Det israelske flag

Jødiske religiøse og nationale helligdage

En oversigt over de jødiske religiøse og nationale helligdage samt den hebraiske kalender. Chanukkiah med otte lys og et niende lys, der tjener til at tænde de øvrige (tjener)

Generel beskrivelse
Religiøse og nationale helligdage
Årstal og datoer

Generel beskrivelse

Jødernes helligdag er lørdag, shabbat (sabbat), der starter fredag eftermiddag når solen går ned og slutter tidlig lørdag aften. Shabbat anses for at være den væsentligste og mest værdifulde højtid, som jøderne har. Det er den eneste helligdag, som nævnes direkte i De Ti Bud. Shabbatens betydning er så stor, at Biblen fremhæver, at man skal huske shabbat og at man skal holde den.

Shabbat er som ugens syvende dag en helligdag og hviledag, hvor man ikke må arbejde. Den er - nøjagtig som den kristne søndag - forbundet med Guds hvile efter skabelsen og derudover for jøderne med mindet om Israels befrielse fra Egyptens trældom. Shabbataften er ugens højdepunkt, hvor hele familien mødes omkring et veldækket bord med lys til shabbatmåltidet.

På shabbat og alle helligdage er forretninger, banker, kontorer, institutioner og virksomheder lukket. I de større byer er mange restauranter, biografer, natklubber, diskoteker og andre forlystelsessteder åbne selv på shabbat og helligdage. Radio og TV-stationer sender på helligdage men der udkommer ingen aviser. Der kører næsten ingen offentlige transportmidler men til gengæld er det muligt at tage en taxi. Nogle israelere (ikke-religiøse) kører i deres biler på udflugt til stranden eller på familiebesøg. På en af helligdagene Yom Kippur er hele Israel lukket.

I Israel diskuterer man stadig og konstant, hvilke aktiviteter shabbatshvilen og de forskellige helligdage forbyder og hvilke der er undtaget herfra. De fleste israelere betragter shabbat og de mindre helligdage som almindelige fridage.

Den hebraiske kalender er en månekalender med 354 dage, idet den jødiske tidsregning retter sig efter månens omløb omkring jorden, modsat den almindelige (gregorianske) tidsregning, der retter sig efter solen. I et jødisk år er der normalt 354 dage fordelt på 12 måneder (29 eller 30 dage pr. måned) og året er således 11 dage kortere end et almindeligt solår på 365 dage. Den jødiske kalender arbejder med ideen om, at de jødiske højtider og fester skal ligge på faste årstider (datoer) og derfor er det nødvendigt for rabbinerne at tilføje en ekstra måned (skudmåned - Adar Bet (II)) i nogle år, for at man i løbet af en periode på 19 år kan få korrigeret denne forskydning. Ca. hver andet eller tredje år er et skudår.

Jødiske helligdage og højtider falder derfor på forskellige datoer i den gregorianske kalender hvert år. Af samme grund falder de kristne helligdage på forskellige datoer i den gregorianske kalender, da de kristne helligdage er bestemt af den jødiske kalender.

Den jødiske kalender indeholder følgende måneder med start fra nytår: Tishrei/Tishri, Heshvan/Cheshvan, Kislev, Tevet, Shevat, Adar (i år med en skudmåned: Adar Alef (I) og Adar Bet (II)), Nissan/Nisan, Iyar/Ijar, Sivan, Tamuz, Av og Elul.

Den gregorianske kalender, som bruges i Danmark og det meste af verden, anvendes i Israel til hverdag i alle praktiske sammenhænge.

Den jødiske tidsregning er siden middelalderen begyndt med verdens skabelse (ifølge Biblen år 3760 f.Kr.), således at det kristne år 1240 svarer til det jødiske år 5000. Det jødiske nytår falder normalt i september måned. Ifølge den jødiske kalender er det nu år 5775.

