Unescos knæfald
Vi er vrede og skuffede over den passivitet, som bl.a. danske politikere, meningsdannere og præster udviser over for, at Jerusalem, Grædemuren samt andre jødiske og kristne hellige steder nu ifølge FN-organisationen Unesco skal omtales med muslimske navne og tilknyttes islam.
Af Ela og Henrik Chievitz, Silkeborg, Morgenavisen Jyllands-Posten (1. november 2016).
Vi er vrede og skuffede over den passivitet, som bl.a. danske politikere, meningsdannere og præster udviser over for, at Jerusalem, Grædemuren samt andre jødiske og kristne hellige steder nu ifølge FN-organisationen Unesco skal omtales med muslimske navne og tilknyttes islam. Derved fjernes jødisk og kristen tilknytning til Jerusalem. Denne laden stå til er værdimæssigt et stort tab og svaghedstegn i forhold til vores selvforståelse som et oplyst demokratisk, kristent og vestligt land.
Det, der sker for øjnene af os, er, at historien omskrives, og vores værdimæssige jødiske og kristne selvforståelse søges fjernet med et pennestrøg af Unesco.
At Jerusalem nævnes gang på gang i Det Gamle Testamente, at jøder gennem 3.000 år både i deres land og i landflygtighed har bedt og vendt sig mod deres hellige stad, Jerusalem, negligeres. Arkæologiske fund overses bevidst, ligesom der ses bort fra, at jøden Jesus havde sin gang i Jerusalem, hvilket er beskrevet i Det Nye Testamente.
Når det så tages i betragtning, at islam først fik sin fremkomst i år 600 efter Jesu fødsel, fremstår udmeldingen fra Unesco grotesk og konstrueret.
Hvordan kan verdenssamfundet, herunder den kristne verden, acceptere, at en del af den kristne religiøse kulturskat pludselig bliver muslimsk? At Jerusalem har en betydning for muslimer, anerkendes, men at konstruere og omskrive historien er dybt beskæmmende.
Det palæstinensiske selvstyre har dygtigt og med støtte fra andre lande bragt en konstrueret myte ind i FN, og de formår strategisk at gøre brug af muslimske lande samt øvrige lande, der ikke er venligt stemt over for staten Israel til at levendegøre denne konstruktion.
Selvstyrets handlinger viser dets manglende anerkendelse af 'din nabos' ret til at eksistere både åndeligt, regelløst og historisk kulturelt, og dette udfordrer selvfølgelig Israels tro på at kunne leve i fred med en palæstinensisk stat. Selvstyret er også med til at øge mistroen til, at verdenssamfundet og FN har viljen til at garantere, at Israel kan eksistere under sikre forhold.
Unescos formålsbeskrivelse bygger på uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Det er derfor med stor forundring og bekymring, at Unesco lader sig bruge uden at skele til sit ansvar i forhold til organisationens formål. Her tænkes især på den måde, som det palæstinensiske selvstyre og nu Unesco støtter omskrivning af historiske kendsgerninger og derved understøtter/legitimerer brugen af vold/terror fra palæstinensisk side, da Jerusalem jo nu er 'deres' og 'besat'. Derved fastholdes endnu en generation af unge palæstinensere i uforsonlighed og had.
