Theodor Herzl - Journalist og grundlægger af den moderne politiske zionisme (1860-1904)
Kort beskrivelse (biografi) af Theodor Herzl (Herzel) og hans drøm om oprettelsen af en jødisk stat i Det Hellige Land (Eretz Yisra'el).
Theodor (Binyamin Ze'ev) Herzl (Herzel) blev født i maj 1860 i Budapest i Ungarn. Han voksede op i ånden af den tysk-jødiske brydningstid, som også kaldes Haskalah, hvilket er den hebraiske betegnelse for Oplysningstiden. Familien flyttede til Wien i 1878 og i 1884 opnåede han en doktorgrad inden for juraen. Han arbejdede i en kort periode i retten i Wien og Salzburg men forlod retssystemet og begyndte at skrive som dramatiker og journalist.
Theodor Herzl oplevede første gang antisemitisme på universitet i Wien i 1882 og senere fra 1891, da han opholdt sig i Paris som korrespondent for en liberal avis i Wien. Indtil dette tidspunkt betragtede Herzl det jødiske problem som et socialt problem og han skrev et stykke dramatik (1894), hvori han afviste assimilation og omvendelse som en løsning på problemerne. Han håbede, at stykket kunne skabe diskussion og føre til en løsning baseret på fælles tolerance og respekt mellem kristne og jøder.
I 1894 opstod Dreyfus-affæren i Paris, som Herzl overværede som korrespondent for avisen. Kaptajn Alfred Dreyfus var en fransk-jødisk officer i den franske hær, der var uskyldigt anklaget for forræderi. Her oplevede Herzl den kraftige antisemitiske stemning i Paris, hvor pøblen råbte "død over jøderne", og sagen medførte en storm af antisemitisk propaganda i Frankrig. Dette overbeviste ham om, at den eneste løsning på problemet var en masseudvandring til et område, som jøderne kunne kalde for deres eget land. Han konkluderede, at antisemitismen altid vil være der og det kunne assimilation ikke løse.
I 1896 udgav Herzl bogen "Der Judenstaat" (Den Jødiske Stat/Jødestaten), hvor han bl.a. skrev, at jøder kun kan opnå accept i verden hvis de er en nation og et folk og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han så det jødiske spørgsmål som et internationalt politisk emne, som skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige måder hvorpå den jødiske stat kunne blive en realitet og han forestilledes sig, at det skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat. Herzl var ikke selv religiøs men i høj grad assimileret.
I en senere bog fra 1902 "Altneuland" (Gammelt nyt land) forestillede Herzl sig den jødiske stat som et socialistisk paradis i Det Hellige Land (Eretz Israel) og han beskrev i detaljer hvordan den jødiske stat skal se ud. Denne bog fik stor betydning for mange europæiske jøder og blev et symbol på zionismens visioner om Det Hellige Land Israel.
Herzl's ideer blev mødt med stor begejstring af især de østeuropæiske og russiske jøder. Trods antisemitismen var de fleste vesteuropæiske og amerikanske jøder tilfredse med de borgerlige rettigheder, som de havde opnået.
Den første internationale zionistiske kongres åbnede i august 1897 i Basel i Schweiz med repræsentanter fra 54 lande og Theodor Herzl blev valgt som den første præsident. Formålet var at samle jøderne i et fælles arbejde for at få oprettet en jødisk stat i Det Hellige Land Israel og man grundlagde WZO (World Zionist Organization). Herefter blev kongressen afholdt hvert år.
Han skrev i sin dagbog: I Basel grundlagde jeg den jødiske stat - måske om fem år og helt sikkert inden 50 år.
Den politiske zionisme var hermed født. Herzl brugte resten af sit liv på at rejse rundt i mange lande og mødes med statsoverhoveder for at vinde deres støtte politisk og økonomisk for hans drøm om en jødisk stat. Herzl døde allerede i 1904 i Wien af lungebetændelse og overanstrengelse. Hans jordiske rester blev i 1949 ført til et bjerg i Jerusalem (Yerushalayim), der efterfølgende blev opkaldt efter ham: Herzlbjerget (Har Herzl/Mount Herzl).
Selv om Herzl ikke var den første med denne drøm og at der på hans tid allerede var rejst en del jøder tilbage Det Hellige Land, var Herzl den første, der forsøgte at virkeliggøre drømmen i praksis og han fik sat spørgsmålet om det jødiske folk på den internationale dagsorden.
Den zionistiske bevægelse voksede langsomt og udviklede sig i tre grundlæggende retninger: 1. Den socialistiske zionisme (opdyrkning af jorden, kibbutzer), 2. den religiøse zionisme (rabbinere, forberedelse til Messias' komme) og 3. den kulturelle zionisme (jødisk hjemland, spirituelt og kulturelt center for jødedommen).
Herzl's forudsigelse i 1897 kom til at holde stik, idet den jødiske stat blev endelig besluttet af FN i 1947 og staten Israel blev oprettet d. 14. maj 1948.
Theodor Herzl's bøger Der Judenstaat og Altneuland, dagbøger, skuespil/dramatik og artikler er blevet oversat fra tysk til mange sprog. I Israel er mange steder, områder og gader opkaldt efter ham.
"Zionismen tilstræber oprettelsen af et nationalt, folkeretligt sikret hjemsted for jøder i Palæstina."
Til toppen Kendte jøder og israelere Dreyfus-affæren