Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-talletGrænseløse jøder fortæller historien gennem to jødiske familieklaner, Sumbel og Buzaglo, der oprindelig kom fra Marokko, men slog sig ned i London, Berlin, København, Amsterdam og Altona. De formåede ikke kun at overvinde grænser, men også ghettomure, fordomme og love rettet mod jøder. Ny bog af Bent Blüdnikow. Grænseløse jøder fortæller historien gennem to jødiske familieklaner, Sumbel og Buzaglo, der oprindelig kom fra Marokko, men slog sig ned i London, Berlin, København, Amsterdam og Altona. De formåede ikke kun at overvinde grænser, men også ghettomure, fordomme og love rettet mod jøder. I 1700-tallets Danmark udfoldede sig en verden fyldt med eventyrere, handelsmænd og diplomater, der sprængte nationale grænser. Kong Frederik 5. satsede økonomisk og militært på handel med det isolerede Marokko, og som det første europæiske land underskrev Danmark en handels- og fredstraktat med sultanen, der drømte om rigdom og handel med europæiske magter. Danmark blev i 1753 det første europæiske land til at underskrive en handels- og fredstraktat med Marokko. Men det var ikke ufarligt at være en af sultan Abdallahs nærmeste rådgivere. Jøden Samuel Sumbel, der var ansvarlig for Marokkos relationer til de europæiske magter, blev gentagne gange truet på livet af sultanen selv. For at beskytte sin familie placerede Sumbel sin enorme formue i kongelige danske værdipapirer. I 1752 fik han audiens hos Frederik 5. Baseret på hidtil ukendte danske og internationale kilder genskaber Bent Blüdnikow de rejsende jøders liv, motiver og handlinger. Samtidig beskriver han de store ændringer og rystelser i 1700-tallets jødiske og kristne samfund, hvor religiøse autoriteter blev udfordret, og en ny oplysningsbevægelse voksede frem. Bent Blüdnikow har gravet mange flere ukendte og farverige historier frem fra arkiverne. Blandt dem er historien om Sumbels søn Joseph, der efter faderens død rejste til København for at sikre sig familiens formue. Iført turban, kjortel og en juvelbesat sabel afsvor han sig bordelbesøg og optrådte som profet for en ny dydsreligion for både hedninge, jøder, kristne og muslimer. Grænseløse jøder giver en indgående skildring af de kosmopolitiske jøders liv på tværs af tre kontinenter og viser, at selv om jøderne ofte var foragtede og levede under kummerlige vilkår, kunne de marokkanske jøder færdes frit og spille væsentlige roller. Salomon Sumbel er begravet på den jødiske begravelsesplads i Møllegade i København. Salomon Sumbel var søn af Samuel Sumbel og døde i København i 1831. Salomon Sumbel gav hele sin formue til den jødiske menighed ved sin død. Bogen udkommer samtidig på engelsk under titlen Unbounded Jews. Bent Blüdnikow holder et foredrag om bogen: Læs mere. Læs mere om Bent Blüdnikow: Bent Blüdnikow (Wikipedia) og Bent Blüdnikow (danmarkshistorien.dk).
Forfatter: Bent Blüdnikow © 2000-2024 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 8.12.2024 |