Moshe Dayan - Generalstabschef, politiker og arkæolog (1915-1981)
Kort beskrivelse (biografi) af Moshe Dayan og hans karriere.
Moshe Dayan blev født i maj 1915 i Kibbutz Deganya Alef ved Genesaret Sø (Yam Kinneret/Lake Kinneret). Han voksede op i Moshav Nahalal. Som 14-årig trådte han ind i Haganah (en landsdækkende jødisk undergrundsorganisation) og her lærte han guerillateknik af en britisk kaptajn. Under arabiske optøjer i perioden 1936-1939 var han i en politienhed i Jezreeldalen (Emeq Yizre'el) og Galilæa (Ha'Galil). Da briterne i 1939 forbød Haganah, blev Moshe Dayan arresteret sammen med 42 af hans venner og ført til det engelske fængsel i Akko (her blev flere jøder henrettet af englænderne).
Han blev løsladt i 1941, trådte ind i den britiske hær og var med til at befri Libanon og Syrien for franske Vichytropper. Han blev såret i et slag, hvor han mistede det ene øje, og herefter fik han den berømte sorte klap for øjet. Han forsatte med at være aktiv i Haganah indtil 1948.
Under Israels Uafhængighedskrig ledede Moshe Dayan forsvaret af de jødiske landsbyer og kibbutzer i Jordandalen, senere blev han leder for bataljonen ved Lod og fra august 1948 leder af fronten ved Jerusalem (Yerushalayim). Efter krigens afslutning i 1949 deltog han i våbenhvileforhandlingerne med Jordan (Transjordanien). Efterhånden steg han i graderne og var i perioden december 1953 til januar 1958 øverstbefalende for den israelske hær (IDF). I oktober 1956 var han generalstabschef under Sinaifelttoget, som han ledede med stor succes. Han forlod hæren i 1958.
I 1959 (et halvt år efter at han forlod hæren) blev han valgt ind i Knesset for Mapai (et zionist-socialistisk arbejderparti) og blev landbrugsminister. Det var han indtil oktober 1964, hvor han forlod regeringen efter en uenighed med premierministeren. Året efter (1965) blev han valgt ind i Knesset for et nyt politisk parti Rafi (der i 1968 blev en del af Labor) og blev forsvarsminister. Han blev Seksdagskrigens helt i juni 1967, forhandlede våbenhvileaftalen med Syrien og efter Israels sejr var han samtidig den øverst ansvarlige for Vestbredden (Judæa/Yehuda og Samaria/Shomron) og Gazastriben. Han forsatte som forsvarsminister og fik som andre ministre og ledende militærpersoner kritik af deres indsats under Yom Kippurkrigen i oktober 1973, hvor bl.a. Egypten og Syrien angreb Israel. Som en følge heraf trak han sig tilbage som forsvarsminister i 1974.
Moshe Dayan blev genvalgt til Knesset i 1977 som medlem af Labor (arbejderpartiet) men blev udenrigsminister i Menachem Begins Likudregering 1977-1980. Hans vigtigste opgave blev de historiske fredsforhandlinger med Egypten, der begyndte i maj 1977 og som sluttede med Camp David fredsaftalen, der blev underskrevet i maj 1978. Han trak sig tilbage som udenrigsminister omkring 1979/1980, da han var uenig med Menachem Begins politik angående Vestbredden, Gazstriben og forhandlingerne med palæstinenserne. I 1981 grundlagde han partiet Telem men partiet opnåede kun to pladser i Knesset ved det efterfølgende valg.
Allerede i maj 1979 fik Moske Dayan konstateret kræft og han døde i oktober 1981. Han blev begravet i Moshav Nahalal.
Mange israelere opfatter Moshe Dayan som en af Israels største militære helte og en stor politisk leder. Han var visionær med hensyn til forhandlinger med de arabiske lande og palæstinenserne. Han har udgivet fire bøger med hans erindringer og politiske emner. Hans berømte datter, Yael Dayan, har bl.a. skrevet "Min far, hans datter" (udgivet på dansk på Samlerens Forlag).
Til toppen Kendte jøder og israelere