Hamas truer freden
Den israelske rømning af Gazastriben og dele af Vestbredden stiller såvel Israel som Det Palæstinensiske Selvstyre over for store udfordringer. Forståeligt nok hviler verdenspressens øjne på Israels rømning fra Gaza, men midt i al ståhejet må man huske på, at det er Hamas' terror, der udgør den mest akutte trussel mod det nye håb for fred i Mellemøsten.
Af David Walzer, Israels ambassadør i Danmark, Morgenavisen Jyllands-Posten (16. august 2005)
Den israelske rømning af Gazastriben og dele af Vestbredden stiller såvel Israel som Det Palæstinensiske Selvstyre over for store udfordringer. Forståeligt nok hviler verdenspressens øjne på Israels rømning fra Gaza, men midt i al ståhejet må man huske på, at det er Hamas' terror, der udgør den mest akutte trussel mod det nye håb for fred i Mellemøsten.
Truslen fra Hamas er dobbelt: Først og fremmest er der den konstante fysiske trussel i form af brutale terrorangreb på tilfældige civile israelere. For det andet udgør Hamas en eksistentiel trussel mod Abu Mazens palæstinensiske regering og selvstyret.
Resultatet er, at alle de lande, organisationer og individer, der har gjort sig store anstrengelser for freden, spilder deres kræfter, og hvad værre er: Alle de mennesker, der har længtes efter en positiv udvikling, bliver endnu engang frygteligt skuffede.
Selv gør Hamas intet for at skjule hverken sin livsanskuelse, sin målsætning eller de midler, organisationen ønsker at tage i brug for at opnå målet: Tilintetgørelsen af Israel og et islamisk Palæstina i hele Palæstina.
Fare for selvstyret
Lad os først slå fast, at Hamas udgør den største fare for den nye regering i Det Palæstinensiske Selvstyre. En af forudsætningerne for, at en regering overhovedet kan eksistere, er, at den har monopol på magten i landet - det gælder ikke blot mellemøstpolitik, men hører til en hjørnesten i al politisk videnskab. Heller ikke den palæstinensiske regering kan fungere parallelt med en uafhængig, bevæbnet magtfaktor som Hamas.
Gennem det sidste par uger har selvstyrets politi adskillige gange været i åben konfrontation med organisationen. En gang var Hamas i færd med at sætte vejblokader op, så de kunne kontrollere bevægeligheden på vejene i Gaza, og det måtte politiet forhindre, ligesom de adskillige gange har måttet forhindre Hamas i at affyre Kassam-missiler mod israelske landsbyer.
Hamas har haft succes med at forvirre de internationale meningsdannere, der i stigende grad understreger organisationens sociale arbejde og trækker en skillelinje mellem en "politisk gren" af terrororganisationen og en "militær gren", som om der var tale om to separate enheder.
Imidlertid er denne adskillelse forkert. Bidrag, der gives til Hamas, går til at finansiere deres socialhjælp, men de samme midler går også til indkøb af våben. Hamas giver tillige penge til selvmordsbombernes familier. Der er ingen tvivl om, at den ekstreme ideologi er den primære motivationsfaktor for selvmordsbomberne, men åbenbart vil Hamas' lederskab gerne sikre sig helt ved at bestikke terroristerne og deres familier med økonomisk hjælp.
Andre velgørenhedsmidler går til sundhedsklinikker, skoler og religiøse forsamlingssteder, der helt åbenlyst bruges til at udbrede Hamas' fanatiske tankesæt, herunder deres blinde had til Israel og Vesten, og i adskillige tilfælde bruges de også som platform til at rekruttere terrorister.
Det er altså ganske enkelt fejlagtigt at tale om et separat "politisk" Hamas, og ingen forklarer det bedre end sheik Yassin, skaber og tidligere åndelig leder af Hamas, der her i et interview fra 2001 til det arabiske magasin al-Mujallah, udtalte: »Den politiske gren, ikke den militære, står bag Hamas' politik. Den militære gren udfører den politik, der udstikkes af den politiske gren«.
På EU's terrorliste
Hvis man ser på EU's terrorliste, vil man da også finde Hamas' navn, uden at der tages forbehold for en såkaldt politisk gren.
Hamas er på ingen måde interesseret i en fredelig fremtid med Israel:
»Israel eksisterer og vil fortsætte med at eksistere, indtil islam tilintetgør det« - så forsonende indleder Hamas sin programerklæring. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt organisationen alligevel skulle være til at forhandle med, kan man læse i erklæringens artikel 13: »Der findes ingen anden løsning på det palæstinensiske spørgsmål end Jihad. Initiativer, udspil og internationale konferencer er alt sammen tidsspilde og et udtryk for en forfængelig stræben«.
Hamas har planer for fremtiden. En fremtrædende Hamas-leder, Mahmoud-al-Zahar, sagde i et interview til den italienske avis Corriere Della Sera 8/7 i år, at selv om Israel trak sig tilbage til landets grænser fra 1967, ville Hamas "definitivt ikke" være villig til sameksistens med Israel: »Det kan være en midlertidig løsning i maksimum fem til ti år, men i det lange løb må Palæstina blive muslimsk igen, og i det lange løb vil Israel forsvinde fra jordens overflade«.
Næste fase
I en artikel, der for nylig blev publiceret på Hamas' hjemmeside, kan man læse om planerne for, hvad der skal ske, efter at Israel er rykket ud af adskillige byer på Vestbredden: »Distancen mellem Qalqilya og det besatte Tel Aviv er ikke mere end syv km....distancen mellem Netanya og Tulkarm er ikke mere end fire km.... Ramallah og Bethlehem er naboer til Jerusalem«.
Artiklens forfatter forudser, at »Kassam-missiler bliver det primære afskrækkelsesvåben under næste fase af konflikten, nøjagtig ligesom selvmordsangreb har været angrebsvåbnet gennem de sidste år«.
Hamas er en terrororganisation. Den drives af de samme motiver som Al Qaida og andre lignende muslimske terrororganisationer. Den har kun et lederskab med ideologien, motivationen og den folkelige opbakning til at sabotere ethvert fremskridt i Mellemøsten. Derudover planlægger den helt åbenlyst at destabilisere Det Palæstinensiske Selvstyre, at ødelægge samtlige fredsinitiativer og at føre krig mod Israel.
Sådanne morderiske terrororganisationer udgør en fare for politisk stabilitet overalt i verden, og de udgør en endnu større fare, når de angriber en proces, der er så følsom som den i Mellemøsten.
Det er derfor af yderste vigtighed, at selvstyret konfronterer Hamas, og at det internationale samfund hjælper det med at imødegå truslen fra denne terrororganisation både militært, økonomisk og socialt - for israelernes, for palæstinensernes og for hele fredsprocessens skyld.
Til toppen Artikler Hamas - kort Sheik Yassin's "CV"