De største byer i Israel

En kort beskrivelse og karakteristika af de største byer i Israel.

De største israelske byer er kort beskrevet herunder:

Indbyggertallene for byerne er opgjort pr. april 2022 (med mindre andet er angivet). Israel har 16 byer med minimum 100.000 indbyggere, heraf 9 byer med minimum 200.000 indbyggere. Israel har ca. 9,656 mill. indbyggere (pr. 31. december 2022).

Se kort over Israel.

Gush Dan - The Greater Tel Aviv Metropolis

Gush Dan (Dan blokken) eller 'The Greater Tel Aviv Metropolis' er et stort byområde ved Middelhavskysten, der omfatter Tel Aviv Distriktet, dele af Det Centrale Distrikt og et hjørne af Det Sydlige Distrikt. Det er det største sammenhængende byområde i Israel med næsten 4,1 mill. indbyggere (2020) og de udgør ca. 45% af befolkningen i Israel. Jøderne udgør omkring 95,1% af befolkningen i dette område. Gush Dan er også det største jødiske byområde i verden. Området udgør kun 8% af Israels areal, hvilket gør det til et tætbefolket område.

Gush Dan omfatter:

• Tel Aviv Distriktet, dvs. byerne Tel Aviv - Jaffa, Bat Yam, Holon, Ramat HaSharon, Ramat Gan, Giv'Atayim, Benei Brak, Ramat Aviv, Herzliya, Or Yehuda, Giv'at Shmuel, Qiryat Ono og flere mindre byområder. I praksis bruges navnet Tel Aviv om Tel Aviv Distriktet.

  I Tel Aviv Distriktet bor der ca. 1,452 mill. mennesker (31/12-2019). Arabere udgør omkring 1%.

• Det ydre område af Gush Dan, dvs. byer som Petach Tikvah, Hod HaSharon, Kefar Sava, Ra'anana, Yehud, Ramla, Lod, Rishon LeZion, Nes Ziona, Rehovot og flere mindre byer og bysamfund. I det ydre område findes der stadig nogle landbrugsarealer og landbrugssamfund mellem byerne men de bliver mindre og mindre på grund af byudviklingen.

  I det ydre område bor der ca. 1,22 mill. mennesker (2018). Arabere udgør ca. 3,5%.

• Den yderste ring omkring Tel Aviv omfatter de større byer som Netanya, Modi'in-Maccabim-Re'ut, Ashdod, en række mindre byer, landsbyer og landbrugssamfund. Her findes der mange landbrugs- og naturområder.

  I den yderste ring bor der ca. 1,34 mill. mennesker (2018). Arabere udgør ca. 10%.

Gush Dan er navngivet efter det område, som Dan stammen (en af de jødiske stammer) havde i Kongeriget Israel.

Se kort med Gush Dan (Dan blokken) eller Tel Aviv - Yafo og Tel Aviv Distriktet.

Tel Aviv - Jaffa

Tel Aviv (Tel-Aviv) Distriktet er i dag Israels handels-, finans- og kulturcentrum. Byen kaldes også for Mellemøstens 'The Big Orange' og har sin egen helt sorgløse charme, frisind og kosmopolitiske stemning. Det er en levende og international topmoderne millionby, der har et meget omfattende natteliv, som forsætter til den lyse morgen og som aldrig sover. Tel Aviv er alt det, som Jerusalem (Yerushalayim) ikke er.

Tel Aviv et brag af en storby med alt hvad hjertet kan begære. Efter at have gennemlevet sine kriser synes byen i dag så fuld af liv som aldrig før, og som det altid har været kendetegnende for byen, har den det med at leve sig ud på en lidt mere ekstrem måde, end man ser det andre steder. Efterhånden er Tel Aviv mere end en by; det er en livsstil med sekularisme, frisind og en udbredt caféekultur, hvor alt kan lade sig gøre. Byen er foran i sin stræben efter at være international, kosmopolitisk og på omgangshøjde med udenlandske storbyer som New York, Berlin, London og Paris.

Tel Aviv blev af The Economist kåret som den dyreste storby i verden i 2021.

Tel Aviv har verdens største koncentration af bygninger i "international style". White City kaldes bygningerne, som er bygget i Bauhaus-stil i 30'erne af jødiske arkitekter, som måtte flygte fra Europa i tiden op til 2. verdenskrig. Bygningerne er i dag i dag på Unesco's liste over World Cultural Heritage Sites.

Byen har store indkøbscentre, elegante og dyre modeforretninger, luksushoteller, natklubber, caféer og restauranter, en flot strandpromenade, marina med lystbåde, det kendte Carmelmarked, museer som Tel Aviv Museum of Art og Diaspora Museum of Jewish History, kunstgallerier, teaterkompagnier, Israels Philharmonic Orchestra, New Israel Opera Company og to universiteter.

Børsen, Diamantbørsen, de fleste banker, forsikringsselskaber, store virksomheder, politiske partier og fagforeninger har deres hovedkontor i Tel Aviv samt halvdelen af den israelske industri ligger her. De fleste lande har deres ambassader her i stedet for Jerusalem af politiske grunde.

I Tel Aviv Distriktet ligger Mellemøstens største busterminal på syv etager med restauranter, biografer, forretninger mm. og byen har flere banegårde og togstationer med forbindelse til Nahariya (nord), Ashdod (sydvest), BeerSheva (syd), Beit Shemesh (øst) og Jerusalem (øst). Nord for byen lå Tel Avivs lufthavn Sde Dov Airport, der lukkede i 2019 (den må ikke forveksles med den internationale Tel Aviv/B.G. Airport/Ben Gurion-lufthavn, der ligger øst for Tel Aviv).

Fra toppen af Shalom Tower, der en gang var Mellemøstens højeste bygning, og Azrieli Tower, der er Israels højeste bygning i dag, er der en flot udsigt ud over byen med de moderne kontorbygninger, skyskrabere og verdens største koncentration af Bauhaus bygninger (ca. 4.000). Mange gader er beplantet med træer og der er mange smukke parker, som sammen med udendørscaféerne præger bymiljøet.

Tel Aviv Distriktet er ligesom de andre store byer i Israel et stort trafikkaos med omfattende kødannelse på vejene og parkeringsproblemer, f.eks. kører der ca. en halv million biler ind og ud af byen hver dag. Derfor har man i de senere år investeret store beløb i udbygningen af skinnenettet og nye stationer i Tel Aviv Distriktet til lokale forstadstog (nærtrafik), der transporterer mange mennesker til og fra centrum. Det har været en stor succes og der er planlagt flere strækninger og stationer. Desuden har man påbegyndt bygningen af et system med letbanetog, der nogle steder skal køre i tunneler under byen som et undergrundstog og andre steder oven på jorden (læs mere).