De jødiske helligdage kan opdeles i de fem religiøse højtider, der består af de tre valfartsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger (Pesach, Shavuot og Sukkot) og de to fester, der følger lige efter Sukkot (Shemini Atzeret og Simchat Torah). Hertil kommer de mere historisk betonede højtider og mindedage som f.eks. Chanuka, Jom Jerushalajim og Purim.

De jødiske religiøse og nationale helligdage begynder altid aftenen før de nedenstående datoer.

Læs mere om jødedommen.

Religiøse og nationale helligdage

Rosh HaShana (Rosh HaShanah)

Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (Nytår).

Det jødiske år indledes med Rosh HaShana (den 1. og 2. dag i måneden Tishrei) og denne højtid fejres over hele den jødiske verden i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Sædvanligvis fejres jødisk nytår ved at servere honningkage og andre søde sager samt æblestykker, der er dyppet i honning. Det er et symbolsk ønske om, at det nye år må blive sødt og godt.

I Biblen er højtiden nævnt under navnet "hornblæsningsdag til erindring", da man her hører lyden af shofar'en (vædderhornet).

I år begynder fejringen af det jødiske nytår om aftenen d. 20. september 2017. Rosh HaShana er d. 21.-22. september 2017 og dermed går den jødiske kalender ind i år 5778. Første måned i det nye år er Tishrei.

Tzom Gedalja (Tzom Gedaljah)

Efter Det Første Tempels ødelæggelse i Jerusalem (Yerushalayim) forblev mange jøder med Gedalja i spidsen i Israel. Han blev senere myrdet, hvorefter alle de øvrige drog i landflygtighed. En fastedag (Fast of Gedalia) den 3. eller 4. dag i måneden Tishrei.

Yom Kippur (Jom Kippur)

Yom Kippur (Forsoningsdagen) er den 10. dag i måneden Tishrei og den helligste dag i det jødiske år (nævnt i Biblen, 3. Mosebog 16). Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt at man angrer sine synder og gør bod gennem bøn og faste i et døgn.

Det er årets vigtigste fastedag, idet de ortodokse jøder faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. De religiøse tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Der blæses i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen.

Hele Israel går i stå i 25 timer: Ingen radio og TV, alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri.

På Yom Kippur dagen i 1973 angreb flere arabiske lande (Syrien, Egypten mfl.) et uforberedt Israel (alt er lukket, soldaterne er hjemme hos deres familie) men krigen sluttede ca. tre uger senere med en delvis sejr til Israel.

Sukkot (Succot/Sukkoth)

Sukkot (Løvhyttefesten) den 15. og 16. dag i måneden Tishrei begynder fem dage efter Yom Kippur og regnes for en særlig glædesfest. Under den lange vandring i Sinaiørkenen boede israelitterne i løvhytter. Til minde herom bygger især de religiøse jøder en løvhytte, sukkah, hvis tag består af løv, i haven eller på altanen og spiser og sover der i de syv dage festen varer. Andre nøjes med at spise i løvhytten i den uge.

Sukkot kaldes også høstfesten, fordi årets høst er afsluttet. Ved gudstjenesten i synagogen frembæres fire slags planter.

Den landbrugsmæssige betydning af højtiden er symboliseret af palmegrenen, myrten, pilekvisten og citronen, som modtager en særlig velsignelse hver dag under højtiden. De fire sorter repræsenterer forskellige typer af jøder, der bringes sammen for at vise ideen om enhed og at alle jøder er en vigtig del af helheden.

De to første dage er helligdage mens de øvrige er festdage, også kaldet "mellemdagene".

Sukkot er en af de tre valfartsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger (3. Mosebog 23,24 og Zakarias 14,16), fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem (Yerushalayim).

Shemini Atzereth (Shmini Atzeret)

Løvhyttefestens ottende dag fejres som en højtid for sig - "sammenkomst på den ottende dag" (Shemini Atzereth). En helligdag den 22. dag i måneden Tishrei.

