Abraham Cahan: David Levinskys Nye VerdenAbraham Cahans roman 'David Levinskys Nye verden' (The Rise of David Levinsky) er den første store jødiske roman i amerikansk litteratur, der nu for første gang udkommer på dansk i Susanne Bernsteins oversættelse på Forlaget Proskrift. Abraham Cahan: David Levinskys Nye Verden1. Om David Levinskys Nye Verden skriver Samuel Rachlin bl.a. i introduktionen: Alle kan lide en god historie, og Abraham Cahan fortæller en god historie. Den handler om David Levinsky og hans liv som jødisk immigrant i New York i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Den har alle elementerne til en god fortælling: drama, kærlighed, penge, sex, jalousi. Det er lykkedes Cahan at fortælle en historie, der fænger og holder fast. Det er en beretning om indvandrerens søgen efter ståsted og identitet i de nye omgivelser, om at holde fast ved sit udgangspunkt og samtidig tilpasse sig og tilegne sig et nyt sprog, nye vaner og værdier. Det drejer sig om integration og kultursammenstød, om ghettoer og parallelsamfund, racisme og diskrimination. Der er ingen tvivl om, at de var drevet af den amerikanske drøm om frihed, lykke og velstand, men i de allerfleste tilfælde havde de kun meget vage forestillinger om, hvad det nye land havde at byde dem på. De jødiske indvandrere forvandlede New York bydelen til en sydende heksekedel af foretagsomhed, handel og kultur, og det er selvfølgelig også her, David Levinsky lægger grunden til sin amerikanske succeshistorie. Cahans roman handler om Levinskys forvandling og amerikanisering som et skoleeksempel på, hvordan en indvandrer må overvinde sine psykologiske og kulturelle barrierer og kæmpe mod de sociale fordomme og forhindringer for at realisere sin drøm. Det er den første store jødiske roman i amerikansk litteratur, og den lægger grunden til en rig tradition, som Cahans efterfølgere har bygget videre på helt op til vores egen tid som f.eks. i Philip Roths bøger. Og når historien samtidig er godt skruet sammen, flyver man i dag næsten 100 år senere let hen over siderne og mærker slet ikke, hvordan man bliver draget ind i en anden, fjern verden og får blotlagt liv og skæbner, der pludselig bliver vedkommende og nærværende med nogle af de samme problemer og udfordringer, vi lever med i dag. Det kan man kun tage som en foræring. 2. Professor Arnold Krammer (Texas A&M University) har skrevet følgende om romanen David Levinskys Nye Verden: "Fra 1880'erne til 1920'erne forlod mere end to millioner russiske og østeuropæiske jøder deres shtetl og dens tyngende fattigdom for at prøve lykken i Amerika. De fleste ankom til Den Nye Verden uden noget som helst og uden kendskab til deres nye sprog. Deres mod, iver, tilpasningsevne og ikke mindst deres overvældende antal revolutionerede det amerikanske erhvervsliv på mange områder. De tilførte amerikansk kultur en livlig farverigdom, eksotisk mad, talmudisk retfærdighed, shtetl-humor og et reservoir af nyt talent. Mange udholdt, i lighed med Cahans fattige David Levinsky, det barske og bittersøde ghettoliv og blev succesrige, amerikanske forretningsmænd i tekstilindustrien - ja, faktisk millionærer. Som så mange andre immigranter var Levinsky optaget af den amerikanske drøm. Men succes er tit en byttehandel, og David ser tilbage på sit liv og må erkende, at prisen for hans succes har været fremmedgørelse overfor sig selv, afkald på den jødiske tradition, ligesom han måske har mistet en del af sin sjæl. David Levinskys Nye Verden anses for at være en af de allerbedste immigrantromaner om den amerikanske drøm. Den er skrevet af Abraham Cahan, der var redaktør af den jiddisch-sprogede avis Forverts (Fremad) og en uhyre indflydelsesrig skikkelse indenfor jødisk journalistik og politik i Amerika. Romanen skildrer den menneskelige side af immigranthistorien og de moralske omkostninger, der er ved succes."
Abraham Cahan: David Levinskys Nye Verden Abraham Caham (1860-1951)Abraham Cahan blev født i juli 1860 i den lille landsby Podbreze i nærheden af Vilna (Vilnius), der dengang var en del af zarens Rusland, centrum for jødisk kultur og kendt som Litauens Jerusalem. Hans forældre underviste i hebraisk, og hans bedstefar var rabbiner. Cahan fik en læreruddannelse og blev aktiv i den socialistiske bevægelse. På grund af sine illegale politiske aktiviteter og de antisemitiske pogromer i 1881, måtte han flygte og kom i juni 1882 til New York, hvor han var blandt de første i den store, jødiske immigrationsbølge. I 1886 giftede han sig med Anna Bronstein, der var født i Kijev. De var gift i 60 år, men fik aldrig børn. Cahan døde i New York den 31. august 1951, 91 år gammel. I sin første tid i USA arbejdede Cahan på fabrik, men begyndte snart at undervise de jiddischtalende immigranter i engelsk. I 1897 var han i New York med til at grundlægge Forverts (Fremad), der udviklede sig til at blive den største jiddischsprogede avis i verden med nobelpristagere som Isaac Bashevis Singer og Elie Wiesel i redaktionen. Cahan redigerede avisen fra 1902 til sin død. Han oprettede den enormt populære avisbrevkasse, A Bintl Briv (Et Bundt Breve), hvor folk kunne skrive ind om alverdens emner og spørgsmål om dagliglivet. Som forfatter havde Cahan sine forbilleder i Turgenjev, Dostojevskij, Tolstoj og Tjechov. Fortællingen A Providential Match gav ham i 1895 adgang til den amerikanske litterære scene. Hans debutroman på engelsk hed Yekl: A Tale of New York Ghetto (Yekl: En fortælling fra New Yorks ghetto) og udkom i 1896. To år senere udkom flere noveller i bogform med titlen The Imported Bridegroom and Other Stories of the New York Ghetto. I 1917 udkom romanen The Rise of David Levinsky (David Levinskys Nye Verden), der af mange fagfolk anses for at være hans selvbiografi, da der trods store sociale og politiske forskelle er mange fællestræk mellem forfatteren og bogens hovedperson, Levinsky. Romanen blev skrevet på engelsk i modsætning til flere andre af Cahans historier og noveller, der blev skrevet på jiddisch. I perioden 1926-1931 skrev han sin selvbiografi Bleter von Mein Leben (Dagbogsblade Fra Mit Liv).
Cahan markerede sig som en af de vigtigste brobyggere mellem østeuropæisk og vestlig-amerikansk jødisk kultur. Med sine rødder i tre lejre, den jiddische, russiske og amerikanske, havde han alle forudsætninger for at hjælpe de østeuropæiske immigranter med at tilpasse sig livet i Den Nye Verden. Han forstod at afkode sin tid og formidle den videre til de næste generationer på en inspirerende og berigende måde. Deri ligger hans storhed. Til toppen Film og bøger Foredrag (Susanne Bernstein) Foredrag (Hans P. Pedersen) © 2000-2021 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 28.11.2021 |