Det egentlige Tel Aviv er en del af Tel Aviv Distriktet og Gush Dan med forstæder og omegnsbyer. I praksis bruges navnet Tel Aviv om Tel Aviv Distriktet og Stor Tel Aviv-Jaffa området.

Selve Tel Aviv blev grundlagt i 1909 i sandklitterne nord for Jaffa, da pladsen blev for trang i den gamle by Jaffa. Men allerede i 1887 grundlagde man Newe Tzedek nordøst for Jaffa med snævre gader og gyder, som i dag er et eftertragtet sted for kunstnere og velhavere. Byen voksede hurtigt og i 1930'erne havde den omkring 150.000 indbyggere og fik sin egen havn. Den 14. maj 1948 blev staten Israel officielt udråbt i Tel Aviv og byen var provisorisk hovedstad med parlament og regering i 1948-49 indtil overflytningen til Jerusalem i 1949. I 1950 blev Tel Aviv og Jaffa sluttet sammen til en kommune. Efter anlæggelsen af Ashdods havn i 1966 blev Jaffas havn reduceret til fiskerleje og Tel Avivs erhvervshavn er i dag lukket. I dag er den gamle havn omdannet til et mondænt område. Mod syd er Tel Avivs marina. Tel Aviv blev hurtigt det økonomiske centrum på grund af den geografiske placering midt i landet.

I selve Tel Aviv - Jaffa bor der ca. 493.000 indbyggere, heraf er ca. 90% jøder.

Jaffa (Yafo, Yaffo) er en ca. 4.000 år gammel havneby og en af verdens antikke byer. Den har haft en historisk vigtig rolle i sin egenskab af havneby for Det Hellige Land, blev omtalt som 'Porten til Jerusalem' (Jerusalems havneby) og var indtil omkring 1934 den vigtigste havneby. I dag er den kun lystbådehavn og hjemsted for de lokale fiskere. Byen blev renoveret i 1965 og er nu mondæn med snoede gamle stræder, kirker, restauranter, parker, museer, loppemarked, kunstgallerier og en flot udsigt ud over Middelhavet.

Jaffa har siden 1950 været en del af Tel Aviv - Yafo kommune.

Læs mere: Tel Aviv - Yafo Municipality (Tel Aviv Nonstop City).

Jerusalem

Yerushalayim, Den Hellige Stad, Davids By, Zions Stad, Fredens By, Den Gyldne Stad, Ariel, al-Quds! Jerusalem er noget ganske særligt for jøder, kristne og muslimer.

Her stod de jødiske templer på Tempelpladsen (Tempelbjerget/Temple Mount/Mount Moriah), Jesus blev korsfæstet og Muhammed steg op igennem de syv himle på sin natlige færd. Hver fredag vugger de ortodokse jøder i bøn ved Grædemuren (Ha-Kotel), der er en del af muren omkring Templet, som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa i Den gamle By til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren kaster muslimer sig på knæ under fredagsbønnen i retning af Mekka.

Det er byen for de tre monoteistiske religioner og Jerusalem kan virke så stærkt på de troende, at de tror, at de er Messias, Gud eller andre religiøse personer. Diagnosen kaldes for Jerusalem-syge eller Jerusalem-syndromet. Jerusalem har flere psykiatriske klinikker til behandling af disse religiøse tilfælde. Jerusalem har været jødernes hellige by i ca. 3.000 år, de kristnes i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by efter Mekka og Medina i mindre end 1.000 år.

Jerusalem er kontrasternes by. Dele af Jerusalem er et levende museum over ældgamle religiøse skikke og ritualer, hvor man i bybilledet ser munke og nonner, præster og imamer med moskéer, synagoger og kirker som baggrundskulisse. Andre dele af Jerusalem og forstæder er moderne bydele med caféer, restauranter og diskoteker. Eller biler og æsler på gamle romerske veje ved siden af nye vejanlæg.

Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 m.o.h. Byen er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand. Jerusalem har tidligere været hovedstad i Kongedømmet Judæa og Judæa-provinsen.

I forbindelse med staten Israels oprettelse i maj 1948 og den efterfølgende krig (Uafhængighedskrigen) var Den Gamle By og den østlige del af byen besat af Jordan (Transjordanien) i perioden 1948-67 mens den vestlige del var Israels hovedstad fra 1950-67. Byen var i denne periode delt af en "Berlinmur" med pigtråd, betonmure, landminer og ingenmandsland. Efter Seksdagskrigen i juni 1967 blev byen igen samlet og forenet med fri adgang til alle byens hellige steder.

Jerusalem har i dag status som Israels udelelige hovedstad og byen (inkl. forstæder) har ca. 1.006.000 indbyggere. Det er ca. 10% af befolkningen i Israel. De fordeler sig ifølge en ældre undersøgelse (juni 2010) med ca. 497.000 jøder (62%), 281.000 muslimer (35%), 14.000 kristne (2%) og 9.000 andre (fastboende udlændinge, andre religioner, ikke-klassificeret mfl.)(1%). Ifølge en nyere statistik (ultimo 2016) fordeler befolkningen sig med 62,3% jøder og andre (ikke-arabiske kristne, andre religioner, ikke-klassificeret mfl.) og 37,7% arabere. Ved udgangen af 2018 udgjorde jøderne 60,4% af indbyggerne. Der bor ca. 354.000 muslimer i Jerusalem og de udgør ca. 37,1% af indbyggerne (ult. 2020).

De voksne jøder (min. 20 år) i Jerusalem definerer dem selv som ultra-ortodokse (35,2%), religiøse (20,1%), traditionelle religiøse (10,8%), traditionelle men ikke så religiøse (13,7%) og sekulære (19,8%) (2019).

Jerusalem består lidt forenklet af Den Gamle By, den mindre 'østlige' del, den noget større 'vestlige' del og forstæder (se kort over Jerusalem).

Den Gamle By er fyldt med labyrintiske bazargader, kirker, synagoger, moskeer, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj ydermur bygget af tyrkerne for ca. 400 år siden. Bydelen er opdelt i fire områder, der er kulturelt meget forskellige: Det kristne kvarter med Gravkirken (de kristnes helligste sted), det muslimske kvarter med de nærliggende moskeer på Tempelpladsen (muslimernes 3. helligste sted), det jødiske kvarter med Grædemuren/Ha-Kotel (jødernes helligste sted) og det armenske (kristne) kvarter. Under den jordanske besættelse (1948-67) havde jøder og kristne ingen adgang til deres hellige steder i Den Gamle By og de nærmeste områder øst for bydelen. Desuden blev det jødiske kvarter i 1948 totalt ødelagt af jordanerne og jøderne fjernet fra området. Efter genforeningen af Jerusalem i juni 1967 er kvarteret blevet genopbygget.

Sydøst for Den Gamle By ved Tempelpladsen ligger de arkæologiske udgravninger af Davids By, det ældste Jerusalem, der har navn efter den jødiske Kong David og hans kongerige for ca. 3.000 år siden, hvorefter byen blev centrum for jøderne.

