Film og bøger
Anmeldelser og omtale af bøger og film, litteratur samt interview med forfattere og oversættere.
Forfattere
Fredsdue med brændte vinger
A.B. Yehoshua (Abraham B. Yehoshua) er snart forhenværende fredsaktivist. Nu hader han Arafat. I øvrigt mener han, at enhver jøde bør flytte til Israel. Udlændighed fører til had og Holocaust. I hjertet af antisemitismen ligger Moses, han placerede os i konstant konflikt med verden ved sin forfærdelige fejltagelse: At sige at vi kunne være jøder og samtidig bo overalt. Det dramatiske udsagn fremsættes af forfatteren A.B. Yehoshua. Men han kan vel tillade sig et frisprog, for han er selv jøde og dertil Israels største forfatter. Måske ved siden af Amos Oz.
Læs mere om A.B. Yehoshua.
At oversætte Amos Oz
Hanne Friis har oversat Amos Oz' roman "En fortælling om kærlighed og mørke" fra hebraisk til dansk. Bogen er et stort værk på 632 sider. Her fortæller Hanne Friis om det omfattende og researchkrævende arbejde, det var at oversættelse Amos Oz' seneste roman.
Læs mere om Hanne Friis.
Bøger
Bog: Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet
Grænseløse jøder fortæller historien gennem to jødiske familieklaner, Sumbel og Buzaglo, der oprindelig kom fra Marokko, men slog sig ned i London, Berlin, København, Amsterdam og Altona. De formåede ikke kun at overvinde grænser, men også ghettomure, fordomme og love rettet mod jøder. Ny bog af Bent Blüdnikow.
Bent Blüdnikow: Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet (1. udgave), 432 sider, ISBN: 9788712072805, Dansk. © Nord Academic (Forlaget GAD).
Læs mere om bogen
Bog: Store genier og mindre giganter. 101 eventyrlige jødiske liv
Bogen indeholder en længere række af korte biografier, der skal gøre læseren klogere på nogle særligt interessante jødiske personer op igennem historien, og klogere på, hvad det var, de gik og syslede med, som oven i købet viste sig at blive af større eller mindre betydning for os alle sammen. De underholdende biografier er rammet ind af nøgtern oplysning om jødisk liv og identitet, om Holocaust og syndebukeffekt etc.
Jens Chr. Abildskov: Store genier og mindre giganter. 101 eventyrlige jødiske liv (1. udgave), 258 sider, ISBN: 9788793460072, Dansk. © Forlaget LAND.
Læs mere om bogen
Bog: Danske jøder 400 år - Set med andres øjne
I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal.
Henri Goldstein, der har redigeret samlingen, skriver i sit forord, at man har "valgt at lade en række ikke-jødiske danskere beskrive forskellige tanker og overvejelser ved deres møde med danske jøder og forhold, der har relation til jødisk liv her i landet".
Henri Goldstein (red.): Danske jøder 400 år - Set med andres øjne (1. udgave), 192 sider, ISBN: 9788712070559, Dansk. © Gads Forlag 2023.
Læs mere om bogen.
Bog: Dansk-moderne hebraisk ordbog
Velkommen til den første dansk-moderne hebraisk ordbog nogensinde. I denne 4. udgave er der tilføjet nye ord og eksempler, rettet fejl og lavet forbedringer. I forhold til førsteudgaven er 4. udgave udvidet med over 150 sider og rummer nu cirka 45.000 opslagsord og eksempler.
Flemming André Philip Ravn: Dansk-moderne hebraisk ordbog (4. udgave), 552 sider, ISBN: 9788743033509, Dansk. © Forlaget Books on Demand (BOD) 2021.
Læs mere om bogen og forfatteren.
Bog: Digtsamling Rum & krop
Med denne digtsamling foreligger for første gang på dansk et udvalg af digte af den engelsk-israelske forfatter, Karen Alkalay-Gut. Udvalget er samlet under titlen "Rum & krop", da disse gennem hele hendes forfatterskab har været bærende temaer og motiver - sammen med et sekulært israelsk hverdagsperspektiv på livet.