Simchat Torah (Simhat Tora)

Dagen efter Shmini Atzereth fejrer man Simchat Torah (Torahens glædesfest), hvor man markerer, at man er nået igennem årets læsning af De Fem Mosebøger. I synagogerne læser man de sidste linier af De Fem Mosebøger og begynder forfra med Første Mosebog. Højtiden er meget munter og fejres med sang og dans i gaderne samt i synagogerne. Simchat Torah er den 23. dag i måneden Tishrei.

Chanukah (Chanukka/Chanukkah/Hanukka/Hanukkah)

Chanukah (Tempel-indvielsesfesten) er lysets fest (lysfest) og den varer i otte dage omkring månedsskiftet Kislev og Tevet (fra den 25. til den 30. dag i måneden Kislev og frem til den 2. dag i Tevet).

Jøderne fejrer makkabæernes generobring af Jerusalem (Yerushalayim) fra syrerne i 164 f.Kr. og Templets genopbyggelse og genindvielse. Det Hellige Tempel (Beit Hamikdash) i Jerusalem, der havde været misbrugt (vanhelliget) til afgudsdyrkelse, blev herefter genopbygget og indviet (renset) ved en stor jubelfest den 25. dag i måneden Kislev. Festen knytter sig til et lille lysmirakel, idet det fortælles, at de fandt en lille flaske olie, som var forblevet rituelt ren og med nok indhold til en dag. De tændte den syvarmede Menorah og som ved et mirakel brændte olien i de otte dage, som genindvielsesfesten tog.

Historien er fortalt i 1. og 2. Makkabæerbog, som er at finde blandt de apokryfe skrifter.

Til minde om denne mirakuløse begivenhed tændes der i dag lys i en speciel ottearmet lysestage (chanukkia/hanukkia) med otte lys og et niende lys, der tjener til at tænde de øvrige (tjener). Hver aften lige før mørkets frembrud tændes der et lys mere end ved aftenen før, således at der på den sidste aften i Chanukah er otte lys i chanukkiahen.

Menorah'en (den syvarmede lysestage) er Israels nationale symbol, et udbredt symbol for jødedommen i dag og den repræsenterer det ældste jødiske symbol.

Chanukah er en meget folkelig fest med ganske få religiøse forpligtelser. Chanukah fejres med udveksling af gaver (især til børnene), man synger chanukah-sange og spiser olieholdig mad som latkes (levivot/kartoffelpandekager) og sufganiot (suvganiot), der minder om Berliner Pfahnkuchen, som begge er stegt i olie. Måske spiser man også en æblekage lavet af dej med olie. I Israel er alle offentlige bygninger dekoreret med kæmpe neonlysestager og hoteller har ceremonier med levende lys for deres gæster.

Asara B'Tevet (10 B'Tevet/Asarah Betevet)

Asara B'Tevet er den 10. dag i måneden Tevet. Det er en fastedag til minde om Jerusalems (Yerushalayim) belejring år 586 f.Kr. Det var på denne dag at den babyloniske konge Nebukhadnezer påbegyndte belejringen af Jerusalem og som resulterede i ødelæggelsen af Det Første Tempel.

Tu-B'shvat (Tu Bishvat/Tu-Be-Shevat)

Tu-B'shvat (Træernes nytår) betragtes som begyndelsen på foråret den 15. dag i måneden Shevat. På denne festdag tager børnene i Israel ud til specielle plantager med små træer, som de planter, mens de synger traditionelle sange. En anden tradition er, at man smager på mange forskellige frugter og velsigner dem for således at markere festen. Jøder over hele verden spiser mad, som er karakteristisk for Det Hellige Land og det omfatter de syv slags frugter og kornsorter, som er nævnt i Torahen: Hvede, byg, vindruer, figner, granatæbler, oliven og dadler.

Historisk set stammer denne dag fra Templets tid i Jerusalem (Yerushalayim).

I Tredje Mosebog er der flere skriftlige henvisninger til vigtigheden af træer og træplantning.

