Rabbi Akiva (Rabi Akiba) - Jødisk lærd og helt (ca. 50-135 e.Kr.)Kort beskrivelse (biografi) af Rabbi Akiva (Rabi Akiba) og hans liv. Rabbi (rabbiner) Akiva Ben Joseph var en af de største rabbinere i jødedommen og er en af de mest elskede helte. Som 40-årig analfabet vogtede Josef Ben Akiva en rigmands får. Datteren Rachel forelskede sig i ham og opmuntrede ham til at studere. De blev gift og Akiva blev en af jødedommens største lærde. Rabbi Akiva udviklede den eksegetiske eller fortolkende (forklarende) metode, hvor man forbinder den traditionelle praksis med bibelske tekster og han systematiserede det materiale, der senere blev til Mishnah. Rabbi Akiva var en af de vigtigste bidragsydere til Mishnah og Midrash halakha. Legenderne om ham er utallige. Han deltog i Bar Kochba-oprøret (132-135 e.Kr.) mod romerne og blev herefter brutalt tortureret og myrdet af dem ca. 135 e.Kr. Han er begravet ved Tiberias, hvor der fra hans grav er en smuk udsigt over byen og Genesaret Sø (Yam Kinneret). Rabbi Akiva levede i en turbulent tid, hvor romerne havde besat det jødiske land Israel. Bar Kochba-oprøret (132-135 e.Kr.) var det andet jødiske oprør mod den romerske besættelsesmagt (det første var i år 66-73 e.Kr.). Oprøret mislykkes og romerne tog en grusom hævn - omfattende udrensninger (massemord) af jøder i bl.a. Judæa (Yehuda) og Jerusalem (Yerushalayim), fjernelse af alle jødiske/hebraiske navne, ødelæggelse af alle jødiske hellige steder mm. Formålet var at udslette ethvert spor af jøder og jødedommen i Det Hellige Land.
Læs mere: Rabbi Akiva (Wikipedia) Til toppen Kendte jøder og israelere © 2000-2022 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 21.5.2022 |