Den mindre østlige, nordøstlige og sydøstlige del af Jerusalem består af en blanding af nye og gamle jødiske og arabiske kvarterer, enkelte hoteller og museer, kulturelle institutioner, Det Hebraiske Universitet, busstation (arabisk) og flere markeder. Især øst for Den Gamle By er der mange kristne hellige steder som f.eks. Oliebjerget og Getsemane Have samt en meget stor jødisk begravelsesplads (den største og dyreste i Israel). Ca. halvdelen af befolkningen i den østlige del er jøder og den anden halvdel er arabere (de fleste er muslimer). Den østlige del var besat af Jordan fra 1948 til juni 1967.

Den vestlige, nordvestlige og sydlige del af Jerusalem er den moderne del af byen siden de første bebyggelser opstod uden for Den Gamle By i 1880'erne som f.eks. Yemin Moshe og Den Russiske Bydel. Her ligger bl.a. Knesset (Parlamentet) og ministerier, mange museer, kulturelle institutioner, synagoger og kirker, rådhuset, flere ambassader, Det Hebraiske Universitet, jødiske ortodokse kvarterer, grønne parker, Yad Vashem, den nye centrale busterminal, togstation (tog til Tel Aviv og lufthavnen), fodboldstadium, Israels største indkøbscenter (250 forretninger), caféer, hoteller og det begrænsede natteliv. Her bor der stort set kun jøder (og enkelte kristne) og der er kun få hellige steder i denne del af byen.

Rundt om Jerusalem ligger der en del forstæder, hvor de fleste er jødiske og et mindre antal er arabiske.

Især i de seneste 10-15 år har Jerusalem foretaget store investeringer i den trafikale infrastruktur med udbygningen af omfartsveje, flere biltunneler under byen og opbygning af et letbanesystem (Light Rail Train), der skal formindske trafikkaosset og forbedre miljøet i byen. Desuden foregå der en kraftig renovering af de gamle historiske bygninger og anlæg, der foretages mange arkæologiske udgravninger overalt og der skabes og anlægges nye parker og grønne miljøer.

Jerusalems mest berømte borgmester var Teddy Kollek, der gemmen 28 år udviklede og forenede byen både økonomisk, kulturelt og socialt samt ændrede Jerusalem fra en by med en glorværdig fortid i stagnation til en moderne og international hovedstad for Israel.

Turisme og regerings- og statsrelaterede funktioner har tidligere været de største erhverv og indtægtskilder i Jerusalem sammen med lidt traditionel håndværk og handel men der er efterhånden etableret flere industriparker og erhvervsområder i fortrinsvis forstæderne, som har stigende betydning for beskæftigelse og indtægter. Byen er dog stadig præget af mange lavindkomstgrupper og er blandt de fattigste i Israel.

Syd for Jerusalem ligger Betlehem (ca. 38.000 indbyggere) med de kristne hellige steder (i dag palæstinensisk selvstyreområde - PA), øst for byen ligger den jødiske by Ma'ale Adumim (ca. 37.000 indbyggere) og i nordlig retning ligger Jerusalem International Airport (Atarot Airport, der var Jerusalems lufthavn 1924-2000, men som i dag er lukket og forladt) og Ramallah (palæstinensisk selvstyreområde - PA). Jerusalem er på næsten alle sider omgivet af bjerge og ørken.

Oversigtskort over Jerusalem kan findes her.

Læs mere: The Jerusalem Municipality (official website of Jerusalem).

Haifa

Haifa (Hefa) er Israels tredjestørste by og kendt som en by der arbejder, "Den røde by", religiøs tolerance og hvor alting kan lade sig gøre. Haifa-borgerne forklarer rollefordelingen mellem Israels tre største byer på denne måde: I Tel Aviv morer man sig, i Jerusalem beder man og i Haifa arbejder man.

Haifa er den vigtigste havn i Israel med en dybtvandshavn og Israels største containerhavn. Byen har et olieraffinaderi, stålindustri, petrokemisk industri, cementfabrikker og anden sværindustri. Der er mange små produktionsvirksomheder, det førende maritime center i Israel, shippingvirksomheder og mange højteknologiske virksomheder. Haifa er et moderne industri- og handelscenter med to universiteter, grønne parker, et væld af museer, gode strande, mange muligheder for sport og et levende natteliv på diskoteker, natklubber og barer.

Fra sin oprindelige vugge på den smalle kyststribe mellem Middelhavet og det bibelske Carmelbjerg (Mount Carmel/Har Kamel) er Haifa klatret op ad bjergsiden og har anbragt sig mageligt mellem de blide skråninger.

Haifa er hovedsagelig anlagt i tre niveauer: Downtown (kyststriben) med havn, industrikvarterer, Hovedbanegården, forretningscentre og restauranter, Hadar på Carmels forbjerge med udsigt, den gamle bydel, moderne indkøbscentre, gågader, elegante forretninger mm. og Central Carmel øverst oppe på Carmelbjerget, der er et eftertragtet boligområde, hvor der også findes mange hoteller, indkøbscentre, museer, parker og Haifa Zoo. Her er der i godt vejr en fantastisk udsigt over det nordlige Israel.

Haifa's indbyggere repræsenterer fem religioner: Jøder, muslimer, kristne, drusere og baha'i. De har alle helligdomme i byen eller på Carmelbjerget. Der er en udbredt tolerance mellem de forskellige religiøse samfund og mellem verdslige og religiøse grupper. Det betyder bl.a. at mange forlystelser er åbne på shabbat (lørdag) i modsætning til det øvrige Israel.

Selv om der findes enkelte blandede områder i Haifa foretrækker de fleste arabere at bo i deres egne homogene kvarterer. Det er Wadi Nisnas ved Hadar (shiitter og sunni-muslimer), Kababir på Carmelbjerget (Ahmadya-muslimer) og de to drusiske byer Isfiya og Daliyat el-Carmel/Daliyat el-Karmil på Carmelbjerget.

Historisk set har der været en havn fra omkring år 1000 f.Kr. Betydningen af havnen har varieret gennem tiden men det var først i den britiske mandatperiode og efter Israels grundlæggelse at Haifa udviklede sig til en storby med en ny moderne havn, jernbane, lufthavn (Haifa Airport), industri mm.

Haifa har ca. 289.000 indbyggere, heraf er ca. 77% jøder.

Læs artikel: Haifa kører anderledes - En model til sameksistens (artikel).

Læs mere: Municipality of Haifa (official website of Haifa).

Petach Tikvah

Petach Tikvah (Petah Tiqwa, Petakh Tikva) (Håbets port) er i dag en forstad til Tel Aviv beliggende øst for Benei Brak. Byen er en del af Gush Dan.