Karen Alkalay-Gut: Rum & krop. Digte fra Israel, Oversættelse: Flemming André Philip Ravn, 92 sider, ISBN: 9788743015109, Dansk, © Forlaget Books on Demand (BOD) 2020.
Læs mere om digtsamlingen og forfatteren.
Bog: Den kroniske krig
"Den kroniske krig" er et stærkt forsvar for Israel. Den går i rette med Vestens naive omgang med den palæstinensiske propaganda. Fakta og overblik er kombineret med en bidende kritik af mediernes vinkling på Israel. Bogens første halvdel følger Israel og landets konflikter siden 1948. Bogens anden halvdel er en række skarpe kommentarer til udviklingen siden 2000. De har tidligere været bragt i JyllandsPosten. Bogen og kommentarer er skrevet af Poul Højlund, debattør og foredragsholder.
Poul Højlund: Den kroniske krig, 116 sider, ISBN: 9788771144727, © Forlag: Books on Demand 2016.
Læs mere om bogen og Poul Højlund.
Bog: Halvmåne og hagekors - Det Tredje Rige, araberne og Palæstina.
De muslimske lande, og især de arabiske, fremstår i dag som en af antisemitismens stærkeste bastioner. Dagligt publiceres der i statslige medier grove antisemitiske karikaturer, og publikationer som Adolf Hitlers "Mein Kampf" og det russiske antisemitiske smædeskrift Zion Vises Protokoller sælges stadigvæk i stort antal. To historikere fra Frankfurts Universitet, Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers, forsøger i bogen "Halvmåne og Hagekors", at spore denne antisemitismes rødder. Ifølge dem opstod antisemitismen som følge af den tætte forbindelse mellem Nazityskland og elitære lag i de arabiske lande både før og under anden verdenskrig.
Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers: Halvmåne og hagekors - Det Tredje Rige, araberne og Palæstina, Oversætter: Andreas Harbsmeier, 310 sider, ISBN: 9788775147588, Dansk, © Informations Forlag 2015.
Læs mere om bogen.
Bog: Truet minoritet søger beskyttelse - Jødernes historie i Danmark
Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark. Bogen skildrer, hvordan jøderne overalt i Europa har måttet søge beskyttelse hos ikke-jødiske fyrster og dermed mistede muligheden for at tage deres skæbne i egne hænder.
Arthur Arnheim: Truet minoritet søger beskyttelse. Jødernes historie i Danmark, 466 sider, ISBN: 978-87-7674-815-9, Dansk, Serie: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 498, © Syddansk Universitetsforlag 2015.
Læs mere om bogen og forfatteren.
Bog: Komedie i mol
Vi er i Holland under anden verdenskrig. Marie og Wim er et helt almindeligt par, der har indvilget i at skjule en jødisk parfumesælger, som de kun kender som Nico. Trods den anspændte situation opstår der mellem dem øjeblikke af inderlighed og en følelse af samhørighed, indtil Nico pådrager sig en lungebetændelse og dør. Ud over sorgen står Marie og Wim nu med det problem, at de skal have fjernet Nicos lig uden at udsætte sig selv eller modstandsbevægelsen for fare. 'Komedie i mol' er en lavmælt og gribende fortælling om, hvordan mennesker møder hinanden og reagerer under ekstreme omstændigheder. "Lad mig sige det så klart som muligt: 'Komedie i mol" er et mesterværk, og Hans Keilson er et geni. Læs ham og sæt ham, som jeg har gjort, på listen over verdens største forfattere.
Hans Keilson: Komedie i mol, 217 sider, ISBN: 9788779559738, © Forlaget Klim 2012.
Læs mere om bogen og forfatteren. Anmeldelse.
Bog: Politik, diplomati og den hjælpende hånd
Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspilledes sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan. Bogen er skrevet af Arthur Arnheim og Dov Levitan.
Arthur Arnheim og Dov Levitan: Politik, diplomati og den hjælpende hånd - Danmark og oprettelsen af staten Israel, 291 sider, ISBN 978 87 635 3658 5, © Museum Tusculanums Forlag 2011.