Ved slutningen af det forrige århundrede påbegyndtes en jødisk opdyrkning og beplantning af Det Hellige Land (Eretz Yisra'el). Her fik festen en stærk symbolsk betydning for genopdyrkelsen af landet og det blev almindeligt netop at lade træplantningen foregå omkring denne dag.

I de senere år er man begyndt at bruge dagen til at gøre opmærksom på miljøproblemer og at der skal passes på naturen.

Tu-B'shvat er en erindring om landets oprindelige overdådighed og et land, der flød med mælk og honning.

Ta'anit Esther

En fastedag (Fast of Esther) den 11. eller 13. i måneden Adar eller Adar Bet (II), hvis det er et skudår, til minde om Mordechais og Esthers faste, da de persiske jøder var i livsfare (se Purim).

Purim

Til Purim (den 14. dag i måneden Adar eller den 14. dag i Adar Bet (II), hvis det er et skudår) mindes jøderne de begivenheder, der fandt sted i det gamle Persien, da den onde Haman overtalte Persiens konge Achashverus til at dræbe alle jøder i landet. Takket være den heroiske Dronning Esther (Ester) og hendes onkel Mordekhai (kongens rådgiver) blev planerne afsløret og jøderne reddet. Haman og hans nærmeste støtter blev senere henrettet. Beretningen kendes fra Esters Bog i Bibelen.

Aftenen inden højtiden læses historien om Haman i Esters Bog i hver synagoge. Under højtiden, der bærer præg af karnevalsstemning og løssluppen fest, klæder børn og voksne sig ud i farverige dragter og masker. Purim fejres med rigelig mad og drikke, der spises specielle kager med frugt eller birkes, der skåles (l'chaim), maskeoptog, purimlege, purimgaver og der bages "Haman-ører" (de traditionelle flettede brød).

Ved Purim lægges der vægt på det jødiske folks enhed og en af traditionerne er at sende en madkurv til mindst en ven og bidrage til velgørende formål.

Pessach (Pesach)

Pessach (Påsken) er jødernes største højtid den 15. til 22. dag i måneden Nissan. Den kaldes også for "de usyrede brøds fest". Her fejrer man jødernes (israelitternes) lykkelige udvandring fra slaveriet i Egypten 1250 f.kr. til Det Hellige Land under Moses ledelse og de mirakler, der gik forud. Pessach er derfor også et symbol på frihed. Udgangen fra Ægypten kan læses i (Det Gamle Testamente) Anden Mosebog kapitel 12-14.

I ugen før gøres der hovedrent i alle hjem, især køkkenet skal være brød- og krummefrit, da hjemmet skal renses for alt syret. Øl, whisky, brød og alt andet, der er lavet med gær, fjernes. Supermarkederne klarer det ved at tildække de hylder, hvor disse varer står, med lagener. I påskens otte dage sælges og spises der kun usyret brød (matzah eller matzos), der erstatter de almindelige gærbagte brød, idet usyrede kager og alle gærede fødevarer er forbudte. Det er til minde om jødernes hastige flugt fra Egypten, da de med kort varsel skulle rejse, nåede dejen, de havde tilberedt for at bage proviant til rejsen, ikke at hæve.

Hele familien samles de to første aftener til det traditionsrige og festlige seder-måltid, der kan vare til langt ud på natten. Haggadah (historien om jødernes udvandring fra Egypten) læses højt, hvori der fortælles den bibelske beretning om Gud, som sendte bl.a. ti plager over Egypten for at tvinge kong Farao til at lade israelitterne drage ud fra slaveriet og den yngste søn stiller 13 spørgsmål. Bordet bugner af mad og drikke (bl.a. vin) og der er talrige bord- og spiseritualer. Pessach er en rigtig familiefest.

På den sidste dag i Pessach (den 22. dag i måneden Nissan) mindes jøderne delingen af Det Røde Hav, så de kunne komme over på den anden side i sikkerhed.

De to første og de to sidste dage er helligdage. De midterste dage er festdage og kaldes også "mellemdagene".

