Kort med de jødiske kongedømmer, provinser og statsdannelser
Kort 1: Det Forenede Kongerige Israel (Kingdom of Israel (united monarchy)) år 1047 - 930 f.Kr. 
Kort 2: De to kongedømmer Israel (Samaria) og Judæa i det 9. århundrede. |
I Det Hellige Land har der været flere jødiske kongedømmer, provinser og statsdannelser gennem historien og navne som Israel, Samaria, Judæa og Galiliæa er fra den tid. Navnet Judæa (Judah/Yehuda) kommer fra en af de 12 israelitiske stammer (Children of Israel), der udgjorde israelitternes land. Omkring år 1200 - 1050 f.Kr udgjorde landet omtrent det samme geografiske område som Det Forenede Kongerige Israel (se kort 1). Det Forenede Kongerige Israel (Kingdom of Israel (united monarchy)) under de jødiske konger Saul, David, Salomon (Solomon) og flere andre eksisterede i perioden omkring 1047 - 930 f.Kr. Det bestod af Samaria, Judæa, Galilæa, kystsletten, Jordandalen, det sydlige af det nuværende Libanon og en del af det nuværende Jordan (se kort 1). Hovedstaden var det meste af tiden Jerusalem. Sproget var bibelsk/klassisk hebraisk og det nærtbeslægtede bibelsk aramæisk. Der opstod i slutningen af perioden stridigheder mellem den nordlige del bestående af 10 israelitiske stammer og de sydlige stammer i Judæa omkring Jerusalem, hvilket medførte at kongedømmet blev opdelt i Kongedømmet Israel og Kongedømmet Judæa. Flere af de ikke-israelitiske provinser blev selvstændige. Mount Hazor og byen Ramallah markerer den geografiske grænse mellem Samaria i nord og Judea i syd. Kongedømmet Israel (Kingdom of Israel) eller Kongedømmet Samaria (Kingdom of Samaria) var et jødisk kongedømme i den nordlige del af Det Hellige Land i perioden omkring år 930 - 720 f.kr. Det kaldes også for det bibelske Israel. Det bestod af Samaria, kystsletten, det meste af Galilæa, Golan-højderne og Jordandalen ned mod Det Døde Hav (se kort 2). Da kongedømmet var størst dækkede det også en mindre del af Syrien. Indbyggerne blev kaldt israelitter. Den første hovedstad var Shechem men det meste af tiden var byen Samaria hovedstad. Sproget var bibelsk/klassisk hebraisk og nært beslægtede dialekter. Kongedømmet Judæa (Kingdom of Judah/Yehuda) var et jødisk kongedømme i den mellemste del af Det Hellige Land i perioden omkring år 930 - 587 f.kr. Det bestod af Judæa-regionen med byer som Jerusalem, Hebron og Beer-Sheva (se kort 2). Hovedstaden var Jerusalem. Sproget var bibelsk/klassisk hebraisk. Efter at Babylon (datidens stormagt) erobrede området blev det omdøbt til provinsen Judæa med jødisk selvstyre. Den første guvernør var Gedaliah men han blev myrdet 4-5 år senere. Navnet Judæa eksisterende frem til år 135 e.Kr. - jøderne have selvstyre det meste af tiden og i en periode var det et selvstændigt jødisk kongedømme (Det Hasmonske kongedømme). Efter endnu et jødisk oprør i 132 - 135 e.Kr. (Bar Kokhba) besluttede Romerriget at fjerne navnet og de foretog en etnisk udrensning af jøderne i provinsen. Efter et jødisk oprør i Judæa-provinsen omkring år 167 - 160 f.Kr. (Det Makkabæiske oprør, Maccabean Revolt) og kampe omkring år 160 - 141 f.Kr. opstod det Hasmonske kongedømme (Hasmonean kingdom) omkring år 141 f.Kr. I begyndelsen havde kongedømmet selvstyre men fra omkring år 110 f.Kr. blev det selvstændigt og efterhånden udvidet til også at omfatte Samaria, Galilæa, Iturea (Golan-højderne og nærliggende del af Syrien), Perea (Jordandalen øst for floden Jordan), Idumea/Edom (den nordlige del af Negev-ørkenen og en mindre del af Jordan) og Philistine (område med byer som Gaza og Ashkelon). Hovedstaden var Jerusalem. Sproget var bibelsk/klassisk hebraisk, det nærtbeslægtede bibelsk aramæisk og bibelsk græsk. Det Hasmonske kongedømme (Hasmonean kingdom) blev erobret af Romerriget i år 63 f.Kr. Herefter var der selvstyre men det sluttede i år 37 f.Kr. Fra år 6 e.Kr. blev provinsen Judæa udvidet med Samaria og Idumea/Edom til den romerske provins Judæa (Iudaea). Den civile og militære hovedstad blev Caesarea Maritima ved kysten syd for det nuværende Haifa. Navnet Judæa blev fjernet af Romerriget i år 135 e.Kr. Efterfølgende har Judæa, Samaria, Galilæa og de andre områder i nyere tid været en del af Det Osmanniske Rige i ca. 400 år og fra slutningen af 1. Verdenskrig til maj 1948 et britisk mandatområde. Efter oprettelsen af den moderne stat Israel i maj 1948 erobrede Transjordanien dele af Samaria og Judæa, hvorefter de indlemmede dem i Kongedømmet Jordan (alle jøder blev fordrevet). Efter Seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel områderne vest for Jordanfloden. De kaldes af mange i dag for Vestbredden. Efterfølgende er Samaria og Judæa reduceret til de områder, der i dag kaldes Vestbredden, og resten er en del af den nuværende stat Israel. Landet Israel (Land of Israel, Eretz Yisrael) er det traditionelle jødiske og bibelske navn for det område, som andre kalder for Det Hellige Land. Geografisk, historisk og bibelsk svarer det i store træk til de områder, der omfattes af Det Forenede Kongerige Israel eller Det Hasmonske kongedømme. Læs meget mere om historien bag disse kongedømmer på følgende sider:
Kingdom of Israel (united monarchy) |