Læs mere om bogen.
Bog: Direkte linie til himlen - Jødiske vitser og anekdoter
Arne Melchior har samlet 200 vittigheder og anekdoter af jødisk oprindelse. Både rabbinere, israelske politikere, jødiske mødre og rigtig mange andre får tørt på i den flere end 200 sider lange bog med jødisk humor (udgivet 2009). Bogen giver desuden et indblik i den jødiske underfundighed og hvordan jødisk temperament, tænke- og udtryksmåde adskiller sig mere eller mindre fra andre menneskers.
Arne Melchior: Direkte linie til himlen - Jødiske vitser og anekdoter, ISBN: 978-87-91947-40-7, © Forlaget Underskoven. 2009.
Bog: Ondskabens pagt (The icon of Evil)
Forbindelsen mellem tysk nazisme og arabisk antisemitisme stikker dybt. Det er lige fra den Anden Verdenskrig og frem til i dag, som forfatterne (David Dalin og John Rothmann) dokumenterer i bogen. Hovedmanden bag forbindelsen er stormuftien af Jerusalem, Haij Amin el-Husseini, der brugte hele sit liv på at bekæmpe jøder og fra 1948 Israel. Det er et emne, der er tabu i den vestlige verden.
Læs mere om bogen.
Bog: Israels Selvstændighedskrig - og de danske frivillige
En del danskere deltog i Israels Selvstændighedskrig 1947-49 og deres historie er aldrig tidligere blevet fortalt før nu. Journalist og MF Søren Espersen har skrevet en bog om dem (Danish Machal) baseret på kilde- og billedmateriale fra israelske arkiver, som nu offentliggøres for første gang, nulevende soldater samt familie og efterladte i både Danmark og Israel.
Journalist og MF Søren Espersen: Israels Selvstændighedskrig - og de danske frivillige (2007). © Forlaget Hovedland. Bogen er udsolgt.
Bog: Reise in das Herz des Feindes - en iraker i Israel
I dag taler mange israelere med stor begejstring om Haifa som model for samliv mellem de forskellige befolkningsgrupper - jøder, muslimer, kristne, drusere, arabere, Baha'i mfl. - og med gensidig hensyntagen. "Sameksistens" er byforvaltningens forkyndte motto og overalt i Haifa ses der skilte på arabisk og hebraisk, hvor der med store bogstaver står: "Haifa kører anderledes". "Haifa kører anderledes - En model til sameksistens" er et kapitel i Najam Walis bog.
Læs kapitel.
Bog: David Levinskys Nye Verden
Abraham Cahans roman 'David Levinskys Nye verden' (The Rise of David Levinsky) er den første store jødiske roman i amerikansk litteratur, der nu for første gang udkommer på dansk i Susanne Bernsteins oversættelse på Forlaget Proskrift.
Abraham Cahan: David Levinskys Nye Verden, Oversættelse: Susanne Bernstein, 512 sider, ISBN 87-991398-0-4, © Forlaget Proskrift 2006.
Læs mere om bogen og Abraham Cahan.
Bog: Seksdageskrigen
Juni 1967: Nye grænser for det moderne Mellemøsten. En spændende og veldokumenteret gennemgang af en krig, der forbløffede verden og trak nye grænser både i Mellemøsten og den kolde krig mellem øst og vest. I bogen afsløres mange tophemmelige dokumenter, og vi kommer helt ind i magtens korridorer. Men først og fremmest oplever vi miraklerne på slagmarken. Bogen er skrevet af Michael B. Oren og oversat til dansk.
Michael B. Oren: Seksdageskrigen, Oversættelse: Dorthe Orbesen, 543 sider, ISBN: 87-724-7841-1, © Forlaget Scandinavia 2005.
Læs mere om bogen.