Pessach, sukkot og shavuot er tre højtider (fester), der er direkte påbudt jøderne i De Fem Mosebøger. De kaldes også for valfartsfester, fordi israelitterne (jøderne) i bibelsk tid valfartede til Jerusalem (Yerushalayim) for at bringe ofre til Templet. Derfor er der stor trængsel ved Grædemuren i Den Gamle By.

Samaritanerne tager op på Gerezimbjerget (Mount Garizim/Har Garizim) ved Shechem (Nablus) i Samaria, hvor de slagter lam på offeraltre.

Den kristne påske stammer fra den jødiske Pessach-fest.

Yom HaShoa (Yom Hashoah/Jom Hashoah)

Yom HaShoa (Holocaust Memorial Day) er en mindedag den 27. dag i måneden Nissan for nazismens ofre (Holocaust) på dagen for opstanden i Warszawas jødiske ghetto. Den markeres ved to minutters stilhed over hele Israel og alt går i stå. Når sirenerne lyder, stopper trafikken, bilisterne forlader deres køretøj og fodgængerne stopper op og står stille med bøjet hoved.

Over hele Israel læses navnene op på ofrene. Ved en stor højtidelighed på Yad Vashem i Jerusalem (Yerushalayim) tændes seks flammer til minde om de seks millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland.

Yom HaZikaron (Jom Hazikaron)

Yom HaZikaron (IDF Memorial Day) er en sørgedag og mindedag den 2. eller 4. dag i måneden Iyar (Lyar), hvor man mindes de faldne soldater i Israels krige og som følge af terrorangreb ved forskellige mindehøjtider. Israel har mistet næsten 23.000 soldater siden staten blev grundlagt i maj 1948.

Yom Ha'Atzma'ut (Yom Ha'Atzmaut/Jom Ha'atzmaut)

Yom Ha'Atzma'ut (Eretz Yisra'el 1948) er årsdagen den 3. eller 5. dag i måneden Iyar (Lyar) for Israels uafhængighed d. 14. maj 1948. Uafhængighedsdagen (Israel's Independence Day) fejres med stor festivitas i gaderne. I år bliver staten Israel 68 år d. 12. maj (2016).

Efter næsten 2000 år i eksil præget af forfølgelser og Holocaust fik jøderne deres hjemland (Eretz Israel/Eretz Yisra'el/Ha-Eretz) tilbage igen. Den 14. maj 1948 blev staten Israel genoprettet, og jøderne fik et hjemland, hvor de som ethvert andet folk kunne dyrke deres tro, sprog og kultur.

Der har tidligere været en jødisk stat (kongerige) med navnet Israel i den nordlige del af Det Hellige Land med byen Samaria som hovedstad.

Lag Baomer (Lag B'Omer)

De syv uger mellem Pessach og Shavuot præges af erindringen om sørgelige begivenheder og til minde om alle de forfølgelser og lidelser, jøderne har gennemlevet i historien. Da Rabbi Akiva (45-135 e.Kr.) kæmpede mod romerne udbrød der en frygtelig epidemi med mange døde, som først ophørte på den 33. dag, Lag Baomer, periodens eneste glædelsesdag (ingen døde). Det fejres den 18. dag i måneden Iyar (Lyar).

Desuden er Lag Baomer en mindefest for Rabbiner Shimon Bar Yochai, den store anden århundredetals vismand og mystiker og formodede forfatter af Zoharen. På denne dag drager pilgrimme og andre til Meronbjerget ved byen Safed/Zefat, der ligger i det nordlige Israel, og danser med Torahen i favnen ved Rabbiner/Rabbi Shimon Bar Yochais grav i byen Miron.

Det er en mindre ikke-bibelsk helligdag, som er blevet meget populær i det moderne Israel og som forstærker båndene til den heltemodige og legendariske jødiske fortid.

Der afholdes ingen bryllupper i denne periode undtagen på denne helligdag, der er populær til bryllups- og Bar Mitzvafester.

