Konsekvensen af manglende fair behandling af Israel
Der er en del naive mennesker, der anser Israel for moderen til alle konflikter. Om det skyldes en ren historisk uvidenhed koblet med naivitet eller modvilje mod en jødisk stat i Mellemøsten omgivet af muslimske lande, er jeg ikke altid sikker på.
Af Henrik Chievitz, Morgenavisen Jyllands-Posten (5. december 2013)
Der er en del naive mennesker, der anser Israel for moderen til alle konflikter. Om det skyldes en ren historisk uvidenhed koblet med naivitet eller modvilje mod en jødisk stat i Mellemøsten omgivet af muslimske lande, er jeg ikke altid sikker på.
Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Mette Gjerskov, kommenterede i TV 2 News 23/11 aftalen om atomudvikling med det religiøse diktatur Iran, hvor undertrykkelse af anderledes tænkende er dagligdag, med, at man i Israel selvfølgelig er sure over aftalen, da "Israel jo ikke har bidraget til verdensfreden".
Berøringsangst over for lande
Det kan ikke passe, at en repræsentant, der er en del af regeringen for et demokratisk land, der bygger på værdier, der er sammenfaldende med det demokratiske israelske samfund, på den måde dæmoniserer Israel.
Jeg undrer mig over, at Mette Gjerskov isoleret set kun benævner Israel negativt og ikke også Iran, men det skyldes måske, at der er en vis berøringsangst over for muslimske lande, herunder manglende anerkendelse af, hvilke frihedsværdier, demokratiske værdier for kvinder, politisk tænkende, homoseksuelle osv. der er i muslimske lande.
På visse områder virker USA og EU's måde at håndtere Iran på på linje med Europas berøringsangst over for Hitler i 1930'erne. Konsekvensen dengang var forfølgelse af og drab på jøder og anderledes tænkende samt en verdenskrig; i dag kan konsekvensen blive et våbenkapløb i Mellemøsten, hvor Iran og dets arabiske naboer kan ende i en katastrofal atomkrig; herudover vil Israel og Vesten til stadighed opleve en trussel, der kan ende i en katastrofal atomkrig.
For mig er det ikke svært at se, hvor og hvem jeg vil vælge at stille mig tvivlende over for, især taget Irans religiøse fundamentalisme og hadske retorik i betragtning over for Israel.
At der er andre regler, når Israel inddrages, er efterhånden så synligt, at det ligner en rendyrket hetz mod Israel. Fordi Israel nævnes, behøver man jo ikke at tage skyklapper på og lukke øjnene for virkeligheden. Konsekvensen af dette overfladiske handlingsmønster kan og har uoverskuelige konsekvenser.