Petach Tikvah blev grundlagt i 1878 som Israels ældste landbrugskoloni. Efter den første verdenskrig begyndte kolonien at vokse og fik i 1973 status som by. I dag er Petach Tikvah blandt de næststørste byer i Israel med bl.a. en stor industrizone og mange museer.

Petach Tikvah har ca. 264.000 indbyggere.

Rishon LeZion

Rishon LeZion (Rishon LeZiyyon, Rishon Le-Tsiyon) (Først til Zion eller først i Zion) ligger på Israels kystslette ca. 10 km. sydøst for Tel Aviv og nord for Rehovot. Byen er en del af Gush Dan.

Byen var oprindeligt en landbrugskoloni grundlagt i 1882. Vindyrkningen begyndte i 1885 og lagde fundamentet til en af Israels meste kendte og succesfulde vinhuse Carmel Mizrachi Winery (grundlagt 1887). Her blev det første hebraiske kulturcenter grundlagt, i 1885 blev den første synagoge i nyere tid bygget, i 1886 blev den første børnehave og skole i landet med undervisning i hebraisk etableret og i 1934 blev det første ølbryggeri grundlagt.

I Rishon LeZion blev Israels nationalhymne Hatikva komponeret og sunget for første gang i 1883. Det blå-hvide israelske flag blev skabt i byen og vejede for første gang i 1885 (enten i Rishon LeZion eller nabosamfundet Nes Ziona).

Byen udviklede sig hurtigt i 1970'erne til en af Israels tættest befolkede byer og er i dag den fjerdestørste by.

Rishon LeZion har en stor industrizone (mest handel, logistik og landbrugsrelateret industri), et verdenskendt landbrugsforskningsinstitut, zoologisk have, stor forlystelsespark og adskillige indkøbscentre. Byens indbyggere er de tredjeyngste i Israel og mere end 90% af de voksne indbyggere er lønmodtagere, der for det meste arbejder i Stor Tel Aviv.

Rishon LeZion har ca. 252.000 indbyggere men indbyggertallet vokser hurtigt.

Ashdod

Ashdod ligger ved Middelhavskysten syd for Tel Aviv og er en moderne og travl industriby med Israels største og vigtigste dybvandshavn. Siden 1948 har der været et immigrant- og flygtningecenter på stedet men det moderne Ashdod er først grundlagt omkring 1955-57. Med bygningen af et stort kraftværk, adskillige fabrikker og åbningen af havnen i 1965 har byen vokset kraftigt. I Ashdod findes der desuden olieindustri, elektronikfabrikker, tekstilindustri og anden tung industri. Byen har en fin strand med promenade og restauranter.

Det historiske Ashdod, Tel Ashdod, ligger sydøst for byen og har haft stor historisk betydning men der er kun få rester tilbage af den gamle hovedstad. Ashdod har været stedet for blodige slag siden bibelsk tid og under Uafhængighedskrigen i 1948 nåede egypterne hertil inden de blev slået tilbage.

Ashdod har ca. 228.000 indbyggere men indbyggertallet vokser hurtigt.

Netanya

Netanya (Nathanya), der ligger ved Middelhavskysten nord for Tel Aviv, er hovedstaden i Sharon regionen. Det er en af de vigtigste feriebyer i Israel med fine strande, behageligt klima, eksklusive hoteller, restauranter, natklubber, caféer, butikker, et blomstrende natteliv med liv og glade dage og en afslappet atmosfære. Byen har derfor i mange år været et populært feriested med mange turister (slogan: A Diamond On The Med). En hyggelig og overskuelig by, der samtidig er et godt udgangspunkt for ture rundt i landet.

I 1933 blev det første diamantsliberi grundlagt i byen og efterhånden udviklede Netanya sig til et centrum for Israels diamantindustri med mange diamantsliberier og -centre. Diamanter er en af Israels største import- og eksportartikler og Israel har i mange år været verdens største eksportør af slebne diamanter. I byens udkant ligger der flere industrizoner med bl.a. støberier, garverier, bryggerier og maskine- og ingeniørvirksomheder. Banegården ligger centralt ved Tel Aviv - Nahariya jernbanen.

Byen, der er opkaldt efter Nathan Strauss, blev grundlagt i 1928-1929 som et landbrugssamfund med citrusplantager. Den frugtbare Sharon slette på Israels centrale kystområde er et frodigt citrusland med mange plantager og dyrkning af alle former for citrus.

Netanya har ca. 224.000 indbyggere.

BeerSheva

BeerSheva (Be'er Sheva, Be'er-Sheva) er beliggende i den nordlige del af Negev-ørkenen og er Negev-ørkenens hurtigtvoksende hovedstad og servicecenter. Byen kaldes også for "Porten til Negev".

BeerSheva er Israels center for bioteknologi, vandingsteknologi og ørkenstudier. Byen er en blomstrende industriby (især kemikalier, tekstil og byggeindustri) med Ben-Gurion Universitet (speciale i ørkenforskning), musikkonservatorium, symfoniorkester, kunstcenter, hoteller, restauranter mm. Uden for byen ligger et kendt flymuseum og verdens største beduinmuseum.

Selv om BeerSheva er blevet en relativt civiliseret by har den stadig noget af sin gamle (tyrkiske) grænselandsatmosfære med både travlhed, larm og en afslappet levevis i det varme klima. BeerSheva er beduinernes handelscentrum i Negev (Ha'Negev) med det kendte beduinmarked en gang om ugen. Der bor en del beduiner i byen og i nærliggende beduinlandsbyer (f.eks. Rahat).

Øst for det nuværende BeerSheva ligger det bibelske Tel BeerSheva, der går helt tilbage til ca. 4000 f.Kr. I 1880'erne og 1890'erne byggede tyrkerne en ny by (i dag "Den Gamle By"), som blev det administrative centrum for Negev og som i dag stadig er det egentlige bycentrum med de gamle flotte bygninger i tyrkisk stil og det usædvanlige rektangulære gadenet. I 1917 var der voldsomme kampe mellem tyrkerne og englænderne, hvilket gravene på Den Britiske Kirkegård minder om. I den britiske mandatperiode boede der kun omkring 3.000 men fra 1951 begyndte byen at vokse kraftigt med nye bydele og uden den store byplanlægning.

BeerSheva har ca. 218.000 indbyggere.

Benei Brak

Benei Brak (Bnei Brak, Bnei-Brak, Bene Beraq) er i dag en forstad til Tel Aviv beliggende vest for Petach Tikvah og nordøst for Ramat Gan. Benei Brak er en del af Gush Dan.

Benei Brak blev grundlagt som en lille landsby i 1924 af en rabbiner og en gruppe af polske hasidim (ultraortodokse). Efterhånden flyttede der især ortodokse jøder til byen fra Tel Aviv og de omkring liggende områder og der blev etableret flere kvarterer med hver deres rabbinere og tilhængere. Mange kendte og indflydelsesrige rabbinere bor eller har boet i byen.

