Også Airbnb gør nu Israel til syndebuk
Airbnb vil ikke udleje israelske boliger på Vestbredden. Endnu et eksempel på, at Israel bedømmes ekstra hårdt - midt i en tid med antisemitisme på fremmarch.
Af Lederen i Morgenavisen Jyllands-Posten (2. december 2018).
Airbnb vil ikke udleje israelske boliger på Vestbredden. Endnu et eksempel på, at Israel bedømmes ekstra hårdt - midt i en tid med antisemitisme på fremmarch.
Airbnb er gået ind i politik. Udlejningsgiganten har fjernet 200 israelske boliger fra bosættelser på Vestbredden fra sit udbud og begrunder det med, at man ikke vil bidrage til "menneskers lidelse".
Hvem vil det? Men det er så vidt vides første gang, at Airbnb har fjernet boliger fra områder, der er politisk kontroversielle af den ene eller anden grund. Airbnb kan få nok at gøre, hvis man skal tage sine egne flotte ord om at "bringe verden tættere sammen" helt bogstaveligt. Foreløbig kan man uden problemer fortsat leje boliger via Airbnb i så demokratisk anløbne lande som Nordkorea, Cuba, Saudi-Arabien og Kina. I Tibet, der i 60 år har været besat af Kina, går det også gnidningsfrit. Vestsahara er besat af Marokko. Og hvad mon med Krim-halvøen, som Rusland holder besat? Det er typisk, at det er Israel, og kun Israel, der må holde for.
Boykotaktionen føjer sig til en meget lang liste over sanktioner, som jævnligt rammer Israel, og netop kun Israel. Salg af israelske varer søges forhindret. Israelske intellektuelle og kunstnere lægges internationalt på is. Israel bliver i FN-regi jævnligt kritiseret, ofte af lande der har meget lidt at lade Israel høre. Inden længe venter givetvis en debat om, hvorvidt Israel kan være vært for næste års melodigrandprix. Israelsk deltagelse i sportsbegivenheder er jævnligt til debat.
Herhjemme har en boykotaktion mod Israel i årevis tiltrukket sig pinlig opmærksomhed med paroler, der ikke kan andet end vække mindelser om, hvad der foregik i 1930'ernes Tyskland: Køb ikke hos jøder. SF's ledelse var en overgang kollektivt medlem. Det ophørte, da partiformand Villy Søvndal skulle være udenrigsminister i 2011. Så meget for en skinger og anløben kampagnes møde med den virkelige virkelighed.
Israel skal bedømmes efter præcis samme målestok, som gælder alle andre. Dét er selve pointen. Det sker ikke i dag. Nogenlunde samtidig med Airbnbs politiske fremstød ville tilfældet, at en ny rapport, formidlet af CNN, tegnede endnu et chokerende billede af en utilsløret antisemitisme på fremmarch i Europa. Ældgamle klichéer om jøder lever åbenbart i bedste, forrykte velgående. Fysiske angreb på jøder i Europa tager også til, og mange terroraktioner er målrettet jøder. Begge dele bliver underligt underrapporteret i offentligheden. Den yderste højrefløj og muslimer står ifølge forskningen bag de fleste overgreb, hvoraf mange vidner om en gruopvækkende menneskelig forråelse.
Hykleriet er tommetykt. Politikere kan ikke på den ene side bidrage til en kynisk udtænkt, vedvarende og meget insisterende kampagne mod den jødiske stat og så samtidig forfærdes over den voksende antisemitisme. Man er nødt til at se tingene i sammenhæng. Det ene fører det andet med sig. Som man sår, høster man. Det er en ældgammel sandhed på linje med konstateringen af, at ord faktisk betyder noget. Det kan ikke passe, at kun i tilfældet Israel er disse udmærkede sentenser sat ud af kraft.
Man kan naturligvis kritisere staten Israel, herunder bosættelsespolitikken, alt det, man lyster, ligesom man kritiserer alt muligt andet i denne verden. Det siger sig selv. Men Israel skal bedømmes efter præcis samme målestok, som gælder alle andre. Dét er selve pointen. Det sker ikke i dag. Derfor er ikke mindst den politiske elite nødt til at tænke lidt over virkemidlerne og også være lidt mere selektiv med, hvad man lader sig bruge til.
Man kan håbe, at Airbnbs politiske stunt fører til en vis besindelse i automatreaktionerne over for Israel, Mellemøstens eneste demokratiske retsstat.
