Forening: Chikane er et stort problemDet er ikke usædvanligt, at jødiske familier i Danmark bliver udsat for antisemitisk chikane og hadforbrydelser ifølge Dansk-Israelsk Forening, der er en forening, som har til formål at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur. Men mange familier tør ikke stå frem, siger formand Henrik Chievitz. Af /ritzau/, Morgenavisen Jyllands-Posten (24. november 2019). Det er ikke usædvanligt, at jødiske familier i Danmark bliver udsat for antisemitisk chikane og hadforbrydelser ifølge Dansk-Israelsk Forening, der er en forening, som har til formål at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur. Men mange familier tør ikke stå frem, siger formand Henrik Chievitz: "Jeg tror, at rigtig mange jøder vælger at leve et stille liv. Og derfor ser de igennem fingre med de hadforbrydelser, de bliver udsat for. Ingen tør stå frem og melde det til politiet, fordi de frygter, hvad der så vil ske." Lørdag fortalte den 15-årige Rebecca og hendes familie i Berlingske, hvordan de har været udsat for antisemitiske chikane og hadforbrydelser, fordi faren er jøde. Det blev, ifølge familien, så slemt, at pigen blev nødt til at skifte skole flere gange. Familien fortæller, at de flere gange har villet gå til medierne, men har været afventende. Lørdag stod de alligevel frem, fordi de ikke følte sig hørt. "Vi følte os svigtet af to skoler og af politiet. Der var ingen hjælp at hente. At melde dem til politiet var det samme som at melde sin cykel stjålet. Vi er bare blevet statistik. Vi er chokerede," siger faren, Michael, til Berlingske, der af sikkerhedshensyn ikke skriver hans efternavn. Henrik Chievitz har hørt beretninger fra familier, der har fået tegnet hagekors på deres ejendom. Men også mere voldsomme hændelser, hvor en pige har fået sat ild til sit hår. Derfor mener han, at det er vigtigt, at folk står frem: "Det er vores oplevelse, at hvis vi taler om det og forholder os til det, så bliver det lettere at forhindre." Til toppen Artikler Antisemitisme © 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 15.2.2020 |