Indtil 1970'erne var borgmestrene religiøse-zionistiske (ikke-ortodokse) og de religiøse jøder hovedsagelig moderne ortodokse. Herefter overtog de ultraortodokse jøder borgmesterposten, som de har haft lige siden. Efterhånden som de ultraortodokses andel af indbyggertallet steg, blev bystyret og byen i højere grad præget af dem, hvilket har givet anledning til mange konflikter.

De øvrige jøder har i stort omfang forladt Benei Brak. Ved valget i 2006 stemte ca. 80% på de ultraortodokse partier, ca. 7% på andre religiøse partier og ca. 13% på de øvrige partier. I den nordlige del af byen og yderkvartererne bor de ikke-religiøse som mindretal mens centrum stort set er ultraortodokst.

Benei Brak har ikke religiøs status, selv om byen i dag er et af de største centre i Israel for de ultraortodokse. Byen er præget af de mange religiøse institutioner, Torah-centre, den strenge kontrol med kosher-lovgivningen, alt er lukket på shabbat, de fleste gader og veje har et religiøst navn og det israelske flag er et sjældent syn på Uafhængighedsdagen. Byen er blevet en af de fattigste byer og den tættest befolkede by i Israel.

Navnet Benei Brak er kendt fra Talmud, hvor det var en historisk by.

Benei Brak har ca. 217.000 indbyggere, hvoraf ca. 85-90% er ultraortodokse eller ortodokse jøder.

Holon

Holon (Sand) er i dag en forstad til Tel Aviv. Byen blev grundlagt i 1935 og grænser i dag op til Tel Aviv mod nord, Bat Yam (vest) og Rishon LeZion mod syd. Holon er en del af Gush Dan.

Holon er en blomstrende og smuk by med mange parker og haver og regnes for at være en af de mest grønne byer i Israel. I den anledning har byen vundet en række priser og udmærkelser. Det er en levende by med mange uddannelsesinstitutioner, kultur- og sportscentre, moderne indkøbscentre, højhuse og en af de største industrizoner i Israel. Byen har en samaritansk koloni.

Holon har ca. 193.000 indbyggere.

Ramat Gan

Ramat Gan (Ramat-Gan) (Havehøjen) er i dag en forstad til Tel Aviv beliggende nord for Giv'Atayim og sydvest for Benei Brak. Ramat Gan er en del af Gush Dan.

Byen blev grundlagt som et landbrugssamfund i 1921 med dyrkning af hvede, byg og vandmeloner. Efterhånden flyttede der flere mennesker til dette grønne område og det har siden udviklet sig til en storby med handel og industri.

Verdens største diamantbørs og et stort berømt diamantmuseum ligger i centrum af Ramat Gans forretningsområde. Der arbejder ca. 100.000 mennesker i diamantindustrien i Israel. Diamanter er en af Israels største import- og eksportartikler og Israel har i mange år været verdens største eksportør af slebne diamanter.

Den tunge industri, der tidligere har været her, er efterhånden omdannet til mere let og højteknologisk industri. Der bygges nye kontorbygninger (højhuse) og hoteller for at udvide og styrke forretningsområdet. Byen har et af de største nationale stadion i Mellemøsten (Ramat Gan National Stadium), mange sportsfaciliteter, et stort sportscenter specielt for handicappede, en del uddannelsesinstitutioner, mange parker og grønne områder og en zoologisk have (The Safari Park).

Ramat Gan har ca. 165.000 indbyggere.

Rehovot

Rehovot, der ligger uden for Tel Aviv, er en af Israels videnskabsbyer. Byen er hjemsted for det videnskabelige Weizmann Institut, Israels største og mest berømte forsknings- og udviklingscenter opkaldt efter Israels første præsident (Chaim Weizmann). Desuden er byen hjemsted for det Hebraiske Universitets Landbrugsfakultet og andre videnskabelige institutioner samt en high-tech industripark. Rehovot er en del af Gush Dan.

Rehovot blev grundlagt i 1890 og udviklede sig til et landbrugsområde med dyrkning af bl.a. vindruer og citrus. Efter Israels grundlæggelse har Rehovot langsomt udviklet sig fra et landbrugssamfund til et bysamfund men Rehovot ligger stadig i et landbrugsområde med en alsidig landbrugsproduktion og fødevareindustri. Rehovot var et af den jødiske oprørsbevægelses hovedkvarterer i den engelske mandatperiode.

Byen har ca. 150.000 indbyggere og indbyggertallet vokser hurtigt.

Ashkelon

Ashkelon (Ashqelon) er beliggende syd for Ashdod og nord for Gazastriben på et højdedrag af klitter over havet med fine indbydende strande (ca. 10 km.). Ved strandene ligger et dykkercenter, mange restauranter, hoteller, vandland og en stor marina (600 både) og i Ashkelons tiltalende centrum findes indkøbscentre, museer og arkæologiske seværdigheder. Ashkelon har flere store industriparker med især højteknologiske virksomheder og et nyt moderne Carlsberg bryggeri.

Det er den arkæologiske del af byen og den nænsomme bevaring, der gør Ashkelon til noget særligt bl.a. Nationalparken med de mange levn fra antikkens Ashkelon. Ashkelon er en af verdens ældste byer (ca. 5.000 år gammel), er omtalt i Biblen, har haft stor historisk betydning og blev jævnet med jorden af muslimerne år 1270.

Det moderne Ashkelon genopstod som et landbrugssamfund efter oprettelsen af Israel i maj 1948 og de første bykvarterer opstod i begyndelsen af 1950'erne.

Ashkelon har ca. 152.000 indbyggere.

Bet Shemesh

Bet Shemesh (Beth Shemesh, Beit Shemesh)("House of the Sun") er beliggende ca. 20 km. vest for Jerusalem (Yerushalayim). Byen ligger i den frugtbare Sorekdalen (The Sorek Valley), der ligger på grænsen mellem den flade kystslette og foden af Judæabjergene.

Bet Shemesh er i dag en almindelig israelsk by med en del IT- og højteknologiske virksomheder, jernbaneforbindelse til Tel Aviv og en bjergjernbane til Jerusalem. Byen har (som en af de få) en større ortodoks og ultra-ortodoks jødisk befolkningsgruppe og derfor mange synagoger og religiøse skoler. Ca. 2 km. øst for byen ligger den berømte Soreq-hule. I dalen dyrkes der mange forskellige afgrøder.

I nærheden af den moderne by ligger ruinerne af den historiske og bibelske israelitiske by Tel Bet Shemesh. Byen blev grundlagt for mere end 3.000 år siden og har haft meget stor historisk og bibelsk betydning, da den både geografisk, trafikalt, politisk og kulturelt lå i et grænseområde. Byen og området har været scene for store historiske begivenheder og er omtalt i mange historiske værker. Der er foretaget mange arkæologiske udgravninger i Tel Bet Shemesh.

