Jødehadet blandt araberne
Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person "jahudi", jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Nogle lande dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme.
Af Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder (februar 2020).
"Må Allah forbande Hitler," sagde ekspedienten ved Libanons officielle luftfartsselskab, MEA, efter at jeg forklarede hende, at jeg ikke modtog min elektroniske billet.
Hun havde glemt at sætte punktum mellem mit fornavn Hanna og mit efternavn Ziadeh, og derfor blev min mail blokeret, da den så kom til at hedde han(nazi)adeh@gmail.com.
Jeg forklarede, at enhver form for ordet "nazi" er forbudt som mail. Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede "Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab."
Jeg blev mundlam, mens mit løftede øjenbryn nåede min hårkant.
"Det kan du ikke bare sige," mumlede jeg. Jeg så mig om i lokalet efter lidt støtte. Der sad to piger ved sofaen bag ved, som fulgte muntert med i vores samtale, som om vi talte om udryddelse af insekter og ikke mennesker. Jeg kom ud, mere rystet over min svage reaktion end over ekspedientens racistiske udtalelser. Men det er kutyme at høre hadefulde udtalelser om jøder i den arabiske verden, og jeg ved, at hvis jeg markerede min foragt for disse udtalelser mere tydeligt, ville jeg stå for skud.
Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person "jahudi", jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Utallige er de gange, hvor jeg har set Hitlers "Mein Kampf" og "Zions Vises Protokoller" pryde boghandlernes vinduer i de fleste arabiske hovedsteder. Den udbredte opfattelse i den arabiske verden er, at det antisemitiske, konspiratoriske falsum "Zions Vises Protokoller", som påstår, at jøderne har en plan for at opnå verdens overherredømme, er et sandt værk.
Til mindedagen for Holocaust for to uger siden bemærkede jeg, at ingen, som i overhovedet ingen, arabiske medier markerede dagen. Arabisksprogede internationale medier, såsom CNN Arabic og Sky News Arabia, nævnte de events, der blev holdt for at minde jødeudryddelsen i Europa. Der var ingen seriøse diskussioner om arabernes alliance med Nazityskland, hvor bl.a. Jerusalems mufti, Sheikh Al Husseini, blev æresgæst hos Hitler, som araberne gav kælenavnet Abu Ali. Meget af jødehadet i den arabisk-muslimske verden skyldes det udeblevne opgør med antisemitismen, som næsten hele verden gennemgik som følge af Holocaust.
Det letteste er at argumentere, at de ovennævnte eksempler er anekdotiske og mangler "videnskabeligt" belæg for at bevise, at jødehadet er udbredt blandt araberne og muslimerne i Mellemøsten og deres medbrødre, som udvandrede til Europa. Men dette er ønsketænkning for de politisk korrekte. Der er evidens-baseret grundforskning foretaget over hele Europa, der beviser at "antisemitisme er signifikant mere udtalt blandt muslimerne end blandt andre segmenter i de europæiske samfund". Den ledende institution inden for monitorering af antisemitisme, the Anti-Defamation League, viser, at 74 pct. af befolkninger i Mellemøsten nærer antisemitiske holdninger. Det er det højeste i verden.
Men hvorfor slår disse argumenter ikke igennem i den danske debat om emnet? Det skyldes, at der er en herskende tendens i Danmark til at se på indvandrerproblematikken, som om det er adskilt fra de sammenlignelige situationer i den europæiske omgivelse og fra de relevante påvirkninger fra de mellemøstlige oprindelseslande. Som om arabiske og muslimske indvandrere er særligt dansk, som grundtvigske højskoler eller andelsbevægelsen. Heldigvis er den tendens ved at blive udfordret i den senere tid, hvor flere artikler kunne bevise hvordan herboende muslimer bliver udsat for en indoktrineringsindsats fra mellemøstlige regeringer, især Saudi Arabien og Iran.
Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere den sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme. Iran er det eneste land i verden, der dagligt benægter, at jødeudryddelsen har fundet sted, samt opfordrer for udslettelse af Israel. I Saudi Arabien er det kutyme, at fredagsbønnen, selv ved Kaabaen i Mekka, rundes af med et såkaldt "duaa", en hellig påkaldelse, der forbander "de forbryderiske jøder".
Det er fredag fem år siden, 15. februar 2015, at den dansk-palæstinensiske terrorist Omar el-Hussein angreb synagogen i Krystalgade under en bar-mitzva, hvor mange børn befandt sig i synagogen, hvor Dan Uzan blev likvideret, og hvor to betjente blev såret.
Det var et af de mest alvorlige og mest blodige angreb mod jøder i Europa i det sidste årti, og det var foretaget af en danskfødt med indvandrerbaggrund, der voksede op med jødehadet som en norm. Nægter vores politikere på Christiansborg at se i øjnene, at vi skal bekæmpe det jødehad, der bliver systematisk dyrket både i Mellemøsten og blandt mellemøstlige indvandrere i Danmark, dømmer vi vores jødiske landsmænd til flere voldelige angreb.
Hanna Ziadeh er ph.d. i menneskerettigheder.
Til toppen Artikler Zions Vises Protokoller