Lang vej til hjertets religion
Interview: Garbielle Bense mener ikke, at hun nogensinde var blevet jøde med en ortodoks konvertering og dermed heller ikke budt velkommen i synagogen i Krystalgade (Det Mosaiske Troessamfund) i København. For 67-årige Gabrielle Bense har vejen til jødedom varet næsten 30 år.
Af Bente Clausen, Kristeligt Dagblad (september 2004)
Interview: Garbielle Bense mener ikke, at hun nogensinde var blevet jøde med en ortodoks konvertering og dermed heller ikke budt velkommen i synagogen i Krystalgade i København. For 67-årige Gabrielle Bense har vejen til jødedom varet næsten 30 år.
"Da jeg så påskegudstjenesten fra synagogen i Antwerpen i 1978, spurgte jeg min mormor, hvorfor hun aldrig havde fortalt mig, at jeg i virkeligheden er jøde".
På det tidspunkt var Gabrielle Bense 41 år. For nylig opfyldtes den drøm, hun har haft siden. Sammen med fem andre var Gabrielle Bense for nylig blandt de første danske konvertitter til progressiv jødedom, som er en af de hurtigst voksende jødiske menigheder i verden.
- Jeg har altid været interesseret i religion. Fra første gang jeg som tre-årig var med til en barnedåb, har det optaget mig levende. Efter barnedåben begyndte jeg at komme i kirke i Hellerup, hvor jeg boede hos mine morforældre. Jeg havde dukke Lise under armen og sad trygt ved siden af præstens kone. Som syv-otte årig begyndte jeg selv at tage bussen ind til domkirken i København.
Gabrielle Bense troede som barn, at hendes mor var hendes storesøster. De har aldrig boet sammen, og Gabrielle Bense blev adopteret af sine morforældre. Det har med hendes egne ord gjort hende præcis, høflig og betænksom, men når de tre krav var opfyldt, var barndomshjemmet også et sted, hvor frihed og selvforvaltning herskede.
- Morfar døde da jeg var 14. Det var et stort tab. Og da jeg blev lidt ældre, gav mormor mig stor frihed til at være ude, men stillede også det krav, at hun ikke gad se på et surt fjæs om morgenen.
Til gengæld var der en del ting i kristendommen, hun havde svært ved at forlige sig med. Blandt andet påsken. For hvorfor fejre at en mand er blevet slået ihjel.
- Jeg var langt mere optaget af den jødiske påske, hvor man fejrer jødernes udvandring fra Egypten. Det var min påske, siger hun.
Spørgsmålene til kristendommen blev sat på spidsen, da Gabrielle Bense meddelte, at hun ikke ville konfirmeres. Hendes mormor forsøgte ikke at overbevise hende om noget andet, men sagde, at hun selv måtte sige det til præsten.
- Han blev ked af det. Men jeg havde opdaget, at jeg skulle stå i kirken og love, at jeg ville holde trosbekendelsen. Og det kunne jeg ikke. Kirken et helligt sted, og så kan man jo ikke stå der og lyve, siger hun.
Gabrielle Bense meldte sig ikke ud af folkekirken, før hun i begyndelsen af 1970'erne rejste til Luxembourg for at arbejde for EU-Parlamentet. Fire år senere rejste hun til Bruxelles for at arbejde for en EU-organisation, og hun vendte ikke tilbage som bosiddende i Danmark før i 2000.
- Før jeg søgte jobbet, spurgte jeg mormor, om hun ville med. Hvis hun havde sagt nej, var jeg ikke taget afsted. Hun var min eneste familie, og hende ville jeg ikke efterlade i Danmark. Hun fik 10 gode år i udlandet, indtil hun døde i 1984.
1984 blev også året, hvor Gabrielle Bense for første gang rejste til Israel. Siden har hun været der tæt på en gang årligt, og har venner og bekendte blandt både jøder og arabere.
- På grund af mormors død var jeg meget sårbar og følsom på det tidspunkt. Men da jeg stod foran Grædemuren, bredte der sig en fantastisk ro i mig. Det var som om, jeg havde været der før. Alt virkede bekendt.