Bet Shemesh har ca. 146.000 indbyggere.

Bat Yam

Bat Yam (Havets datter) er en forstad til Tel Aviv ved Middelhavskysten. Bat Yam er en del af Gush Dan.

Bat Yam blev grundlagt i 1926 som Bayit VaGan. Området var tænkt til de ortodokse jøder men planerne blev ikke til noget. I 1929 blev bebyggelsen udsat for flere arabiske angreb og indbyggerne evakueret af de britiske myndigheder men de kom tilbage igen i 1930. I 1936 fik Bat Yam status som lokalråd og i 1938 blev navnet ændret til Bat Yam. I 1948 blev bebyggelsen igen udsat for arabiske angreb men herefter voksede bebyggelsen voldsomt og fik i 1958 status som by. Byen voksede igen kraftigt i begyndelsen af 1990'erne, da mange russiske jøder valgte at bosætte sig her på grund af nærheden til Tel Aviv og relativt billige boliger.

Bat Yam er mest kendt for sine flotte strande, der tiltrækker mange turister og israelere.

Bat Yam har ca. 128.000 indbyggere.

Herzliya

Herzliya (Herzeliyya) er beliggende nord for Tel Aviv og betragtes som en af Israels mest eksklusive byer. Ved stranden og på skråningerne ned mod kysten (Herzliya Pituah) ligger der mange store pragtvillaer, hvor eliten i det israelske samfund bor lige fra intellektuelle til de velhavende samt mange diplomater og ambassadører. Byen har mange eksklusive hoteller og restauranter, nogle af Israels bedste strande og Israels største marina. I en anden del af byen findes der mange kendte højteknologiske virksomheder inden for især kommunikation og informationsteknologi.

Byen blev grundlagt i 1924 som et landbrugscenter og er opkaldt efter Theodor Herzl. Herzliya er en del af Gush Dan.

Herzliya har ca. 105.000 indbyggere.

Hadera

Hadera er beliggende ved kysten mellem Netanya og Haifa. Byen er grundlagt i 1891 som et landbrugssamfund. Efterhånden som byen voksede, blev industrien hovederhvervet men landbruget (bl.a. dambrug, kvæg, blomster og bananer) har stadig stor betydning i området. Byen er desuden en travl handelsby og regional hovedstad.

Hadera har ca. 104.000 indbyggere og vokser hurtigt.

Kefar Sava

Kfar Saba (Kefar Sava) er beliggende nordøst for Tel Aviv i Sharon regionen og øst for Ra'anana. Kfar Saba er en del af Gush Dan.

Byens navn stammer fra et bysamfund i Det Andet Tempels periode (f.Kr.), hvor der boede flere kendte rabbinere og byen er omtalt i bl.a. Talmud. Ruinerne kan i dag ses i flere af parkerne.

Det moderne Kfar Saba begyndte som et forsøg på oprettelse af et landbrugssamfund i 1892 og de efterfølgende år, der skulle opdyrke jorden. Det var dog først i 1903, efter at jorden var blevet overdraget til bønder fra Petach Tikvah, at landbrugssamfundet reelt blev etableret med bl.a. plantning af mandel- og eukalyptustræer. Under første Verdenskrig lå fronten her mellem den britiske og tyrkiske hær og Kfar Saba blev ødelagt. I begyndelsen af 1920'erne begyndte dyrkningen af citrusfrugter, i 1937 fik Kfar Saba et lokalråd, i 1936-39 og i 1948 led byen under arabiske angreb, i 1962 fik byen status som by og under Seksdagskrigen i juni 1967 blev Kfar Saba angrebet fra nabobyen Qalqilya (i dag palæstinensisk selvstyre).

Kefar Sava har ca. 100.000 indbyggere.

Modi'in-Makkabbim-Re'ut (Modi'in)

Modi'in-Makkabbim-Re'ut (Modi'in) er centralt beliggende mellem Tel Aviv og Jerusalem. Det består af 3 byer, der i 2003 officielt blev lagt sammen til en by (ofte kaldet Modi'in). Re'ut blev grundlagt i 1983, Makkabbim i 1985 og Modi'in i 1993 af forskellige grupper. De var fra starten planlagt som moderne byer med forstæder og en overordnet byplanlægning med fokus på miljø og vækstmuligheder. Beboelseskvarterne er bygget omkring centrum af byen, hvor man finder butikscentre, hovedbanegården, offentlige institutioner, kulturcentre og kommunale bygninger. Hvert beboelseskvarter har sit særpræg og boligtyper samt eget lokalt indkøbscenter. Der er mange grønne områder og åbne pladser og de udgør tilsammen omkring halvdelen af byens område. Byen er den førende by i Israel med genbrug og håndtering af affald. Modi'in er opdelt i fire hovedzoner: Beboelseskvarterer, erhvervs- og forretningsområder, let industri og en teknologipark.

Der foregår stadig en voldsom og planlagt byggeaktivitet i de forskellige områder. Indtil videre er byen godkendt til 120.000 indbyggere men der er planer om flere.

Modi'in er tillokkende for de mennesker, der ønsker at bo centralt i Israel men uden de problemer, som især Tel Aviv og Jerusalem giver. Byen har et behageligt klima og flotte landskaber. Indbyggerne er især børnefamilier, hvor forældrene er bedre uddannet, har højere indtægter og er yngre end gennemsnittet i Israel. De fleste arbejder inden for undervisning, ingeniør og teknik, medicin, økonomi og IT.

Det moderne Modi'in er opkaldt efter en jødisk landsby i det bibelske Israel, der lå i området.

Modi'in-Makkabbim-Re'ut (Modi'in) har ca. 92.000 indbyggere og vokser hurtigt.

Lod

Lod (Lydda) er en by med en blandet befolkning af jøder og arabere ca. 30 km. sydøst for Tel Aviv og nord for Ramla. I dag er de to byer Lod og Ramla et stort byområde. Lod er en del af Gush Dan.

Byen var en vigtig by på Biblens og Det Andet Tempels tid og der findes både kirker, moskeer og synagoger. I dag ligger byen syd for Israels internationale lufthavn, Ben-Gurion Airport. Mange af indbyggerne arbejder i lufthavnen eller den lokale industri.

Lod har ca. 87.000 indbyggere, heraf omkring 29.000 muslimske og kristne arabere.

Ramla

Ramla (Ramleh, Ramle) er en by med en blandet befolkning af jøder, arabere og karaitter ca. 30 km. sydøst for Tel Aviv og syd for Lod. I dag er de to byer Ramla og Lod et stort byområde. Ramla er en del af Gush Dan.

Byen blev grundlagt af muslimer i år 716 og er den eneste by i Israel, der er grundlagt af muslimer. I den britiske mandatperiode var byen base for arabiske angreb på trafikken på landevejen mellem Tel Aviv og Jerusalem. På grund af byens historie findes der både moskeer, synagoger, kirker og et kloster i byen.

