Dødfødt debat i "Deadline"
Boykotten af Israel har ikke noget med fornuft og anstændighed at gøre, men en hel del med had.
Af Geoffrey Cain, Formand for Raoul Wallenberg Foreningen, Morgenavisen Jyllands-Posten (6. august 2007)
Boykotten af Israel har ikke noget med fornuft og anstændighed at gøre, men en hel del med had.
30/7 I DR2's "Deadline" så vi en konfrontation mellem Dan Harder, redaktør af IsraelOnline, og Irene Clausen fra Boykot Israel.
Sidstnævnte var i offensiven, og hverken Harder eller studievært Adam Holm nåede at spørge hende, hvorfor man netop skulle boykotte Israel. Og ikke Kina f.eks., der har besat Tibet i lige så lang tid? Så hvorfor ikke boykotte Kina? Eller Sudan, der bedriver folkemord på sorte? Eller Zimbabwe, hvor diktatoren Mugabe kører landet længere og længere ud i sult og i elendighed? Eller torturstaten Usbekistan og et utal af de andre politiske rædselskabinetter, vi sjældent hører så meget om? Libyens Gaddafi har lige lavet den groveste form for afpresning, der tænkes kan. Vil Boykot Israel også boykotte ham?
Andre får skylden
Naturligvis ikke. Boykotten af Israel har ikke noget med fornuft og anstændighed at gøre, men en hel del med had. Sådan er det også i den arabisk/muslimske verden, hvor man traditionelt ydmyger og undertrykker hinanden og giver jøderne og Vesten skylden.
Langt de fleste palæstinensere er blevet dræbt af andre arabere - oprøret i Gaza forleden var et godt eksempel - men antallet af døde palæstinensere har ingen betydning for den almindelige araber, bare det ikke er jøder eller amerikanere, der står bag.
Et udsagn fra Al Jazeeras redaktør Ahmed Sheikh til die Weltwoche forklarer hvorfor:
»Det gnaver i vore sjæle, at så lille et land som Israel med kun syv millioner indbyggere kan slå de arabiske nationer med 350 millioner. Det ydmyger vores kollektive ego« (cit. af Thomas Friedman i New York Times).
Det er denne tankegang, der ligger bag den arabisk/muslimske verdens afvisning af Israel. Det har intet med retfærdighed at gøre, kun med såret stolthed i drabelig kombination med det traditionelle islamiske jødehad. Vist blev kampen på slagmarken tabt, men kampen i medierne har araberne og deres vestlige allierede (som Boykot Israel) vundet uden større besvær. Den er vundet ved en konstant fordrejning af kendsgerninger, der fremstiller araberne som forfulgte uskyldigheder og Vesten inklusive Israel som en dæmonisk besættelsesmagt.
Det faktum, at Gaza og Vestbredden indtil 1967 allerede var besat af Egypten og Jordan, berøres så godt som aldrig. De fleste mennesker er slet ikke klar over det af den enkle grund, at de aldrig har hørt om det. Alt bliver fordrejet. Simpelt hen alt. Se blot på flygtningespørgsmålet.
Ifølge arabere og deres vestlige støtter flygtede 750.000 arabere fra det område, FN tilkendte Israel i 1948. Men ifølge briternes folketælling i 1947 var der kun 1.143.000 arabere i hele mandatområdet Palæstina. Så hvis den arabiske lobby har ret, og der flygtede 750.000 fra det jødiske område, kan der kun have været 393.000 arabere i det resterende område, dvs. det område, FN sagde skulle gå til araberne.
Aldrig været i Israel
Og når man samtidig ved, at grænserne af samme FN blev trukket, så de berørte færrest mulige arabere, er der noget alvorligt galt med dette regnestykke.
Ikke desto mindre hører vi altid om de fordrevne (der nu er oppe på fire millioner), som man forlanger skal "tilbage" til Israel. Hvor de allerfleste af dem aldrig har været. Hvis det en dag skulle lykkes dem, vil de uden nogen tvivl gennemføre den jødefordrivelse, der mislykkedes i 1948.
I en tale 22/5 1967 forkyndte præsident Nasser, at »Vort hovedformål med den forestående storkrig er ødelæggelsen af Israel.« Og hvis nu det var lykkedes ham, ville de samme mennesker, der i dag ivrer for en boykot af Israel, også ivre for en boykot af Egypten?
Det tvivler jeg på. Når de aldrig kunne drømme om at boykotte Kina, Sudan, Iran (der lover en ny Holocaust), Zimbabwe, Burma, Usbekistan, Nordkorea, der lader sin befolkning dø af sult, Putins Rusland, hvor 11 regeringskritiske journalister er blevet myrdet, og hvor udryddelseskrigen i Tjetjenien bare forsætter, er det meget usandsynligt, at de vil løfte så meget som et øjenbryn, hvis Israel blev udslettet. Mange af dem ville endda glæde sig.
Sagens kerne er den, at for Boykot Israel-folkene er det kun Israel, der skal boykottes. Og her har de et forklaringsproblem af de store.
Til toppen Artikler Danske virksomheders boykot af Israel