Yom Yerushalayim (Jom Jerushalajim)

På Yom Yerushalayim (Jerusalemdagen) den 28. dag i måneden Iyar fejrer man den israelske hærs befrielse af Den Gamle By, Tempelpladsen (Tempelbjerget/Temple Mount/Mount Moriah), Grædemuren (Ha-Kotel) og resten af Jerusalem i juni 1967 efter 19 års jordansk besættelse, hvorefter byen Jerusalem igen blev genforenet og med fri adgang for alle til de hellige steder.

Den østlige del af Jerusalem (inkl. de hellige kristne og jødiske steder) blev i 1948 besat af Transjordanien og Irak og herefter indlemmet i Transjordanien (i dag Jordan) som en del af landet. De jødiske indbyggere blev enten slået ihjel eller nåede at flygte. Jøder og kristne havde ikke adgang til deres hellige steder under den jordanske besættelse.

Shavuot

Shavuot (Ugefesten eller Torah-modtagelsesfesten) den 6. og 7. dag i måneden Sivan er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Høstfesten markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem (Yerushalayim) som udtryk for taknemmelighed over for Gud (læs 3. Mosebog 27 og Malakias bog 3).

I Israel fejres Shavuot med bøn og offentlige fester. Skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog. I kibbutz'er og moshavim markerer Shavuot højdepunktet for høsten af korn (hvede og byg) og de første modne frugter (druer, figner, granatæbler, oliven og dadler). For de ortodokse jøder er hele natten inden højtiden helliget studiet af Torah (Loven), næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren (Ha-Kotel). Huse og synagoger er pyntet med blomster, frugt og grønne grene. Der er tradition for at spise brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød i de to dage.

Shavuot er en af de tre valfartsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger, fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem.

Shiva Asar B'Tamuz (17 B'Tamuz/Shivah Asar Betamuz)

Shiva Asar B'Tamuz er den 17. dag i måneden Tamuz og en fastedag til minde om Titus' belejring af Jerusalem (Yerushalayim) i år 70 og andre tragedier. Dagen er også begyndelsen på perioden kendt som "de tre uger", hvor jøderne sørger over ødelæggelsen af de to templer i Jerusalem.

I denne periode holdes der ingen bryllupper eller andre fester og nogle afstår også fra at lytte til musik i denne periode som symbol på sorg.

Tisha BeAv (Tisha B'Av/9 B'Av/Tishah Beav)

Tisha BeAv er den 9. dag i måneden Av. Dagen bruges som mindedag for de mange tragedier, der har ramt det jødiske folk. En 25 timers fastedag og sorgens dag. Dagen betragtes som den bitreste og sørgeligste dag i det jødiske folks historie, idet selve jødedommen stod i fare for at uddø.

Det er bl.a. årsdagen for ødelæggelsen af både Det Første Tempel (586 f.Kr.) af Nebuchadnetzer og Det Andet Tempel (år 70) i Jerusalem (Yerushalayim) af romerne under Titus. Desuden blev Jerusalem jævnet med jorden af romerne i år 135 og samme år indtog romerne den sidste jødiske position under Bar Kochba opstanden (et jødisk oprør mod den romerske besættelse - læs mere).

Årstal og datoer

Årstallene herunder er angivet for både den jødiske (Bibelske) og den gregorianske kalender mens datoerne kun er angivet for den gregorianske kalender.

