Det israelske flag

Sven Skovmands fejlslutninger om Israel

Forfatter Sven Skovmand mener 5/5, at hvis blot Israel holder op med at anlægge bosættelser på Vestbredden og giver palæstinenserne en stat, så bliver der fred. Han mener også, at PLO har anerkendt Israel som en stat, der har ret til at eksistere. Men sådan forholder det sig ikke.

Af Jørgen Granum-Jensen, formand for Fælleskomiteen for Israel, Morgenavisen Jyllands-Posten (10. maj 2012)

Forfatter Sven Skovmand mener 5/5, at hvis blot Israel holder op med at anlægge bosættelser på Vestbredden og giver palæstinenserne en stat, så bliver der fred. Han mener også, at PLO har anerkendt Israel som en stat, der har ret til at eksistere. Men sådan forholder det sig ikke.

På FN's generalforsamling sidste år udtalte Mahmoud Abbas således: "Vi vil ikke anerkende en jødisk stat." Tilsvarende udtaler den ledende palæstinensiske politiker Salam Fayyad: "Israel kan definere sig selv, som det vil, men palæstinenserne vil ikke anerkende det som en jødisk stat." (Jerusalem Post 29/11 2007).

Ingen anerkendelse

Den palæstinensiske forhandlingsleder Saeb Erekat udtaler: "Palæstinenserne vil aldrig anerkende Israels jødiske identitet? Der findes intet land i verden, hvor religiøs og national identitet er sammenflettet." (Jerusalem Post 29/11 2007).

Bosættelserne forhindrer en fredsaftale, mener Skovmand. Det tror jeg ikke, at han har ret i.

Araberne og palæstinenserne afviste at slutte fred på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes en eneste jødiske bosættelse i de omtalte områder.

Da Ehud Barak under forhandlingerne i henholdsvis Washington og Taba tilbød at opgive stort set samtlige bosættelser på Vestbredden og tilmed tilbød at overdrage Østjerusalem til en ny Palæstina-stat, førte det heller ikke til nogen fredsaftale. Palæstinenserne kom end ikke med et modforslag, men begyndte i stedet en intifada, der kostede utallige menneskeliv.

Problemet var, at man ikke ville anerkende Israel som en jødisk stat med ret til at eksistere.

Reagerede med boykot

Israels nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu, har for længst anerkendt princippet om en to-statsløsning og har dermed skabt en bred konsensus i Israel. Han indvilligede i sin tid i en fastfrysning af bosættelser i 10 måneder. Ingen arbejder- eller Kadima-regering har nogensinde gjort noget lignende.

Hvordan reagerede Abbas? Han boykottede forhandlinger i ni måneder, så dukkede han op i den tiende måned og forsvandt kort efter igen. Hans krav til forhandlinger var, at Israel skulle opgive alle krav uden for 1967-grænserne. Det vil sige, at f.eks. det jødiske kvarter i Jerusalem skulle overdrages til palæstinenserne. Absurd.

Vejen er åben for Abbas

Der er kun én vej til fred med Israel og palæstinenserne. Det er forhandlinger mellem parterne. Sådan blev der forhandlet fred mellem Israel og Egypten 1978-79, og sådan blev der forhandlet fred mellem Israel og Jordan i 1994. Den vej er også åben for Abbas.

Det ville være en god idé, hvis Skovmand satte sig bedre ind i de forhold, som han så gerne vil udtale sig om.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Artikler


© 2000-2012 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 25.5.2012