Det israelske flag

Hamas manipulerer med tabstallene, og medierne bringer det ukritisk

Den endelige sandhed om døde i Gaza kommer først, når krigen er forbi. Men passer det virkelig, at et overvejende flertal af døde er civile? Med enkelte undtagelser accepterer journalister, kommentatorer og analytikere ukritisk tabsstatistikkerne fra de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza, der giver IDF (det israelske forsvar) skylden for alle dødsfald.

Af Richard Kemp, Gatestone Institute, International debat & Debat, Morgenavisen Jyllands-Posten (13. august 2014).

Med enkelte undtagelser accepterer journalister, kommentatorer og analytikere ukritisk tabsstatistikkerne fra de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza, der giver IDF (det israelske forsvar) skylden for alle dødsfald.

Er der nogen i Gaza, der dør af naturlige årsager? Massehenrettelse af "kollaboratører" og civile, der bliver dræbt af defekte Hamas- raketter, tilskrives alle IDF-angreb.

Er det "overvejende flertal" af de døde virkelig civile? Tilsyneladende. Vi ser mange groteske og hjerteskærende optagelser af døde og blødende kvinder og børn, men får aldrig så meget som et glimt af dræbte eller sårede krigere.

Journalister sætter heller ikke spørgsmålstegn ved eller beretter om, at der ikke er militære tab i Gaza; noget, der er enestående i denne konflikt.

Sandheden er selvfølgelig, at Hamas bestræber sig på at holde sine militære tab adskilte for at fastholde skrønen om, at Israel kun dræber civile. Der er også flere og flere tegn på, at Hamas, enten ved direkte magtanvendelse eller trusler, forhindrer journalister i at filme deres krigere, uanset om de er døde eller levende.

Vi får ikke sandheden, før krigen er forbi. Men vi ved, at Hamas har beordret indbyggerne til at indrapportere alle døde som uskyldige civile. Vi ved også, at Hamas har rekord i at lyve om tab. Efter kampene i Gaza i 2008-2009 skønnede IDF, at 709 af de 1.166 palæstinensere, der havde mistet livet, var krigere. Hamas - med støtte fra adskillige ngo'er - hævdede, at kun 49 af organisationens krigere var blevet dræbt, resten var uskyldige civile. Langt senere måtte Hamas indrømme, at IDF havde haft ret, og at mellem 600 og 700 af de dræbte faktisk havde været krigere. Men medierne har en kort hukommelse og tænker ikke på det, før de kommer med deres dårligt underbyggede og provokerende påstande.

Tabsanalyser, som tv-stationen Al Jazeera i Qatar har udsendt, tyder på, at de fleste af dem, der hidtil er blevet dræbt i Gaza, har været unge mænd i den kampdygtige alder, ikke kvinder, børn eller gamle mennesker. Ifølge én analytiker udgør kvinders andel af de dræbte 21 pct., selv om kvinder tæller ca. 50 pct. af befolkningen.

Foreløbige analyser fra Meir Amit Efterretnings- og Terroroplysningscenter i Israel lader formode, at 71 - eller 46,7 pct. - af de første 152 palæstinensere, der blev dræbt, var krigere, og at 81 - eller 53,3 pct. - var civile.

Analysen er som angivet ikke definitiv, men den sår tvivl om beskyldningerne om tilfældige IDF-angreb på befolkningen og om FN-skøn - udbasuneret som fakta af medierne og det ikke helt uvildige FN - ifølge hvilke mellem 70 og 80 pct. af de palæstinensiske tab har været civile.

Ikke desto mindre er mange uskyldige blevet dræbt. Hvordan er det sket, når man tager IDF's sikkerhedsforanstaltninger i betragtning? Ifølge øverstbefalende fra IDF åbner IDF aldrig bevidst ild mod mål, hvor der er sagesløse civile. Det er en politik, der går længere, end Genève-konventionen kræver.