År (Jødisk) 5769 5770 5771 5772 5773 5774 5775 5776 5777 5778 5779
År (Gregoriansk) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Rosh HaShana . 19. - 20. sept. . 9. - 10. sept. . 29. - 30. sept. . 17. - 18. sept. . 5. - 6. sept. . 25. - 26. sept. . 14. - 15. sept. . 3. - 4. okt. . 21. - 22. sept. . 10. - 11. sept.
Tzom Gedalja . 21. sept. . 12. sept. . 2. okt. . 19. sept. . 8. sept. . 28. sept. . 16. sept. . 5. okt. . 24. sept. . 12. sept.
Yom Kippur . 28. sept. . 18. sept. . 8. okt. . 26. sept. . 14. sept. . 4. okt. . 23. sep. . 12. okt. . 30. sept. . 19. sept.
Sukkot . 3. - 9. okt. . 23. - 29. sept. . 13. - 19. okt. . 1. - 7. okt. . 19. - 25. sept. . 9. - 15. okt. . 28. sept. - 4. okt. . 17. - 23. okt. . 5. - 11. okt. . 24. - 30. sept.
Shemini Atzereth . 10. okt. . 30. sept. . 20. okt. . 8. okt. . 26. sept. . 16. okt. . 5. okt. . 24. okt. . 12. okt. . 1. okt.
Simchat Torah . 11. okt. . 1. okt. . 21. okt. . 9. okt. . 27. sept. . 17. okt. . 6. okt. . 25. okt. . 13. okt. . 2. okt.
Chanukah . 12. - 19. dec. . 2. - 9. dec. . 21. - 28. dec. . 9. - 16. dec. . 28. nov. - 5. dec. . 17. - 24. dec. . 7. - 14. dec. . 25. - 31. dec. . 13. - 20. dec. . 3. - 10. dec.
Asara B'Tevet (10 B'Tevet) 6. jan. 27. dec. . 17. dec. . . 5. jan. 23. dec. . 13. dec. . . 1. jan. 22. dec. . . 8. jan. 28. dec. . 18. dec.
Tu-B'shvat 9. feb. . 30. jan. . 20. jan. . 8. feb. . 26. jan. . 16. jan. . 4. feb. . 25. jan. . 11. feb. . 31. jan. .
Ta'anit Esther 9. marts . 25. feb. . 17. marts . 7. marts . 21. feb. . 13. marts. . 4. marts. . 23. marts . 9. marts . 28. feb. .
Purim 10. marts . 28. feb. . 20. marts . 8. marts . 24. feb. . 16. marts . 5. marts . 24. marts . 12. marts . 1. marts .
Pessach 9. - 16. april . 30. marts - 6. april . 19. - 26. april . 7. - 14. april . 26. marts - 2. april . 15. - 22. april . 4. - 11. april . 23. - 30. april . 11. - 18. april . 31. marts - 7. april .
Yom HaShoa 21. april . 11. april . 2. maj . 19. april . 8. april . 27. april . 16. april . 5. maj . 24. april . 12. april .
Yom HaZikaron 28. april . 18. april . 9. maj . 25. april . 15. april . 5. maj . 22. april . 11. maj . 1. maj . 18. april .
Yom Ha'Atzma'ut 29. april . 19. april . 10. maj . 26. april . 16. april . 6. maj . 23. april . 12. maj . 2. maj . 19. april .
Lag Baomer 12. maj . 2. maj . 22. maj . 10. maj . 28. april . 18. maj . 7. maj . 26. maj . 14. maj . 3. maj .
Yom Yerushalayim 22. maj . 12. maj . 1. juni . 20. maj . 8. maj . 28. maj . 17. maj . 5. juni . 24. maj . 13. maj .
Shavuot 29. - 30. maj . 19. - 20. maj . 8. - 9. juni . 27. - 28. juni . 15. - 16. juni . 4. - 5. juni . 24. - 25. maj . 12. - 13. juni . 31. maj - 1. juni . 20. - 21. juni .
Shiva Asar B'Tamuz (17 B'Tamuz) 9. juli . 29. juni . 19. juli . 8. juli . 25. juni . 15. juli . 5. juli . 24. juli . 11. juli . 30. juni .
Tisha BeAv (9 B'Av) 30. juli . 20. juli . 9. aug. . 29. juli . 16. juli . 5. aug. . 26. juli . 14. aug. . 1. aug. . 22. juli .

Til forsiden (index.htm)

Til toppen Fakta om Israel Jøder og jødedom


© 2000-2017 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 5.8.2017