Dansk-Israelsk Forening (DIF)

Foredragsrækken 2020-2021

Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus afholder en årlig foredragsrække på seks-syv foredrag i perioden fra september til marts/april måned.

I denne sæson har foredragsrækken fået titlen:

Israel set med religiøse, politiske og kulturelle øjne

Syv spændende og interessante foredrag.

1. Jødedom og kristendom - historien om hvordan vejene splittedes.
Simon Bastrup Grud v/ Cand.mag. Simon Bastrup Grud, Open Doors Danmark.
Tirsdag, d. 8. september 2020 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

Beskrivelse:
På et hotelværelse i Berlin finder en ung israelsk mand Det nye Testamente i en skuffe og gribes af forargelse over, at han som jøde skal konfronteres med en kristen bog. Men hvorfor er reaktionen forargelse og ikke tværtimod stolthed? Bogen i hans hænder, som er verdens mest læste, er jo skrevet af jøder, om jøder og for jøder.

Denne aften skal vi se nærmere på hvordan jødedom og kristendom blev adskilt fra hinanden, og hvorfor de to religioner af mange mennesker i dag anses for at være hinandens diametrale modsætninger, selv om begge har rødder i samme muld i 1. århundredes Israel.

Simon Bastrup Grud er cand.mag. i hebraisk og Mellemøststudier. Han har boet knap to år i Israel og gennem mange år været optaget af forholdet mellem jødedom og kristendom. Han arbejder hos Open Doors Danmark, som er en NGO, der hjælper og støtter forfulgte kristne over hele verden. Derudover har Simon siden 2016 undervist i i hebraisk på aftenskole og han er medforfatter til en e-bog, der hedder Evangeliet ifølge Moses.

Læs mere om Simon Bastrup Grud (Facebook) og Open Doors Danmark.

2. Kan man ændre på folks holdninger og fordomme til Israel?
Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund (DZF) v/ Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund (DZF), København.
Tirsdag, d. 6. oktober 2020 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

Kan man ændre på folks holdninger og fordomme til Israel og hvad kan du selv gøre for Israel?

Max Meyer vil fortælle om nogle af de rejser han har foretaget til Israel med deltagelse af repræsentanter fra danske fagforeninger og forretningsudvalget i DSU, og hvordan det har været med til at påvirke deres syn/holdninger og fordomme om Israel.

Max Meyer har i mere end 23 år været en del af fagforeningen Blik- og Rørarbejderforbundet, herunder mange år som formand, indtil oktober 2018.

Desuden er Max Meyer formand for Dansk Zionistforbund (DZF) og har været det i de seneste 15 år.

Læs mere om Dansk Zionistforbund (DZF).

3. Hvordan forsvarer vi Israel overfor danskere? AFLYST
Jonatan Møller Sousa, Forum for Dialog om Israel v/ Jonatan Møller Sousa, daglig leder/managing director, Forum for Dialog om Israel/ Israel Dialogue Forum.
Tirsdag, d. 3. november 2020 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

AFLYST pga. de nye Corona-restriktioner.

Hvad er de vigtigste og bedste argumenter til at hjælpe danskere til at se Israels side af konflikten? Hvordan starter man med at forsvare Israel overfor venner og kolleger, når snakken falder på bomber i Gaza eller bosættelser på Vestbredden?

Jonatan Møller Sousa vil gerne snakke om den mest effektive måde at forsvare Israel på.

Han har deltaget i debatten og forsvaret Israel i både TV og Radio i en årrække, og fortæller om sine erfaringer og giver råd til at deltage konstruktivt og effektivt i debatten om Israel og palæstinenserne.

Jonatan er 38 år, uddannet cand.polit. og daglig leder af Forum for Dialog om Israel. Her er det meningen at man deltager i debatten om Israel/Palæstina konflikten og undersøger sine egne og andres holdninger.

Læs mere om Jonatan Møller Sousa (Facebook) og Forum for Dialog om Israel.

