Tragisk og forudsigeligt
Israel havde tydeligt og klart sagt, at humanitær hjælp skulle gennem israelsk kontrol, da landet forståeligt nok ikke ønsker at slippe materialer, der kan bruges offensivt mod civile israelere, igennem.
Af Henrik Chievitz, Morgenavisen Jyllands-Posten (4. juni 2010)
Israel havde tydeligt og klart sagt, at humanitær hjælp skulle gennem israelsk kontrol, da landet forståeligt nok ikke ønsker at slippe materialer, der kan bruges offensivt mod civile israelere, igennem.
Logikken er, at Israel ikke ville tvinges til at skulle kæmpe i selvforsvar mod Hamas, og at Hamas endnu engang ikke skulle bruge Gazas civile som frontlinje.
De, der virkelig støtter humanitær hjælp til Gazas befolkning og inderligt ønsker en fred mellem Israel og Palæstina, burde indse den rolle, de er manipuleret til at spille.
De viser bl.a. deres sympati for Hamas ved at udfordre Israels blokade.
Denne blokade, der er rettet mod Hamas, skal ses og forstås i den kontekst, at Hamas tydeligt og klart har vist sin uvilje mod en tostatsløsning og ikke anerkender Israels ret til at eksistere.
At denne flåde af såkaldt sympati og humanitær tankegang så oven i købet har nægtet at medbringe humanitær hjælp og budskaber til den til fangetagne israelske soldat, Schalit, der siden 2006 har siddet glemt af diverse humanitære personer og organisationer et sted i Gaza, viser tydeligt, at operationen har en slet skjult dagsorden.
Den grænser til et apartheid-lignede syn på jøder og Israel og lægger ikke op til en fred, der tilgodeser jøder og palæstinensere på lige fod.
Advaret på forhånd
Det israelske Udenrigsministeriums generaldirektør, Yossi Gal, havde 27/5 indkaldt ambassadører fra Tyrkiet, Grækenland, Cypern, Sverige og Irland - de lande, hvorfra de skibe, der deltager i flåden, kom - til møde. På mødet udtrykte Gal staten Israels officielle holdning, nemlig at flåden var en absolut provokation.
Humanitær bistand til Gaza skal overføres til Gaza-striben via Israel med hjælp fra internationale organisationer.
Flåden blev inviteret til at losse i Ashdod havn. Herfra kunne lasten efter en sikkerhedskontrol overføres til Gaza enten via de israelske myndigheder eller via de humanitære organisationer.
At nødhjælpen, der kom med skibene, nu er transporteret ind i Gaza, viser, hvor let det ville havde været, hvis ikke nogle fandt voldens dagsorden mere salgbar i medierne.
Signalet, hvis volden var fravalgt af visse "aktivister", ville således være: At støtten var til de civile i Gaza, men ikke til Hamas og andre militante, for hvem civile i Gaza kun har den funktion at være et redskab til at ramme Israel.
