Hamas-kultens hæslighed
Læs terrorforskerens Magnus Ranstorps nye bog "Hamas - Terror indefra" (Gyldendal) og bliv mindet om, hvad der faktisk skete den 7. oktober. Voldtægterne var en del af terrorens manuskript, planlagt helt ned til replikkerne. Han er en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme.
Af Niels Lillelund, journalist og forfatter, Morgenavisen Jyllands-Posten (13. oktober 2024).
""Tag tøjet af!", "Spred benene", "Læg dig ned!"" Notesbøger, som Hamas-terrorister har efterladt "indeholdt fonetiske hebraiske kommandoer på arabisk" og efterlader ingen tvivl. "Hamas kom med ordrer om massevoldtægter." Det var ikke naturen, der gik over optugtelsen, tværtimod, det var nøje planlagt.
Voldtægterne var en del af terrorens manuskript, planlagt helt ned til replikkerne.
Det er Magnus Ranstorp, en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, der kan fortælle det i sin netop udkomne "Hamas - Terror indefra" (Gyldendal), og mon venstrefløjens nyttige idioter læser med?
Det bør de gøre, men det gør de selvsagt ikke. Hamas har for længst vundet krigen om offentligheden, også i Danmark. Det er, som om de israelske ofre slet ikke eksisterede, som om angrebet slet ikke fandt sted. En uhellig alliance af jødehadere har kastet masken.
Jyllands-Posten har foranlediget en undersøgelse af danske muslimers holdning til terrorangrebet, og her er der mange ting at diskutere som altid med meningsmålinger, for sådan nogle er altid skrøbelige. Hvis DR i årevis fortæller seerne, at Dansk Folkeparti er for de dumme, de tykke, de provinsielle, de gamle og de efterladte, mens De Radikale er too cool for school og meget kloge og begavede, så bør man ikke (men det blev DR alligevel) være overraskede over, at meningsmålingerne kunne have en tendens til at undervurdere tilslutningen til DF. Man vil jo nødigt ligne en idiot, når man får stukket en mikrofon i ansigtet.
Det vil muslimer heller ikke, skønt det bør tilføjes, at vi i Danmark ikke registrerer folk efter religiøst tilhørshold, hvad der tilføjer undersøgelsen en ekstra usikkerhed, formelt set. Kun formelt. I virkeligheden får vi et ret klart billede af en gruppe, der er et andet sted i verden.
Man bør i undersøgelsen hæfte sig ved to ting: 25 pct. ved ikke rigtigt, hvad de skal mene eller svare. Siger de. Og kun 21 pct. vil tage klart og utvetydigt afstand til grusomhederne. Næsten halvdelen mener ikke, Israel har ret til at eksistere, 20 pct. derudover er i tvivl.
Er det så mærkeligt?
Ikke hvis man betragter den parallelle virkelighed, som i denne uge skimtedes i B.T.s artikler om muslimske tråde på de sociale medier, hvor man i muslimske Facebook-grupper diskuterer, om det er halal at læse jura (tip: det er det, hvis man aldrig glemmer sharias overlegenhed) og det urimelige i at skulle aflevere sit barn i hænderne på en vantro, fordi man ikke får tilstrækkeligt pasningstilskud.
Que faire for en rettroende omgivet af skidne vantro?
Her har vi skitsen til en tegning af landets mentale tilstand. Intet under, at politikerne vrider hænder, for der er jo ikke så meget at gøre ved det.
Det er et portræt af den muslimske del af befolkningen, men det er først og fremmest et portræt af dumme Danmark, det Danmark, der iværksætter et integrationsforløb til Lucky, den etbenede pirat, og som hælder milliarder og atter milliarder i projekter i tyrkertroen(!) på, at en dag skal det lykkes at skabe det lige menneske, hver en skævbenet smedesvend og rundrygget vægter skal blive lige og virkeliggøre visionen om, at en dag bliver alle mennesker til socialdemokratiske modelmennesker med drømmen om et 140 kvadratmeter stort parcelhus i Holbæk i landet, hvor få har for meget og færre format.
I virkeligheden er det vel egentlig kun danskerne, der har været en forhindring for visionen. Eller som tidligere formand for Socialdemokratiets kulturudvalg skuespilleren Erik Wedersøe sagde det bramfrit og dejligt direkte dengang:
"Idiotiske danskere ... de helt store, blafrende tåber og idioter ... et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere ... selv vort nationalsprog er et miskmask af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? - Hva' faen er det for et land, mit skib er fortøjet til?"
Hvis det ikke lyder helt som Frederik Vad, kan det hænge sammen med, at Vad hverken er fribytter eller sejler. Eller at Socialdemokratiet har justeret kursen en anelse, siden kursen blev lagt, grundstenen til den splittelse, som Jyllands-Postens undersøgelse illustrerer.
I dag er socialdemokratiske og alle andre politikere behørigt rystede over alting. Engang var Jørn Hjorting Danmarks mest overraskede mand, fordi han hver onsdag kl. 10 kunne blive overrasket over, at fru Hansen boede i Hvidovre og såmænd gik og gjorde lidt rent her til formiddag, men han er for længst væltet af pinden.
Hver dag sin undersøgelse, hver dag sin overraskede politiker. Justitsminister Peter Hummelgaard er himmelfalden over, at hver tredje voldsforbrydelse, herunder voldtægt, begås af en med ikkevestlig baggrund. Det vidste vi vist godt, men det er Berlingske, der minder os om det. Justitsministeren er "ubeskriveligt vred", men avisen har fået tallene tilsendt fra - rigtigt, Justitsministeriet.
Det ved vi; hvad der i disse uger måske snarere kalder på en granskning, er den store Hamas-alliance, der jo takket være Enhedslistens faible for Torkil Lauesen trækker tråde tilbage til Blekingegadebanden og dens støtte til PFLP. Det var jo oprindeligt journalist Lars Villemoes, der skrev om banden i dagbladet Information - og blev truet på livet af gadens parlament.
"Jeg kan også i dag undre mig over, hvorfor ingen spørger sig selv, hvordan de autonome kan indkalde voldelige sympatisører fra hele verden, der er parat til at rejse hertil for at smadre Nørrebro? Hvad er det for et netværk? Det er der ingen, der gider undersøge, tværtimod taler man stadig om hærværksmændene som de unge mennesker," sagde han, da jeg talte med ham om de ophedede dage.
Det er et godt spørgsmål. Hvordan kan det være, at København altid kan smadres uden varsel, hvis Rasmus Paludan siger bøh? Og hvordan kan det være, at man dag efter dag kan fylde København med sorte faner i forsvar for Yahya Sinwar, Hamas' øverste leder i Gaza? Han sad 22 år i israelske fængsler, og han har da også en del på samvittigheden, herunder en række mord. Ranstorp kan citere en israelsk forhørsleder for oplysningen om, hvordan Sinwar pralede af at have tvunget en palæstinenser til at begrave sin egen bror levende; man mistænkte ham for at være stikker.
Sikke nogle sengekammerater, man holder sig blandt de fredselskende, hvilke sære alliancer.
Niels Lillelund er journalist på Jyllands-Posten samt forfatter og vinanmelder. I døgnets rejsestald spidder han det opblæste og ikke mindst vanetænkningen med en original satire, der svider og forløser med en sund latter.
Til toppen Artikler Antisemitisme Terror