Debat: Kampen for frihed og tryghed - et fælles ansvar
I 1945 efter Holocaust og anden verdenskrig sagde vesten/Europa. "Aldrig igen". I dag hænger antisemitismens mørke stadig over Europa og resten af verden. I flere europæiske storbyer ses en stigende tendens til had og vold mod jøder og andre, der afviger fra de ekstreme gruppers ensrettede opfattelse af "det rette".
Af Henrik Chievitz, formand for Dansk-Israelsk Forening (DIF), Midtjyllands Avis (22. november 2024).
I 1945 efter Holocaust og anden verdenskrig sagde vesten/Europa. "Aldrig igen".
Vi skriver i dag 2024.
I dag hænger antisemitismens mørke stadig over Europa og resten af verden. I flere europæiske storbyer ses en stigende tendens til had og vold mod jøder og andre, der afviger fra de ekstreme gruppers ensrettede opfattelse af "det rette".
i Berlin har politiet udmeldt at de ikke anbefaler jøder og homoseksuelle at færdes med synlige symboler i visse områder af Berlin, desværre gælder det også i mange andre lande herunder Danmark hvor mange jødiske medborgere bevidst skjuler deres tilknytning til jødedom - igen vi skriver 2024.
I Danmark er trusselsniveauet højt, danske jødiske medborgere angribes voldeligt og udsættes for had, synagoger, jødiske skoler og begivenheder med relation til jødedommen/Israel kræver omfattende sikkerhedsforanstaltninger.
Det er så trist at den eneste jødiske skole i Danmark er under konstant bevogtning af bevæbnet politi - det at sende sine børn i skole er forbundet med utryghed og frygt.
Det er så trist at unge danske jøder oplever utryghed på deres uddannelsessteder, hvor terrorisme bliver hyldet med graffiti, og maskeret deltagelse til demonstrationer skaber en atmosfære af frygt.
Eksemplerne på utryghed og angstskabende anti-semitistisk adfærd i Danmark er desværre lang og indgribende i den personlige frihed.
Udsættelse for trusler og skræmmekampagner påvirker ikke kun jøderne, men også alle, der står op for deres demokratiske rettigheder – et angreb på én minoritet er et angreb på vores alles frihed og demokratiske fundament.
At leve i et land som Danmark, hvor det at bære jødiske religiøse symboler eller at stå ved sin tro og overbevisning kan skabe frygt for repressalier, burde være utænkeligt. At en dansk jøde i dag skal tænke sig om, før de ifører sig et jødisk symbol offentligt, er dybt bekymrende.
Regeringens og Folketingets opbakning i kampen mod antisemitisme giver håb om en mere tryg fremtid, men alligevel ser vi en stigning i antallet af antisemitiske hændelser, og truslen rettet mod dansk jødiske medborgere men også mod dem, der forsvarer jøders ret til at leve et frit demokratisk liv i Danmark samt jødernes ret til et hjemland – Israel.
Som kristen og zionist anerkender jeg jødernes ret til et hjemland. Jøderne har en religiøs, historisk og kulturel tilknytning til landet Israel, som går over 3.000 år tilbage.
Antisemitisme er ikke bare en trussel mod jøder – det er en trussel mod vores demokrati og sammenhængskraft. Når vi ser på historien, især Krystalnatten, er det tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi ikke vender ryggen til. Vi har et fælles ansvar for at beskytte vores demokratiske rettigheder og imødegå had og uretfærdighed.
Det er vores pligt at tage ansvar for at historien ikke gentager sig, her spiller retssamfundet og stærke demokratiske værdier en sær rolle som eks.vis dansk jødiske medborgere og andre kan udleve deres tro og kultur i frihed og under trygge rammer.
Vi må stå sammen og sikre, at ingen udsættes for had på grund af deres religion eller kulturelle baggrund. Når vi forsvarer jødiske medborgere, forsvarer vi samtidig de værdier, der binder os sammen i et trygt og retfærdigt samfund - det er her fællesskabets styrke ligger.
Til toppen Antisemitisme (Holocaust) Artikler Terror