Denne politik er blevet bekræftet over for mig af landstyrker og F16-piloter, der har foretaget angreb på Gaza.

Der sker dog fejltagelser. Overvågning og efterretninger kan aldrig være 100 pct. sikre. Der har været meldinger om, at Hamas har tvunget civile tilbage, når bygninger er blevet evakueret. Der er somme tider følgevirkninger efter angreb, f.eks. når en tilstødende bygning, hvor der er civile, styrter sammen - ofte på grund af følgeeksplosioner, der er forårsaget af Hamas' egne våben.

Fejltagelser kan ske ved fortolkning af billeder, informationsudveksling og indlæsning af måldata. Vi ved endnu ikke, hvad der skete med de fire drenge, der på tragisk vis blev dræbt på en strand i Gaza; det lyder ikke troværdigt, at de blev identificeret som børn og derefter bevidst dræbt.

Våbenstyringssystemer svigter somme tider, og bomber, kugler eller raketter kan lande, hvor de ikke skal.

Selv højteknologiske systemer kan fejle.

Intet andet sted forekommer disse fejl hyppigere og mere katastrofalt end under kampe på landjorden, hvor soldater er udsat for kaos, støj, røg, frygt, udmattelse, fare, chok, lemlæstelse, død og ødelæggelse - noget, som vor interviewer i sit airconditionerede tv-studie er ude af stand til at forestille sig.

Disse fejltagelser og funktionsfejl sker for alle kampstyrker og i alle konflikter.

Og i alle konflikter sker det, at soldater bliver dræbt af deres egne.

Antyder de, der siger, at drab på palæstinensiske civile er overlagte handlinger fra IDF's side, at beskydning af egne soldater i Gaza også sker bevidst?

Israels princip om ikke at angribe mål, hvor der er civile, ses der dog givetvis bevidst bort fra i én ganske bestemt situation. Hvis soldater er under kraftig beskydning fra en fjendtlig position, må IDF angribe målet, selv hvis det er sandsynligt, at civile bliver dræbt, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Israelske soldaters liv er udsat for øget risiko grundet restriktive regler for kamphandlinger, hvis formål er at minimere civile tab. Men øverstbefalende er nødt til at afbalancere deres hensyntagen til civile og sikring af deres egne soldaters liv og kampeffektivitet.

Når det er sagt, skyldes alle palæstinensiske civile tab i denne konflikt i sidste instans Gaza-terroristers aggression over for Israel og Hamas' anvendelse af menneskeskjolde - det vigtigste element i Hamas' krigsførelsespolitik.

Oplagring og affyring af våben i tætbefolkede områder, tvang mod civile for at få dem til at blive, når de bliver advaret om at søge væk, forsøg på at lokke israelske styrker til at angribe og dræbe lokalbefolkningen - de palæstinensiske tabstal er afgørende for Hamas' propagandakrig, der har til formål at lægge internationalt pres på Israel og anspore til antiisraelsk og antisemitisk had verden over.

Denne kvalmende udnyttelse af egen befolknings lidelser og mediernes meddelagtighed demonstreres ikke mere kynisk noget sted end i operationsstuer i Gazastriben.

Uden det mindste hensyn til hygiejne eller til såredes pleje, privatliv eller værdighed trækker palæstinensiske talspersoner ivrigt kamerahold ind på en skadestue, mens desperate læger kæmper for et blødende og afkræftet barns liv.

Oberst Richard Kemp er senioranalytiker ved Gatestone Institute. Han har tilbragt det meste af sin 30-årige karriere i det britiske forsvar, hvor han har haft kommandoen over tropper i bl.a. Irak, på Balkan, i Sydasien og Nordirland. Han var øverstkommanderende for de britiske styrker i Afghanistan i 2003. Denne kommentar blev først bragt af Gatestone Institute.

© Gatestone Institute
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Artikler


© 2000-2014 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 10.10.2015