Vigtigheden af at Mindes Krystalnatten
Den 9. og 10. november 1938 markerede Krystalnatten en nat, hvor systematisk vold, hærværk og forfølgelse af jøder blev sat i system og legaliseret i Tyskland. Angrebene på jøder og jødisk ejendom var ikke begyndelsen på antisemitismen, men en kulmination af århundreders forfølgelse og diskrimination, som jøderne havde oplevet længe før nazismen kom til magten.
Af Henrik Chievitz, formand for Dansk-Israelsk Forening (DIF) (november 2024).
Den 9. og 10. november 1938 markerede Krystalnatten en nat, hvor systematisk vold, hærværk og forfølgelse af jøder blev sat i system og legaliseret i Tyskland. Angrebene på jøder og jødisk ejendom var ikke begyndelsen på antisemitismen, men en kulmination af århundreders forfølgelse og diskrimination, som jøderne havde oplevet længe før nazismen kom til magten.
I dag, i 2024, hænger antisemitismens mørke desværre stadig over Europa og resten af verden. I flere europæiske storbyer ser vi en stigende tendens til had og vold mod jøder og andre, der ikke passer ind i ekstreme gruppers snævre verdensbillede. I Danmark er trusselsniveauet højt, og danske jødiske medborgere udsættes for had, mens synagoger, jødiske skoler og begivenheder kræver omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Arrangementer med Holocaust-overlevende, som Arlette Andersen, må afholdes under skærpet sikkerhed for at sikre fred og tryghed.
Endnu mere bekymrende er det, at unge jøder oplever utryghed på deres uddannelsessteder, hvor terrorisme hyldes med graffiti, og maskerede deltagere ved demonstrationer skaber en atmosfære af frygt. Trusler og skræmmekampagner påvirker ikke kun jøder, men også alle, der forsvarer demokratiske rettigheder - for et angreb på én minoritet er et angreb på vores fælles frihed og demokratiske fundament.
I et land som Danmark burde det være utænkeligt, at bære jødiske religiøse symboler eller stå ved sin tro kan skabe frygt for repressalier. At en dansk jøde i dag skal overveje, om de tør bære et jødisk symbol offentligt, er dybt bekymrende. Regeringens og Folketingets opbakning i kampen mod antisemitisme giver håb om en mere tryg fremtid, men vi ser alligevel en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og trusler rettet mod danske jødiske medborgere og dem, der støtter jøders ret til at leve frit og demokratisk i Danmark samt deres ret til et hjemland - Israel.
Som kristen og zionist anerkender jeg jødernes ret til et hjemland. Jøderne har en religiøs, historisk og kulturel tilknytning til Israel, som går over 3.000 år tilbage.
Antisemitisme er ikke kun en trussel mod jøder - det er en trussel mod vores demokrati og sammenhængskraft. Historien, især Krystalnatten, minder os om vigtigheden af at stå op imod had og uretfærdighed. Vi har et fælles ansvar for at beskytte vores demokratiske rettigheder og bekæmpe intolerance og had.
Krystalnatten i 1938 markerede et dystert vendepunkt i nazisternes forfølgelse af jøderne: Tusindvis af jødiske butikker og hjem blev plyndret, synagoger brændt, og gravpladser skændet. Aktionen kostede liv, og titusinder blev arresteret og sendt til koncentrationslejre. Gaderne var fyldt med knust glas - deraf navnet Krystalnatten. Desværre ser vi stadig angreb på jødiske hjem, institutioner og gravpladser. I dag skriver vi 2024, og det er foruroligende, at vi i Vesten og Europa, som efter Holocaust sagde "aldrig mere," nu igen står over for antisemitismens trussel.
Det er vores pligt at mindes Krystalnatten og tage ansvar for, at historien ikke gentager sig. Vi må stå sammen og sikre, at ingen udsættes for had på grund af deres religion eller kulturelle baggrund. For når vi forsvarer vores jødiske medborgere, forsvarer vi alles frihed og demokratiske værdier.
Til toppen Antisemitisme (Holocaust) Artikler Terror