Ramla har ca. 81.000 indbyggere og af dem er ca. 22.000 arabere.

Ra'anana

Ra'anana (Ra'ananna, Raanana) er beliggende øst for Herzliya i Sharon regionen og blev grundlagt i 1922 som et landbrugssamfund. I dag er det en moderne og eftertragtet by i nærheden af Tel Aviv med mange grønne områder og landsbyatmosfære. Industrizonen i det nordlige Ra'anana er hjemsted for et stort indkøbscenter og mange kendte højteknologiske virksomheder. Hovedparten af indbyggerne er sekulære men der er også en del religiøse, især moderne ortodokse jøder, der fortrinsvis bor i den nordlige del af byen. Byen er en del af Gush Dan.

Ra'anana har ca. 80.000 indbyggere.

Nazareth

Det gamle Nazareth (Nazerat), der ligger i Galilæa (Ha'Galil) i det nordlige Israel, er den største, rigeste og mest moderne arabiske by i Israel. Den ligger op ad en bjergside, hvor Bebudelseskirken (Basilica of the Annunciation), der er Mellemøstens største kirke, og dets 'fyrtårn' kan ses langt væk.

Nazareth er en af de mest hellige byer for kristne. Byen er kendt fra Det Nye Testamente, fordi Maria og Josef boede her, ærkeenglen Gabriel viste sig for Jomfru Maria og Jesus tilbragte sin barndom her. På Jesus tid var Nazareth kun en lille landsby. Mange kristne samfund har kirker og klostre i byen og den er en af de mest populære pilgrims- og turistmål i Israel.

Der bor både kristne og muslimske arabere i Nazareth og de er israelske statsborgere. Byens muslimer er alle sunnimuslimer mens den kristne befolkning er opdelt i en række forskellige kirkesamfund. Tidligere var det næsten udelukkende en kristen by men de kristnes andel af befolkningen falder konstant her ligesom i andre kristne byer og i dag udgør de kristne kun omkring 30% af indbyggerne. Nogle af dem er flyttet til Nazareth Illit (Nof HaGalil). Nazareth har omkring 15 moskéer og mere end 20 kirker. Byen er præget af fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer det meste af tiden.

Paven besøgte Nazareth og Bebudelseskirken omkring år 2000. Byen siges at have Mellemøstens to højeste juletræer og den er præget af julestemning i december måned. Turisme plejer at være den største indtægtskilde men man er begyndt at investere i andre aktiviteter.

Nazareth har ca. 78.000 indbyggere, hvoraf ca. 55.000 er muslimer og ca. 23.500 er kristne.

Rahat

Rahat er en beduinby nord for BeerSheva beliggende i den nordlige del af Negev-ørkenen. Byens indbyggere er næsten alle beduiner. Det er den største beduinby i Israel. I omegnen ligger der en del beduinlandsbyer.

Byens økonomi og infrastruktur er tæt forbundet med BeerSheva. Byen har en erhvervspark, uddannelsesinstitutioner, markeder, indkøbscentre, offentlige servicefaciliteter, parker mm. Mange af indbyggerne arbejder i BeerSheva.

Befolkningen er forholdsvis ung, har et lavere uddannelsesniveau og en større arbejdsløshed i forhold til gennemsnittet i Israel. Byen er også præget af de problemer, som det giver, når beduinerne går fra deres traditionelle levevis til det moderne samfunds livsformer.

Rahat har ca. 71.000 indbyggere. Hertil kommer en del ikke-registrerede indbyggere.

Hod HaSharon

Hod HaSharon (Hod Ha-Sharon) er beliggende ca. 10 kilometer øst for Middelhavskysten og Herzliya, syd for byerne Ra'anana og Kefar Sava og nordøst for Ramat HaSharon. Byen er en del af Gush Dan.

Hod HaSharon blev dannet i 1964 ved en sammenlægning af fire jødiske nabobebyggelser og landbrugssamfund (moshavot): Magdiel, Ramatayim, Hadar og Ramat Hadar. De har hver deres historie: Magdiel blev grundlagt i 1924 af 12 jøder fra Tel Aviv, der begyndte opdyrkningen af jorden, Ramatayim blev grundlagt i 1925 og er nu centrum, Hadar blev grundlagt i 1927, hvor indbyggerne begyndte at plante citrusplantager og Ramat Hadar grundlagt i 1938 med små farme med produktion af især kyllinger og citrusfrugter.

Hod HaSharon har ca. 65.000 indbyggere.

Nahariya

Nahariya (Nahariyya) er en af Israels mest behagelige badebyer beliggende ca. 10 km. fra grænsen til Libanon. Byen blev grundlagt i 1934 som et landbrugssamfund af tyske jøder. Det er en by med liv både dag og nat, mange restauranter og cafeer, gode badestrande og masser af muligheder for søsport. Nahariya er et populært sted at holde hvedebrødsdage for nygifte i Israel. FN-observatører, der holder øje med Sydlibanon, bor normalt her.

Nahariya har ca. 63.000 indbyggere.

Læs mere: Hod HaSharon Municipality, Hod HaSharon (Wikipedia).

Giv'Atayim

Giv'Atayim (Givatayim) er i dag en forstad til Tel Aviv beliggende syd for Ramat Gan. Byen er en del af Gush Dan.

Den moderne by blev grundlagt i 1922 som en bosættelse for arbejdere, der arbejdede i omegnen. Efterhånden blev der bygget flere bosættelser på de omkringliggende bakker og høje, som siden har udviklet sig til et større byområde og forstad. Her blev den første kooperative forretning (brugsforening) åbnet og byen havde stor betydning under Uafhængighedskrigen.

Giv'Atayim har et planetarium med mange aktiviteter inden for astronomi og rummet, parker og en flot udsigt fra bakkerne ud over kystområdet og strandene ved Middelhavet. Byen er desuden nabo til de store forretnings-, handels- og underholdningscentre i Tel Aviv og Ramat Gan.

Giv'Atayim har ca. 58.000 indbyggere.

Eilat

På Israels sydspids i Negev-ørkenen ved Det Røde Hav (Rødehavet) mellem bjerge ligger feriebyen Eilat (Elath, Elat) med farverige koralrev, badestrande og sol hele året. Byens atmosfære er om muligt endnu mere afslappet end resten af landet og området er et paradis for feriegæster, dykkere og ornitologer og et godt udgangspunkt for ørkenture.

Om sommeren er det meget varmt i Eilat, idet temperaturen i løbet af dagen kan nå op på 30-45Cº mens den om vinteren normalt ikke kommer under 20Cº midt på dagen - luftfugtigheden gør for det meste varmen behagelig. Området har omkring 359 solskinsdage om året og det regner kun få dage om vinteren.