4. Den nye Bibeloversættelse 2020 og Jesu fødsel.
Morten Vartdal, Ordet og Israel v/ Morten Vartdal, forkynder/underviser hos Ordet og Israel, Risskov.
Tirsdag, d. 1. december 2020 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

Bibelselskabet udgav i foråret Bibelen2020 med det formål at lave en oversættelse, som den almindelige dansker uden kendskab til bibelen kunne forstå. Det skabte dog stor debat og international opmærksomhed, at ordet Israel var fjernet fra Det Nye Testamente og få steder i Det Gamle Testamente.

Foredraget kommer ind på baggrunden for Bibelselskabets valg af oversættelse, og hvorfor det vakte så stor kritik. Der vil være flere eksempler fra Bibelen2020, hvor ordet Israel er fjernet, ændret eller tilføjet, og hvilken betydning det kan få for læsningen og synet på Israels rolle i bibelen.

Udover fokus på Bibelen2020, så vil foredraget i anledningen af optakten til jul også komme ind på Jesu fødsel. Det vil primært dreje sig om, hvad bibelen egentlig siger (og ikke siger) om Jesu fødsel. Også i den forbindelse bliver oversættelsen i Bibelen2020 aktuel, for spørgsmålet er, om det giver mening at fjerne Israel fra begivenhederne i forbindelse med Jesu fødsel.

Læs mere om Morten Vartdal, Morten Vartdal (Facebook) og Ordet og Israel.

5. AFLYST pga. de nye Corona-restriktioner.
v/ xxx.
Tirsdag, d. 5. januar 2021 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

Foredraget er aflyst pga. de nye Corona-restriktioner.

6. Israel set med danske jøders øjne - før og nu. AFLYST
Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark v/ Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, København.
Tirsdag, d. 2. februar 2021 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

AFLYST pga. de nye Corona-restriktioner.

...

Læs mere om Det Jødiske Samfund i Danmark.

7. Mit liv i Israel: At leve i en konfliktzone. AFLYST
Sarah Arnd Linder v/ Sarah Arnd Linder, Israel.
Tirsdag, d. 2. marts 2021 kl. 19.00.
Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.

AFLYST pga. de nye Corona-restriktioner.

Sarah Arnd Linder er 34 år, dansk jøde bosat i Israel på 14. år, hvor hun har taget det meste af sin uddannelse - Bachelor i Conflict Resolution and International Affairs fra Interdisciplinary Center Herzliya og en Masters i Mellemøsthistorie fra Tel Aviv Universitet, Israel.

For fem år siden grundlagde Sarah "Political is Personal - PiP" - et projekt, baseret på interviews med israelske og palæstinensiske kvinder, der frit fortæller, hvorledes konflikten har påvirket deres hverdag.

Sarah har afholdt adskillige foredrag om PiP, primært i Danmark, men også i Frankrig, Finland, Israel og ved EU-Parlamentet i Bryssel.

Denne gang vil hun dog komme ind på sit eget, personlige forhold til Israel - fra at tale om sin personlige tilknytning, sine erfaringer og oplevelser i området, som har været med til at skabe hendes politiske holdninger ift. Israel og de palæstinensiske områder.

Læs mere om Peace Direct - Sarah Arnd Linder og Political is Personal (PiP)/ Israel + Palestine.


Ret til ændringer forbeholdes.

Vedr. Covid-19 - bestyrelsen vil afholde foredragsrækken i det omfang som kan lade sig gøre. Der vil være fokus på at gøre det nødvendige for at mindske smitterisikoen, herunder afstand mellem deltagerne i lokalet og sprit til hænderne.

Alle foredrag afholdes på en tirsdag i Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus C., der ligger i bygningen overfor Café Nicolai (adgang enten via porten i Frederiksgade 78 eller gården i Vester Allé 8).

DIF afholder hvert år et eller flere ekstra foredrag.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen DIF's aktiviteter


© 2000-2021 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 14.7.2021