850.000 jøder måtte flygte fra arabiske lande efter 1948
I disse dage i Jerusalem holdes en konference om international retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande ("International Justice for Jewish Refugees from Arab Countries") på David Citadel Hotel.
Af Yvette Espersen, Support Israel, Den Korte Avis (10. september 2012)
I disse dage i Jerusalem holdes en konference om international retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande ("International Justice for Jewish Refugees from Arab Countries") på David Citadel Hotel. I sin åbningstale sagde ministerpræsiden Benjamin Netanyahu:
"Den arabiske verden har forsømt de palæstinensiske flygtninge, og har brugt dem som et værktøj til at bagvaske Israel, mens Israel, som dengang var et lille land, var i stand til at absorbere jødiske flygtninge fra arabiske lande og gøre dem til produktive borgere".
Alle taler om de palæstinensiske flygtninge
Spørgsmålet om "palæstinensiske flygtninge" bliver ofte stillet i forbindelse med den israelsk-arabiske konflikt. Men lige så ofte ignoreres (i højeste grad af FN) det faktum, at der var endnu flere jødiske flygtninge som følge af den israelsk-arabiske krig.
Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller tvunget væk fra deres hjem og fik deres værdier og ejendomme konfiskeret af de arabiske nationer de længe havde boede i.
Israel, lige som så mange andre nationer, forsøgte fuldt ud at absorbere og integrere de 850.000 jøder, der blev forvist fra deres hjemme i de arabiske nationer og som søgte ly i det nye land Israel. Tæt på halvdelen af Israels jødiske borgere i dag, herunder deres efterkommere, stammer fra disse arabiske lande.
90 procent af befolkningen i arabiske lande var engang jøder
Blomstrende, velstående jødiske samfund eksisterede i Mellemøsten og Nordafrika tusind år før fremkomsten af Islam og mere end 2500 år før fødslen af de moderne arabiske nationer. Disse samfund, der strakte sig fra Irak i øst til Marokko i vest havde et livligt sammenhold og havde stor indflydelse på de lokale økonomier. Indtil det 10. århundrede, levede 90 procent af verdens jøder i regioner, der nu kendt som de arabiske lande.
Allerede inden delingsplanen for området Palæstina i november 1947, var de arabiske nationer igang med stigende fjendtlige foranstaltninger, anført af Den Arabiske Liga, mod deres jødiske samfund.
Forfølgelse af jøder i arabiske lande
Efter delingsplanen, begyndte de arabiske regeringer at konfiskere jødisk ejendom. Samtidig var der optøjer, og massakrerne brød ud mod jødiske samfund i hele den arabiske verden. Jødisk-ejede butikker og synagoger blev plyndret og brændt, hundredvis af jøder blev dræbt og tusinder blev fængslet.
Da Israel blev oprettet som en selvstændig stat i maj 1948, blev den Arabiske Ligas Politiske Komité indkaldt og den udarbejdede en række anbefalinger til alle arabiske og muslimske lande om, hvordan de skulle gribe ind over for de jøder der boede i deres lande.
Blandt andre anbefalinger, blev statsborgerskab til jøder tilbagekaldt, og de blev nu anset som borgere i den nyetablerede jødiske stat. Deres formue blev konfiskeret, deres bankkonti indefrosset, og ejendom til et værd af millioner af dollars blev nationaliseret. Jøder blev udelukket fra ministerier, deres adgang til den offentlige sektor alvorligt begrænset, og mange mistede deres levebrød.
Den anti-jødiske tendens blev større og større, og en organiseret plan for undertrykkelse og forfølgelse blev gennemført mod jøder i arabiske stater. Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller, som nævnt ovenfor, tvunget ud af deres hjem i de arabiske nationer, og blev flygtninge. Faktisk begyndte en to-vejs migration af befolkninger, sammen med oprettelsen af to forskellige flygtningegrupper.
Færre palæstinensiske flygtninge end jødiske
Forholdet mellem de to flygtningegrupper var 2:3, den palæstinensiske gruppe med omkring 600.000 personer i modsætning til de jødiske flygtninge, som talte omkring 850.000 personer (indtil 1968).
De arabiske nationer, ledet af Den Arabiske Liga, og især det internationale system UNRWA, (FNs Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten) holder flygtningeproblemet i live ved at holde de palæstinentiske flygtninge som gidsler i deres endeløse kamp mod staten Israel - og har nu i alle disse år kun gjort de folk de repræsenterer en bjørnetjeneste.
Under Camp David fredsforhandlingerne i 2000 bekendtgjorde præsident Clinton, at hvis en aftale skulle opnås, så skulle en international fond etableres for at kompensere for flygtningene, både arabiske flygtninge og jødiske flygtninge fra arabiske lande.
Clintons forslag blev støttet nogle år senere af en beslutning i det amerikanske Repræsentanternes Hus i april 2008, der erklærede, at jødiske flygtninge bør anerkendes som flygtninge af FN-konventionen, og foreslog at en international fond skulle oprettes for at kompensere jødiske og palæstinensiske flygtninge for tab af deres ejendom.
Denne beslutning i Repræsentanternes Hus, kendt som 'resolution 185, slog fast, at én flygtningegruppes problemer ikke kan løses uden at man også at løser den anden flygtningegruppes problemer samtidig.
Alligevel blev spørgsmålet om jødiske flygtninge skubbet til sidelinjen i den internationale debat og næsten aldrig nævnt i danske medier.
Kilde: 850.000 jøder måtte flygte fra arabiske lande efter 1948 (Den Korte Avis).