Bog: Gave og opgave
I bogen fortæller Arne Melchior erindringer og erfaringer fra et langt og aktivt liv i politik. Han fortæller om, hvordan han ved en fejltagelse blev valgt som medlem af Folketinget i 1973, men hurtigt indså, at han havde lyst til og evner for det politiske arbejde i folkestyret. Inden da havde Arne Melchior haft en erhvervskarriere som blandt andet salgsdirektør i tekstilbranchen.
Arne Melchior: Gave og opgave, 302 sider, ISBN 87-11-11592-0, © 2002 Arne Melchior og Aschehoug Forlag A/S - et Egmont forlag.
Læs mere om bogen og Arne Melchior.
Bog: En hånd i mørket
Bogen er Ida Nudels utrolige og inspirerende beretning fra det virkelige liv, der afslører Sovjetunionen på sammenbruddets rand og den antisemitiske brutalitet, som få andre bøger har turdet beskrive. Den viser en enkelt kvindes sjældne mod og medfølelse. Gennem 16 år risikerede Ida Nudel sit liv for at hjælpe hundreder af fængslede sovjetiske jøder med at emigrere til Israel. Den pris hun måtte betale, var selv at blive nægtet udrejsevisum, voldelige overfald, dødstrusler, KGB's mordforsøg og eksil i Sibirien.
Ida Nudel: En hånd i mørket, 295 sider med s/h-illustrationer, ISBN 87-986510-6-4, © Forlaget Proskrift 2004.
Læs mere om Ida Nudel og hendes bog.
Bog: Fra drøm til virkelighed. Jødisk immigration til Palæstina og Israel før og nu
Bogen giver en skildring af et folks dramatiske bevægelse mod dets oprindelige hjemland. Efter næsten 2000 års landflygtighed er det jødiske folk i de sidste hundrede år immigreret i et hidtil uset omfang til Det forjættede Land, oftest oppe imod umulige odds. I denne bog giver forfatteren Hans P. Pedersen en kortfattet oversigt over den utrolige historie om de jødiske immigranter fra alverdens lande, og om hvordan deres drøm om at vende tilbage til deres forfædres land er blevet og stadig bliver til virkelighed.
Hans P. Pedersen: Fra drøm til virkelighed. Jødisk immigration til Palæstina og Israel før og nu, 292 sider, ISBN 87-986510-2-1, © Forlaget Proskrift, 2001.
Læs mere om bogen.
Bog: Det nygamle jødehad
I to bøger - en ny og en revideret genudgivelse - beskriver den franske politolog Pierre-André Taguieff vor tids jødehad, der har bredt sig med udgangspunkt i Mellemøst-konflikten og har mange fællestræk med den antisemitisme, som viste sit hæsligste ansigt i Hitler-tiden.
Læs anmeldelsen af de to bøger.
Bog: Paulus - om Professor Hans-Joachim Schoeps liv i Tyskland i 1930'erne
Professor Hans-Joachim Schoeps skriver i bogen Paulus om hans liv i Tyskland i 1930'erne, de stigende vanskeligheder for jøderne og hans flugt fra Nazityskland i december 1938.
Læs mere om bogen.
Bog: Nach der Gottesfinsternis
Professor Dr. Pinchas Lapide er nok den jødiske videnskabsmand, som er kommet tættest på kristendommen og han har arbejdet for forsoning mellem jøder og kristne. Her er gengivet et kapitel fra en af hans første bøger "Nach der Gottesfinsternis" fra 1970, hvori han skriver om Israels oprettelse og den jødiske historie i Det Hellige Land - 'Det tredje Israel'.
Læs mere om Pinchas Lapide og 'Det tredje Israel'.
Bog: Hvorfor skulle en jøde forsvare pave Pius XII?
I Kristeligt Dagblad kunne man for nylig læse, at der er vrede i Israel, fordi paven har omtalt pave Pius XII som en, der reddede mange jøder. Mogens Duelund har oversat et kapitel fra Pinchas Lapides bog "Nach der Gottesfinsternis" fra 1970. Den handler om hans oplevelser i Italien, da han var diplomat for staten Israel.
Læs mere om Pinchas Lapide og 'Hvorfor skulle en jøde forsvare pave Pius XII?'.
