kravet om reformer i andre Mellemøstlige lande, er der uden tvivl tale om en opmuntrende udvikling. En politolog beskrev endog disse begivenheder som intet mindre en en politisk tsunami, der vælter ind over Mellemøsten, men desværre kan vi ikke endnu erklære kampen for frihed og demokrati i vores del af verden for vundet.

På trods af disse forfriskende forandringer forhindrer den gamle garde af arabiske ledere fortsat sine befolkninger i at deltage i landenes politiske liv, idet den stædigt holder fast i egne suverænitet og privilegier.

Mangel på respekt

Manglen på demokrati er ganske enkelt det mest kritiske problem i regionen og den største årsag til fattigdom og analfabetisme. Kombineret med manglen på frihed og manglen på respekt for menneskerettigheder har den haft en ødelæggende effekt på de arabiske landes evne til at tage del i de spændende og historiske forandringer, verden har gennemgået i det sidste årti.

Når man blokerer adgangen til internettet for millioner af unge studerende i den arabiske verden, kan man være ganske sikker på, at man holder dem uvidende om alt det, verden kan tilbyde.

Gennem de seneste 57 år har den israelsk-arabiske konflikt været de arabiske lederes hyppigst anvendte undskyldning for at udsætte politiske reformer og uddannelsesreformer i deres respektive lande: »Man kan ikke forvente, at et land kaster sig over et sådant projekt og begynder at udøve demokrat, imens det befinder sig i krigstilstand,« fortalte en arabisk diplomat mig engang.

Det tog mig omkring 10 sekunder at tørre et trist smil fra mit ansigt, før jeg svarede min kollega: »Nuvel, Israel bærer 50 pct. af konfliktens byrde, og vi er et demokrati.«

Nogle synes måske, at det er et skørt demokrati: Der er mange små partier, og for nogle forekommer det, at der blot skal to israelere med samme holdning til, før de danner deres eget parti. Og så kan det gå vildt for sig med skiftende regeringskonstellationer og dramatiske udmeldinger.

Men én ting er sikkert: Det er et både livligt og levende demokrati og for øjeblikket det eneste demokrati i regionen.

Jeg tør godt sige, at man ikke kan finde et eneste andet eksempel i den moderne historie, hvor det er lykkedes for et land at bevare, udvikle og udøve sit demokratiske system, mens det samtidig gennem så mange år har befundet sig i en krigstilstand.

Når Israel nu snart indleder sit 58. år som uafhængig stat, står vores demokrati over for en af de største udfordringer nogensinde. Udfordringen består i den tilbagetrækning fra Gaza og dele af Vestbredden, som Israel vil gennemføre over sommeren. Den smertefulde beslutning var ikke nem at tage, og den kan stadig forventes at møde stor modstand.

Men ligesom ethvert andet demokrati har regeringen taget sin beslutning, parlamentet har accepteret, og derfor vil planen blive gennemført. Vi er sikre på, at vores demokrati er stærkere end de høje røster, der lyder fra en lille minoritetsgruppe, og som truer med at modsætte sig den demokratiske beslutning om at trække sig tilbage.

Den samme familie

Idet vi tager dette betydningsfulde skridt mod fred, håber vi naturligvis på fortsat støtte fra verdens frie nationer. Iransk og syrisk støttede terrorister truer fortsat med at slå jøder ihjel og dermed også processen. Såfremt det skulle lykkes for dem, kan man forvente, at der vil komme tilbageslag undervejs.

Det kan hænde, at nogle af jer i fremtiden vil finde det vigtigt at kritisere os for ting, vi foretager os eller ikke foretager os, men husk da venligst på, at vi tilhører den samme - desværre alt for lille - familie af demokratiske lande.

Til Israel og til den store gruppe af venner og støtter i Danmark vil jeg gerne ønske et stort tillykke med uafhængighedsdagen og ønske succes med at klare de udfordringer, vi står overfor. Til forsiden (index.htm)

Til toppen Artikler


© 2000-2009 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 6.6.2009