Etisk og moralsk forkasteligt, Roskilde Festival
Det er simpelthen etisk og moralsk forkasteligt, at Roskilde Festival ikke i samme åndedrag, som den håber på fred og frihed og hylder palæstinensiske fortræffeligheder, afholder et minuts stilhed for ofrene for Hamas' angreb på jødisk liv den 7. oktober sidste år, mener Marie Høgh.
Af Marie Høgh, Sognepræst og debattør, Morgenavisen Jyllands-Posten (6. juli 2024).
Roskilde Festival udviser en uforskammet politisk ageren og en total mangel på ordentlighed og respekt, som vidner om, at de småskæve, frie blomsterbørn er blevet afstumpede og ja, brutale.
Forleden skulle min mand ud at spise med nogle venner i København og havde iført sig en mørkeblå T-shirt med gul påskrift: "I stand with Israel."
Det er ikke, fordi jeg ellers er hønemor over for min mand, der flere gange har være udsendt til slagmarkerne som feltpræst og som brandmand røgdykker i bygninger omspændt af flammer og i øvrigt ikke er bange for noget, men jeg bad ham om at tage en anden bluse på. Ikke bare en anden farve, som han først sarkastisk foreslog, for han har en hel række af Israel-T-shirts i skabet. Nej, han skulle overhovedet ikke tage den på. Han skulle ikke vise sin utvetydige støtte til Israel (som jeg i øvrigt er fuldkommen enig i) offentligt på gaden i København, hvor han ikke aner, hvem han støder ind i.
Vrede palæstinensere, venstrefløjsaktivister og gutmenschen viklet ind i partisanerhalstørklæder og selvgodhed, der sjosker bagefter, når mørke demonstrationer trækker gennem byen og prøver at bilde verden ind, at der bliver begået folkemord på palæstinensere.
Ingen aner, hvor voldsparate de er. Og der bliver altså ikke begået folkemord i Gaza. Israel forsøger at nedkæmpe en terrororganisation, en dødskult, der i sit charter ønsker død over jøderne og selvfølgelig hader alle vestlige frihedsværdier - og helt åbenlyst bruger civilbefolkningen som skjold. Og ja, det har store civile omkostninger, det er ulykkeligt, og vi beder for alle palæstinensiske liv.
Tilbage til påklædningssituationen. Modvilligt tog min mand en skjorte på og erklærede, at havde det ikke været for min ængsteligheds skyld, havde han altså beholdt T-shirten på - "I stand with Israel".
Jeg var simpelthen bange for, at han ville komme hjem med et blåt øje, en brækket kæbe - eller det, der var værre.
Hvis nu T-shirten bar et andet budskab, bare for eksempel "Free Palestine", og noget rød-grøn grafik med en vandmelon, var der så grund til bekymring? Nej, sjovt nok ikke. Ligesom der nok heller ikke er mange "I stand with Israel"-budskaber endsige israelske flag at finde på årets Roskilde Festival, der historisk set, mildt sagt, altid har haft en forkærlighed for Palæstina og i årevis har givet store donationer til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde i Palæstina og Gaza.
Og for 10 år siden opførte Roskilde Festival i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp (der i øvrigt intet har med folkekirken at gøre) en otte meter høj mur som en kopi af Israels sikkerhedsmur og ønskede under sloganet "Make peace, not walls" at sætte fokus på konflikten i Mellemøsten. Ren politisk propaganda. Derfor er der for så vidt ikke noget nyt under Solen, når Roskilde Festival i år "hylder den palæstinensiske kultur" med den omdiskuterede workshop, der blev afholdt forleden, Voices of hope and peace for Palestine. Ifølge arrangørerne er formålet at "styrke håbet for fred og et frit Palæstina".
Men verden er en anden end siden sidste års Roskilde Festival.
Og det er simpelthen etisk og moralsk forkasteligt, at Roskilde Festival ikke i samme åndedrag, som den håber på fred og frihed og hylder palæstinensiske fortræffeligheder, afholder et minuts stilhed for ofrene for Hamas' angreb på jødisk liv den 7. oktober sidste år. Solen var på vej op på himlen over Roskildes søsterfestival Nova i Israel, da festivalpladsen blev indtaget af dødskultens krigere og omdannet til et menneskeskabt helvede.
Festende unge blev nedslagtet, kvinder blev voldtaget til døde, gravide blev sprættet op, kroppe blev brændt, gidsler blev bortført - og om dét skriver Roskilde Festival på sin hjemmeside: "Hamas' angreb, kidnapninger og drab på civile den 7. oktober var brutale og forfærdelige. Den israelske regerings angreb på en hel befolkning, hvor tusinder af børn og unge ifølge FN er omkommet i Gaza, er umenneskelige og bør kun fordømmes."
Læs det lige igen, og læg mærke til forskellen: Som udgangspunkt har Roskilde Festival ikke fordømt angrebet på jøderne, men Israels modangreb i Gaza fordømmes. Efterfølgende har Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup, efter en skarp kritik fra Sjællandske Mediers chefredaktør, Louise Pettersson, forsøgt at forklare, at festivalen fordømmer enhver form for vold. Men sætningerne står stadig uændret på hjemmesiden.
Og vi har stadigvæk til gode at høre om en mindehøjtidelighed eller bare et enkelt minuts stilhed for ofrene på Nova-festivalen - og i det hele taget for ofrene for den største massakre mod jøder siden Holocaust. Hvor ville det have klædt Roskilde Festival, der historisk er rundet af en ideologisk bevægelse båret af en naiv tro på fremtiden, John Lennon-drømmen om en bedre verden og sammensmeltet menneskehed, hvor der ikke er himmel og helvede, ikke er lande, grænser og religion, og hvor alt er lige godt og lige gyldigt.
Men Roskilde Festivals uforskammede politiske ageren og totale mangel på ordentlighed og respekt vidner om, at de småskæve, frie blomsterbørn er blevet afstumpede og ja, brutale. For i begæret efter egen godhed de har glemt at forsage Den Onde og alle hans gerninger og alt hans væsen, som Hamas-bevægelsen er drevet af.
Vi lever i en tid med stigende antisemitismen i hele den vestlige verden, jøder kan ikke bære synlige religiøse symboler i det offentlige rum, jøder ønsker ikke deres navne sagt højt på gaden af frygt. Berettiget frygt. Og du kan ikke gå ned ad Nørrebro med en T-shirt med påskriften "I stand with Israel" uden at bringe dig selv i farezonen. Hvis Roskilde Festival virkelig ville gøre verden til et bedre sted at leve, kunne den jo begynde her: Forsvar retten til jødisk liv i Danmark.
Til toppen Artikler Læs indlæg om Roskilde Festivalen Antisemitisme Terror