Bog: Løvemælk til Kongen (klassiske jødiske legender)
"Løvemælk til Kongen" af Esther Edelsten indeholder 12 klassiske jødiske legender og fortællinger for børn og voksne, der har sine rødder i en flere tusind år gammel jødisk tradition.
Esther Edelsten: Løvemælk til Kongen (klassiske jødiske legender), 86 sider med 12 farveillustrationer, ISBN 87-986510-5-6, © Forlaget Proskrift 2003.
Læs mere om bogen.
Bog: Alle børns Bibel - det største for de mindste
For tusinder, ja for millioner af danske børn har bibelhistorierne været det allerførste møde med litteraturen. Det Gamle og Det Nye Testamentes spændende historier har været en oplevelse for os, der er blevet voksne, og fremover vil de kommende generationer være lige så fascinerede af Biblens historier, som vi har været. Genfortalt af Johannes Møllehave.
Læs mere om bogen.
Bog: Buschaufføren der ville være Gud - og andre historier
Etgar Keret (f. 1967) er Israels mest fremtrædende og læste yngre forfatter. Bogen "Buschaufføren der ville være Gud - og andre historier" er et udvalg fra hans tre publicerede samlinger af historier og hans første udgivelse på dansk. Det er ramsaltet jødisk humor.
Etgar Keret: Buschaufføren der ville være Gud (noveller), oversat fra hebraisk af Hanne Friis, 170 sider, © Forlaget Rosinante 2002.
Læs mere om bogen og Etgar Keret.
Bog: Løgnens veje - om benægtelsen af Holocaust
Benægtelsen af Holocaust er meget udbredt i de arabiske lande og er i Mellemøsten tæt knyttet til forholdet til Israel, mener Jacques Blum og Eva Bøggild, der er forfattere til en ny bog om Holocaust-benægtelse. Bogen giver et aktuelt billede af Holocaust-benægtere i Europa og den arabiske verden.
Jacques Blum og Eva Bøggild: Løgnens veje - om benægtelsen af Holocaust, 262 sider, © Lindhardt og Ringhof Forlag A/S 2002
Læs mere om bogen og Holocaust-benægtere.
Bog: Til et folk de alle høre
Henri Goldstein har redigeret en fremragende og velskrevet lille bog om den jødiske minoritet i Danmark. Hovedbudskabet er, at jøderne er velintegrerede men også lidt bekymrede, fordi antisemitismen i Danmark er stigende. En række personer har bidraget til denne bog om hvordan det er at være jøde i Danmark, leve som en minoritet, jøder i kunst- og erhvervslivet, essay om jødisk bibelfortolkning, integration af de polske jøder, antisemitisme i Politiken, eksempler på legitimering af jødehad og kortlægning af den voksende antisemitisme/antiisraelisme i Danmark.
Henri Goldstein (red.): Til et folk de alle høre ... Den jødiske minoritet i Danmark, 184 sider, 168 kr., ISBN: 8702038218, © Gyldendal 2005.
Bog: Som sort - så rød. En billeddokumentation
Som sort - så rød udgør tredje bind i trilogien om jødehad i karikaturer, men kan dog også læses isoleret. I over 70 parallelle motiver dokumenteres ligheder mellem nazistisk antisemitisme og sovjetisk antizionisme indtil Gorbatjovs perestrojka. Hovedvægten er lagt på billeddokumentation, der underbygges af parallelle citater fra Zarrusland, Nazityskland og Sovjetunionen. I et eget afsnit belyses, hvorledes den røde propaganda har 'moderniseret' sit symbolsprog - uden at indholdet derved er blevet forandret. Judith Vogt har specialiseret sig i analyser af billedpropaganda og har udgivet flere bøger om dette emne.
Judith Vogt: Som sort - så rød. En billeddokumentation, 144 sider, ISBN: 87-7421-667-5, © C. A. Reitzels Forlag (Danmark) og J. W. Cappelens Forlag (Norge) 1990.