På det tidspunkt havde Gabrielle Bense forlængst, på grund af den tv-transmitterede påskegudstjeneste i Antwerpen, taget kontakt til både en fransk rabbiner og også daværende overrabbiner Bent Melchior, som anbefalede en række bøger om jødedom. Samtidig kom hun meget i den jødiske menighed i Bruxelles.
- Den franske rabbiner ville godt indlede en konvertering, men selvom mit franske er ret godt, så er det religiøse sprog på en eller anden måde så intimt, at jeg synes, det var forkert ikke at konvertere på dansk.
Det har Gabrielle Bense dog alligevel gjort. Den rabbiner, der har forestået de fem konverteringer i Danmark, er den reformerte rabbiner Charles Middleburgh fra Storbritannien.
- Mit mål var en ortodoks konvertering. Men i mit arbejde som formand¹) for Dansk-Israelsk Venskabsforening har jeg arbejdet en del sammen med den nuværende overrabbiner²), og han har aldrig lagt skjul på, at han næppe vil konvertere mig. Dertil er vores meninger nok også på en række områder for forskellige. Men jeg har også sagt til ham, at jeg ikke ville opgive. Når det nu har taget så mange år at finde ud af, hvilken vej jeg skulle, siger hun.
Det var den franske rabbiner, som for et par år siden bragte Gabrielle Bense i kontakt med de progressive jøder i København. Og i særdeleshed til initiativtageren Robin Schott.
- Der blev åbnet en anden dør for mig. Og det er hos de progressive, jeg hører til. Her kan jeg som kvinde få lov at røre Torah-rullerne. Torahen er Guds ord til menneskene, og så hellig at jeg tvivler på, at den tager skade af kvindehænder.
Hvorfor Gabrielle Bense er konverteret, har hun svært ved at svare præcist på.
- Det er der, jeg hører til, men jeg kan ikke forklare hvorfor.
Og derfor har hun sammen med fem andre danskere i det sidste halvandet år brugt en række weekender i København for at tage undervisning, og mange timer på at læse alle de bøger, der hører med til at blive jøde.
- Der har været jøder i familien, men jeg er ikke ud af en jødisk familie. Men da jeg begyndte at ryste mit slægtstræ, faldt der, udover nye familiemedlemmer, som jeg nu har fået kontakt til, også nogle jøder ned.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FAKTA (september 2004)
Konvertering
Ifølge rabbiner Charles Middleburgh foregår en konvertering til progressiv jødedom først og fremmest ved, at konvertitten viser en ægte og ærlig interesse for jødedom. Forud følger lange samtaler med rabbineren, hvor en del også afvises til at tænke lidt længere over det. Næste skridt er at melde sig ind i European Beyt Din, som er en del af Verdensunionen for Progressiv Jødedom. Herfra kommer reglerne for konvertering til progressiv jødedom. De kræver som minimum et års studier samt deltagelse i gudstjenester og religiøse fester. Når rabbineren mener, at konvertitterne er klar går han eller hun til Beyt Din - og hvis Beyt Din er enig bliver konvertitterne accepteret som jødiske. For mænd gælder også, at de skal omskæres og for begge køn, at de skal have et rituelt bad - mikvah - efter konverteringen.
Middleburgh understreger, at det heller ikke i progressiv jødedom er en nem sag at konvertere. Progressiv jødedoms konverteringer vil ikke blive anerkendt af rabbinatet i Israel.
I Danmark er der omkring 70³) medlemmer af "Progressivt Jødisk Forum - Shir Hatzafon" (Nordisk Sang, red). Udover de seks konvertitter, begynder et nyt hold på seks de første skridt til konvertering i begyndelsen af september 2004.
Noter:
¹) Gabrielle Bense var formand for Dansk-Israelsk Forening (DIF), Århus, i perioden september 2000 til august 2005.
²) Daværende Overrabbiner Bent Lexner (MT).
³) I dag har Shir Hatzafon langt flere medlemmer og er nu den andenstørste menighed i Danmark.
Gabrielle Bense døde i august 2022.
Til toppen Progressivt Jødisk Forum - Shir Hatzafon Det Mosaiske Troessamfund (MT)