I Det Røde Hav er vandtemperaturen altid omkring 21-25º, hvilket gør kombinationen af det klare vand, varmen og det høje saltindhold til et godt miljø for farverige koraller, tropiske fisk og dykning (undervandsaktiviteter).

Eilat er nærmest en stor hotel- og ferieby, som lever døgnet rundt. Her er utallige spisesteder, caféer, pubber, indkøbscentre, sportsmuligheder, fritidsaktiviteter, badestrande og et hektisk natteliv. Byen er en tax-free zone (momsfri). Eilat er et populært feriested, der besøges af ca. 1 mill. turister om året, herunder en del israelere.

Eilat omfatter centrum med bl.a. busstation, indkøbscentre og natteliv, North Beach med de fleste hoteller, marina og natteliv, Coral Beach syd for byen hvor alt undervandsliv foregår, beboelseskvartererne på de vestlige bjergsider, industri- og erhvervsområde i den nordlige del af byen og havnen syd for Eilat.

Der er bygget en ny og moderne international lufthavn uden for byen i stedet for den gamle lufthavn (lukket i 2019). Der er gode fly- og busforbindelser til det øvrige Israel. Ad landevejene er der mere end 200 km. gennem Negev-ørkenen til de nærmeste byer (f.eks. 310 km. til Jerusalem).

Fra Eilat er det muligt at krydse grænsen til Aqaba i Jordan og Taba/Sinai i Egypten. Uden for byen er der ørken og bjerge så langt øjet kan se.

Eilat ligger på trækfugleruten mellem Afrika og Europa og om foråret og efteråret overflyves området af millioner af trækfugle.

Det moderne Eilat er opkaldt efter den historiske by Eilot, der er omtalt i Biblen og som har ligget i bugten nær ved Aqaba (i dag Jordan). Eilat har været et yndet tilflugtssted siden Kong Salomons og dronningen af Sabas dage. I den britiske mandatperiode var Eilat en udørken med en lille engelsk politistation, hvor det nuværende Eilat ligger. Det moderne Eilat blev grundlagt i 1951. Byens beliggenhed har strategisk betydning for Israel, fordi det er Israels eneste adgang sydpå og dermed handel med de asiatiske lande, Østafrika, Australien mfl.

Eilat har ca. 55.000 indbyggere.

Akko

Akko (Acco, Acre) er beliggende på nordsiden af Haifabugten (Akkobugten) og er en af verdens ældste kendte havnebyer. Den gamle bydel inden for murerne med Den Underjordiske Korsfarerby, kirker, moskeer, smalle gader og et gammelt fængsel har en lang og begivenhedsrig historie. Korsfarernes havn er i dag en mindre fiskerihavn og lystbådehavn. Befolkningen er en blanding af jøder og arabere.

Efter den første verdenskrig begyndte Akko at vokse uden for den gamle by og siden har den moderne bydel vokset kraftigt. Byen har en del industri (især plastik og tekstil) og turisme.

Akko har ca. 51.000 indbyggere, hvoraf jøderne udgør ca. 60,3%.

Tiberias

Tiberias (Teveryah, Tverya) ligger på bjergskråninger ved den vestlige side af Genesaret Sø (Yam Kinneret) og med en flot udsigt over søen (ca. 200 meter under havets overflade) og Golanhøjderne (Ha'Golan) i baggrunden.

Byen blev grundlagt kort tid efter Jesus's fødsel (17-20 e.Kr.). Efter Jerusalems og Templets ødelæggelse i år 70 e.Kr. blev Tiberias jødernes religiøse centrum og byen var en af de fire hellige byer for jøder. Mange kendte jødiske historiske personer har boet her eller i omegnen, der er mange gravsteder (f. eks. Maimonides/Rambam og Rabbi Akiva) og byen har haft stor betydning i den jødiske historie. Vest for Tiberias er drusernes største helligdom, Jetros grav.

Tiberias er i dag en populær ferieby med et behageligt vinterklima og varme sommerdage, hoteller, promenade, restauranter, caféer, marina, søsport, fiskeri, varme kilder, kurbade samt historiske og religiøse steder. Byen er et godt udgangspunkt for ture omkring Genesaret Sø (Israels største ferskvandssø og vandreservoir) og til de mange kristne og jødiske hellige steder (f.eks. Kapernaum, Tabgha, Saligprisningernes Bjerg og Jesus dåbsted).

Byen er desuden centrum for administration, handel og kultur i regionen.

Tiberias har ca. 49.000 indbyggere.

Karmiel

Karmiel (Karmi'el) er en hurtigt voksende, moderne udviklingsby grundlagt i 1964. Byen ligger i det bjergrige Galilæa (Ha'Galil) øst for Akko i Beit Kerem dalen, der er skillelinjen mellem det, der kaldes Øvre Galilæa (mod nord) og Nedre Galilæa (mod syd).

Byen har et behageligt bjergklima, en relativ ung befolkning, højteknologisk industri og betragtes som centrum for handel, industri, uddannelse og kultur i Galilæa.

Karmiel har ca. 47.000 indbyggere.

Læs mere: Karmiel Municipality.

Nazareth Illit (Nof HaGalil)

Nazareth Illit (Nazerat Illit) er en højtbeliggende og hurtigt voksende by i nedre Galilæa (Ha'Galil) nordøst for Nazareth grundlagt i 1956 som Kiryat-Nazareth. Det smukke bjergrige landskab omkring Nazareth Illit, den friske luft og nærheden til det gamle historiske og hellige Nazareth tiltrækker mange mennesker og turister. Byen var planlagt som en jødisk forstad til Nazareth men i dag er næsten en tredjedel af indbyggerne arabiske (hovedsagelig kristne), hvoraf mange kommer fra Nazareth.

Nazareth Illit er det lokale center for industri, handel, uddannelse og offentlige institutioner i regionen. Byen har meget industri (fem industrizoner med bl.a. tekstilfabrikker, fødevarer, elektronik og flere samlefabrikker), hvor ca. halvdelen af de beskæftigede arbejder.

Nazareth Illit skiftede i 2019 navn til Nof HaGalil. Byen har ca. 43.000 indbyggere.

Læs mere: Nazareth Illit (Nof HaGalil).

Andre byer

Andre byer i Israel med minimum 45.000 indbyggere:

Modin Illit: 83.000
Qiryat Atta: 60.000
Betar Illit: 66.000
Rosh HaAyin: 67.000
Umm Al-Fahm (arabisk): 58.000
Qiryat Gat (Kiryat Gat): 63.000
Afula: 57.000
Nes Ziyyona: 48.000
El'Ad: 49.000
Yavne: 55.000
Ramat HaSharon: 47.000
Qiryat Motzkin: 49.000
Netivot: 45.000

Til toppen Fakta om Israel Kort over Israel

© 2000-2023 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 29.12.2023