Israels ret til at eksistere under sikre grænser
Først et kæmpe tillykke til staten Israel med de 70 år og at Jerusalem nu anerkendes som Israels hovedstad. Dernæst at Christian Juhl forholder sig ukritisk til det faktum, at Hamas er en terrororganisation, der med vold og drab har fordrevet dem, der støtter det palæstinensiske selvstyre under Abbas på Vestbredden og gang på gang angriber civile mål i Israel med raketter.
Af Ella og Henrik Chievitz, Midtjyllands Avis, mja.dk (9. maj 2018).
Først et kæmpe tillykke til staten Israel med de 70 år, drømmen der gennem 1000-vis af år var og er blevet holdt i live af jøderne i fordrivelse og under besættelse af bl.a. romerne der erobrede og om døbte området fra Israel til provinsen Palæstina i det romerske rige Romerriget, gik i opfyldelse i 1948. Det, der kunne have endt i en 2 stats-løsning, valgte den arabiske verden at erstatte med en krig mod den genopståede stat Israel.
Samtidig er det også glædeligt at Jerusalem, der gennem 3000 år har været centrum for den jødiske religion, kultur og historie, nu anerkendes af USA som Israels hovedstad, et træk der er med til at cementerer Israels legitime ret til at eksistere og jødernes historiske tilknytning til Jerusalem.
Det er med stor undren jeg læser Christian Juhls indlæg i Midtjylland Avis 07-05.
C.J. forholder sig ukritisk til det faktum, at Hamas er en terrororganisation, der med vold og drab har fordrevet de, der støtter det palæstinensiske selvstyre under Abbas på Vestbredden og gang på gang angriber civile mål i Israel med raketter.
Hvad angår C.J. henvisning til forskel på besættere og besatte så fjernede Israel både bosættelser og militær tilstedeværelse fra Gaza i 2005, men modsat det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden nægtede Hamas at anerkende internationale krav om, at vold skulle ophøre, og at Israel skulle anerkendes.
Faktum er, at Hamas bruger sin civilbefolkning som frontlinje og skjold for deres væbnede kamp mod Israel. Hadet og uviljen mod Israel er så stor, at de midler der tilgår Gaza bruges til at bygger raketter og angrebs-tunneler ind i Israel i stedet for at opbygge boliger og infrastruktur.
Med dette udgangspunkt og den dagsorden, der er sat af ledelsen i Gaza under mottoet "March of Return", prøver C.J. at skabe en legalitet ved at henvise til ordet Nakab (fordrivelse) en situation der blev udledt af krigen de arabisk lande startede mod Israel i 1948. Det er forståeligt, at Israel gør alt hvad de kan for at beskytte sin grænse og derved civilbefolkning. Tænk om flere 1000 stillede sig op på grænsen til Danmark heriblandt terrorister der er klar til at springe sig selv i luften for at dræbe civile og begyndte at bryde gennem grænseområdet ved Danmark.
Den konflikt, vi ser nu fredag efter fredag på grænsen mellem Israel og Gaza, er frygtelig, men Hamas forstår til fulde at udnytte pressen og sin befolkning.
Det er med undren at palæstinenserne forsat forsøger at overskride den erklærede sikkerheds zone ind til Israel samt destruerer mure og barrierer, der afgrænser Gaza og Israel, når de kender konsekvensen heraf, det er med undren at palæstinensiske forældre medbringer børn og unge med den erfaring, de har i forhold til konfrontationen med de israelske soldater, og endeligt hvis det var en fredelig demonstration med respekt for sin nabos grænse og behov for sikkerhed så ville disse ulykkelige situationer ikke opstå.
Det er med dyb bekymring at observerer hvordan Hamas formår at eskalere denne ulykkelige konflikt, verdenssamfundet burde samlet presse Hamas til at opgive volden og fokusere på fred og stabilitet der kan sikrer Gazas civilbefolkning.
