Danskere misinformerer konsekvent om Palæstina
Hvem arrangerer propagandarejser til Vestbredden og Palæstina, som får danskere til at vende hjem med misinformation og modbydelige påstande? Sådan spørger teolog Ole Andersen fra Ordet og Israel.
Af Ole Andersen, Kristeligt Dagblad (18. december 2012)
Hvem arrangerer propagandarejser til Vestbredden og Palæstina, som får danskere til at vende hjem med misinformation og modbydelige påstande? Sådan spørger teolog Ole Andersen fra Ordet og Israel.
HVAD STILLER man op, når velmenende mennesker spreder en strøm af urigtige oplysninger? Det spørgsmål rejser sig, når man læser Egon Lausens indlæg om Vestbredden i Kristeligt Dagblad den 12. december.
Lausens indlæg indeholder en lang række halve sandheder og faktuelle fejl. Nogle få eksempler:
1) Lausen kalder Hebron for en "palæstinensisk by". Det er en halv sandhed. Trods Hebrons jødiske historie har flertallet i mange hundrede år været arabisk. Men bortset fra korsfarertiden, hvor jøderne blev fordrevet, har der altid boet et jødisk mindretal i byen. Det jødiske samfund har ejet huse, forretninger, religiøse skoler og synagoger. I august 1929 blev jøderne slagtet i en massakre, og de overlevende fordrevet. Fra 1948-1967 betød den etniske udrensning, at jøder var udelukket fra at bo i Hebron. Denne ulykkelige historie ændrer ikke på, at der stadig lå jødisk ejede boliger, institutioner og synagoger i byen.
2) Lausen skriver, at de jødiske bosættere i Hebron har "indtaget store dele af byen ved simpelthen at smide de lokale beboere ud af deres lejligheder". De jødiske bosættere (som jeg personligt ikke sympatiserer med) har overtaget bygninger i byens gamle jødiske kvarter, som retmæssigt tilhører det jødiske samfund, men som blev stjålet, efter at jøderne var blevet myrdet eller fordrevet.
Genovertagelsen er problematisk, fordi der i mellemtiden i årtier har boet arabiske familier i bygningerne. Den slags problemer kan kun løses gennem forhandlinger. Lausens forenkling af sagen til en konflikt mellem fremmede bosættere og lokale ejere er misinformation.
Hadet og fanatismen hos nogle af bosætterne i Hebron er lige så forfærdelig som hos nogle af palæstinenserne i byen. Men manglende sympati giver ikke Lausen ret til at forfalske historien.
3) LAUSEN BESKRIVER Patriarkernes Grav i Hebron som de muslimske palæstinenseres "egen religiøse helligdom". Hvorfor fortier han, at samme bygning også er en af de vigtigste jødiske helligdomme?
Lausen beskriver det sikkerhedstjek, som palæstinensere skal igennem for at komme ind i moskéen, men han glemmer at fortælle, at også jøder skal gennem et sikkerhedstjek for at komme ind i deres del af bygningen.
Ifølge Lausen er forholdene omkring Patriarkernes Grav diskrimination af muslimer. Men fra 1948 til 1967, hvor Hebron var på arabiske hænder, havde jøder slet ikke adgang til Patriarkernes Grav. Fra 1967 og indtil i dag har de israelske myndigheder sørget for, at både muslimer og jøder har adgang til gravene trods de sikkerhedsforanstaltninger, som desværre er nødvendige på grund af hadet på begge sider. Døm selv: Hvornår har der været størst religionsfrihed i Hebron - under arabisk eller israelsk styre?
Den fred i Hebron, som Lausen åbenbart drømmer om, er ikke sameksistens, men udslettelsen af det årtusindgamle jødiske samfund i byen.
4) Lausen beskylder Israel for at føre en "apartheidpolitik". Det er forkert. Apartheid er en racistisk ideologi, der benægter, at sorte og farvede er mennesker på lige fod med hvide, og som derfor legitimerer en umenneskelig behandling af dem. Intet i staten Israels grundlæggende værdier rummer en sådan racisme. Tværtimod. Israels uafhængighedserklæring, statens grundlæggende love og højesterets afgørelser gennem årene er ét langt opgør med en racistisk benægtelse af, at andre mennesker er mennesker.
Israel begår uretfærdigheder, ligesom mange andre stater, men at kalde det apartheid er forkert.
5) Lausen skriver, at Israel "gennemfører præcis den samme praksis over for palæstinenserne", som nazisterne gennemførte over for jøderne. Det er forkert og en modbydelig påstand. Nazisterne udførte et folkemord i et bevidst forsøg på at udslette jøder. Israel har aldrig nogensinde gjort det samme mod palæstinenserne. Hvis Israel havde forsøgt at udslette den palæstinensiske befolkning, ville dødstallene i konflikten have været ekstremt meget højere.
DE TALRIGE FAKTUELLE fejl i Egon Lausens indlæg rejser spørgsmålet: Hvem er kilden til al denne misinformation?
I øjeblikket er der åbenbart en livlig trafik af danskere, der rejser til Vestbredden, bliver omvendt til Israels-had og efter hjemkomsten kolporterer misinformation fra rejsen i danske medier.
Omfanget af denne trafik er så stort, at det er nærliggende at spørge, om den er organiseret. For nylig fortalte Mette Bock i Kristeligt Dagblad om sådan en rejse, og nu gør Egon Lausen det også. Måske er det tilfældigt, men hvis der står en organisation bag, er det uanstændigt.
Hverken Bock eller Lausen har fortalt, hvem der har arrangeret deres rejser, og om de eventuelt har fået økonomiske tilskud til dem. Lad os nu få kortene på bordet: Lausen, arrangerede du selv din rejse? Var der danske eller internationale organisationer involveret? Har danske organisationer brugt offentlige støttekroner eller indsamlede midler til helt eller delvist at betale propagandarejsen?
Det er en ærlig sag at arrangere rejser for at skabe forståelse for palæstinenserne. Men det er ikke ærligt, hvis informationen på rejserne er så fyldt af mangelfulde oplysninger og faktuelle fejl, som Egon Lausens indlæg i Kristeligt Dagblad tyder på.
Ole Andersen er teolog og generalsekretær i organisationen Ordet og Israel.
