Det israelske flag

Jerusalem er Israels hovedstad både historisk og aktuelt

De radikale blandt palæstinenserne ser ikke realiteterne i øjnene, men drømmer stadig om en jødefri palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad. Det kommer aldrig til at ske.

Af Poul Højlund, udenrigs- og EU-ordfører, Nye Borgerlige, Morgenavisen Jyllands-Posten (11. december 2017).

Præsident Donald Trump har med sin beslutning om at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem anerkendt, at Jerusalem er Israels hovedstad.

Når kort og terræn ikke passer sammen, er den gyldne regel, at terrænet gælder. Det er ikke så svært at forstå. Men når det gælder Jerusalem er det omvendt. Virkeligheden er, at Jerusalem er Israels hovedstad, både historisk og aktuelt. Virkeligheden er, at ingen magt på Jorden kan få Israel til at opgive byen som sin hovedstad. Men alverdens politikere har ikke fået deres mentale kort opdateret.

Derfor hagler fordømmelserne nu ned over præsident Trump, som dog ikke har gjort andet end netop at følge terrænet, at justere den førte amerikanske politik til de faktiske forhold. Israel er en suveræn stat og anerkendt som sådan gennem snart 70 år. En stat bestemmer naturligvis selv, hvor dens hovedstad ligger, hvilket også Danmark for længst burde have respekteret.

Den amerikanske kongres vedtog allerede i 1995 at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, blot har skiftende præsidenter siden da undladt at implementere beslutningen under henvisning til netop fredsprocessen. Nu gennemfører Trump den så, og for en ædruelig betragtning kan den ikke forstyrre nogen fredsproces, for en sådan er ikkeeksisterende.

Oslo-aftalerne fra 1993 forbyder udtrykkeligt parterne at tage ensidige skridt, der kan foregribe Vestbreddens og Gazas endelige status. Ikke desto mindre har den palæstinensiske side arbejdet intenst på at blive optaget som stat i FN, ligesom de søger anerkendelse som stat over hele verden - og faktisk har opnået den anerkendelse forbløffende mange steder. Har vi hørt politikere, danske eller udenlandske, løfte røsten i den anledning? Har vi hørt udtalelser om, at de ensidige palæstinensiske skridt forstyrrer fredsprocessen, at de er uansvarlige eller lignende?

Nej, som sædvanlig gælder fordømmelserne kun Israel, her inklusive Trump, trods den nøgterne betragtning at palæstinenserne er dem, der i snart 70 år har blokeret alle skridt i retning af en fredelig afvikling af konflikten: Enten siger de nej ved forhandlingsbordet, eller også sprænger de israelske caféer, restauranter og busstoppesteder i luften for at standse ethvert forhandlingsforløb, der gør fremskridt.

De radikale blandt palæstinenserne ser ikke realiteterne i øjnene, men drømmer stadig om en jødefri palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad. Det kommer aldrig til at ske. Jo hurtigere det håb opgives, og jo hurtigere de moderate palæstinensere kan argumentere ud fra nagelfaste kendsgerninger, jo større er muligheden for mere realistiske forhandlingsforløb.

Derfor er Trumps beslutning et stort skridt i denne face-the-facts proces.

Jo hurtigere resten af verden følger efter, jo klarere bliver kendsgerningerne hamret fast, og jo bedre er det for den fredsproces, der har stået helt stille i årevis.

Præsident Trumps erklæring kan læses på Det Hvide Hus' hjemmeside. Den er bemærkelsesværdig af flere grunde. For det første selve anerkendelsen af de faktiske forhold, nemlig at Jerusalem er Israels hovedstad. For det andet at han ikke anerkender hele Jerusalem som israelsk, men fremhæver, at det er op til parterne at afklare byens grænser.

Erklæringen indeholder også disse kloge ord: "Fred er aldrig uden for rækkevidde for dem, der er villige til at række ud efter den... Vores børn bør arve vores kærlighed, ikke vores konflikter."

Og det kan man jo kun give ham ret i.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Artikler


© 2000-2017 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 11.12.2017