Bog: Det store bedrag - Myten om det palæstinensiske folk
Ramon Bennett har beskæftiget sig med Mellemøsten i mere end 25 år og skrevet en række bøger. Nu er han aktuel med en ny bog, der udover de palæstinensiske myter også forklarer baggrunden for de stærke muslimske reaktioner, som vi har set og oplevet for nylig. "Jeg har forsøgt at præsentere en veldokumenteret, læselig bog, som på en tilstrækkelig måde afslører bedraget, der maskerer fredsaftalen mellem Israel og PLO og præsenter sandheden - de virkelige intentioner."
Ramon Bennett: Det store bedrag - Myten om det palæstinensiske folk (oversat fra engelsk: "Philistine, the Great Deception"), 320 sider, ISBN: 87-91804-00-0, © Berhta Publishing 2005 (Lychnos Publishing/Forlaget Lychnos - Forlaget Csundgaard).
Læs mere om bogen.
Jøde & Muslim - Dialog & Menneskeret
Hvordan forholder islam og jødedommen sig til begreberne "Dialog" og "Menneskerettigheder"? Er det realistisk at ville skabe menneskerettigheder, som alle - på tværs af kulturer, traditioner, sprog og religion - kan blive enige om? Er dialog og samarbejde mellem de etniske og religiøse minoriteter i Danmark - jøderne og muslimerne - mulig, eller er forskellene for store? Hvem er det, vi tror "fundamentalisterne" er, og hvorfor er det blevet et skældsord i Danmark?
Læs mere om dialogen og paneldiskussionen.
Selskabet for Dansk Jødisk Historie
Selskabet for Dansk Jødisk Historie har i årenes løb udgivet en del bøger i samarbejde med C.A. Reitzels Forlag A/S.
Det jødiske Fredericia 1675-1902
I oktober 2002 var det 100 år siden, der sidst blev afholdt gudstjeneste i den jødiske synagoge i Fredericia. I denne anledning var der en særudstilling på Bymuseet i Fredericia og der udkom en bog om emnet:
Merete Næsbye Christensen: Det jødiske Fredericia 1675-1902: Et fristed i Danmark, 108 sider : ill, © Udgivet af Museerne i Fredericia og Lokalhistorisk Forlag i Fredericia, 2002.
Film
Oskar Schindler (artikel)
Den 28. april 2008 ville Oskar Schindler være fyldt 100 år - han blev berømt som den centrale figur i Spielbergs oscarbelønnede film Schindler's Liste, men han passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem ...
Læs artiklen.
Film: I Have Never Forgotten You
Richard Tranks dokumentar om nazijægeren Simon Wiesenthal, der døde i 2005 i en alder af 96 år. Det er historien om Simon Wiesenthal, der trods konstante trusler og attentater viede sit liv til at holde nazister individuelt ansvarlige for deres ugerninger uanset hvor de forsøgte at gemme sig.
Læs mere om filmen.
Film: Pianisten ("The Pianist")
Filmen fortæller om virkelighedens pianist, der var blandt de få, som overlevede nazisternes udslettelse af de polske jøder under Anden Verdenskrig. Interview med Adrian Brody.
Læs mere om filmen.
Film: Uprising
Filmen skildrer nazitidens Warszawa. Nazisterne er begyndt at optrappe deres forbud og regulativer over for den halve million jøder, der er tilbageholdt i byens ghetto. Jøderne begynder at ane uråd om at der ligger massehenrettelser bag nazisternes krav om deportationer.
Læs mere om filmen.
Copenhagen Jewish Film Festival
Den Jødiske Film Festival i København afholdes en gang om året, hvor der er mulighed for at se et væld af jødiske og israelske film.
Copenhagen Jewish Film Festival
Israelske Filmdage
I de senere år har der om efteråret været afholdt Israelske Filmdage, hvor der er mulighed for at få nogle af de bedste filmoplevelser fra den blomstrende israelske filmscene. Det er et samarbejde mellem den israelske ambassade i Danmark og udvalgte biografer som f.eks. Øst for Paradis i Aarhus og Biffen Nordkraft i Aalborg.
Til toppen
© 2000-2024 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 30.11.2024
|