Oskar Schindler, levemand - og frelser
Den 28. april 2008 ville Oskar Schindler være fyldt 100 år - han blev berømt som den centrale figur i Spielbergs oscarbelønnede film Schindler's Liste, men han passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem ...
Af Louis Bülow, freelance skribent, Aarhus (februar 2008)
Den 28. april 2008 ville Oskar Schindler være fyldt 100 år - han blev berømt som den centrale figur i Spielbergs oscarbelønnede film Schindler's Liste, men han passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem ...
Millioner af jøder blev udryddet i Hitlers dødslejre som ofre for det nazistiske inferno af mord og hensynsløs barbari uden sidestykke i verdenshistorien. Midt i dette ragnarok, hvor næsten al idealisme gik i forrådnelse, rager Oskar Schindler op: et menneske med svagheder på godt og ondt, medlem af nazipartiet, en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe - og samtidigt én af de største, om ikke den største, humane skikkelse i Holocausts rædselsvækkende historie.
Levemanden Oskar Schindler nåede den højeste grad af humanisme ved at redde de 1200 Schindler-jøder gennem Holocaust - som en barmhjertig samaritan gav han dem en ny chance, et nyt liv. Et mirakel, han alene kunne gennemføre ved at spille på de selvsamme talenter, som under krigen gjorde ham til en behændig forretningsmand: flair for sortbørshandel, bestikkelse og storslåede armbevægelser.
Oskar Schindler blev allerede i begyndelsen af tresserne hædret i Israel og opfordret til at plante et træ i De Retfærdiges Allè, der leder op til Yad Vashem-museet i Jerusalem. En mindeplade i Park of Heroes hylder ham som frelser af flere end 1200 jøder. I dag er der 7.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA og Europa, mange i Israel. Før anden verdenskrig udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning - i dag skønnes der at være færre end ti tusinde tilbage.
Oskar Schindler blev født den 28. april 1908 i Zwittau i det nuværende Tjekkiet i et hjem, præget af forældrenes dybe religiøsitet. Nærmeste naboer var en jødisk rabiner-familie, og de to sønner blev Oskars bedste kammerater. Familien hørte til de rigeste og mest prominente i Zwittau, men i forbindelse med den store økonomiske depression i tredverne gik familiefirmaet fallit.
Schindler fulgte i hælene på SS, da tyskerne invaderede Polen, og han blev rekrutteret af den tyske Efterretningstjeneste Abwehr for at indsamle informationer om polakkerne. Han flyttede til Krakow, hvor han hurtigt kom på god fod med de lokale Gestapo-chefer. Bestikkelse i form af penge og illegale sortbørsvarer flød i en lind strøm fra Schindler og skaffede ham kontrol over en jødisk-ejet emaljevare-fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, nær den jødiske ghetto, hvor han fortrinsvis beskæftigede jødiske arbejdere.
Men efterhånden som nazisternes brutalitet tager til med mord, vold og terror, begynder deres plan om jødernes totale udryddelse at gå op for Oskar Schindler i al sin gru. Han kan se jøderne ikke alene som billig arbejdskraft, men også som mødre, fædre, børn der udsættes for skånselsløse myrderier.
Og han beslutter at sætte alt på spil i desperate forsøg på at redde "sine" 1200 Schindler-jøder fra den visse død i dødslejrenes helvede. Takket være massive bestikkelser og sine forbindelser slipper han godt fra aktivt at beskytte sine arbejdere:
I hans fabrik, placeret ved arbejdslejren Plaszow, får nazi-vagterne besked på at blive på deres side af hegnet, og ingen lukkes ind på fabrikken uden tilladelse fra Schindler selv. Han overnatter hver nat på sit kontor på fabrikken for at kunne gribe ind, når Gestapo dukker op. Tre gange arresteres han af Gestapo - men bliver frigivet, først og fremmest på grund af sine værdifulde forbindelser.
I hans fabrik bliver de gamle registreret som værende 20 år yngre, børnene kategoriseres som voksne. Sagførere, læger, kunstnere registreres som metalarbejdere og mekanikere - alle sammen for at kunne overleve som uundværlige for krigsindustrien.
I hans fabrik bliver ingen slået, ingen myrdet, ingen sendt til dødslejre som det nærliggende Auschwitz.
I dè år døde millioner af jøder i udryddelseslejre som Treblinka, Majdanek og Auschwitz - men Schindlers jøder overlevede mirakuløst i Plaszow helt frem til 1944.
Da nazisterne blev slået tilbage på Østfronten, blev Plaszow og dets under-lejre beordret opløst og lukket. Schindler nærede ingen illusioner om, hvad dèt ville indebære. Desperat bearbejdede han sine forbindelser indenfor militære og industrielle cirkler i Krakow og Warszawa og tog til slut til Berlin for at redde "sine" jøder fra den visse død. Med livet som indsats tog han alle sine overtalelsesevner i brug, han bestak hæmningsløst, kæmpede, bønfaldt ...
Hvad ingen troede muligt, lykkedes for Schindler: Han fik tilladelse til at flytte hele sin fabrik fra Plaszow til Brinnlitz i det besatte Tjekoslovakiet og kunne, hvad aldrig før var set, tage sine arbejdere med. De undgik hermed at dele skæbne med de øvrige 25.000 mænd, kvinder og børn i Plaszow - de sendtes ubønhørligt til udryddelse i Auschwitz`s gaskamre, kun 60 km fra Plaszow.
Indtil befrielsen i foråret 1945 skyede Oskar Schindler intet middel for at sikre sine Schindler-jøder. Han brugte hver en pfennig, selv Emilie Schindlers smykker blev solgt, til mad, klæder og medicin. Han oprettede et hemmeligt lazaret i fabrikken med lægeudstyr købt på det sorte marked, hvor Emilie passede og plejede de syge. Dè, der ikke overlevede, fik en behørig jødisk begravelse på en skjult kirkegårdsplads - etableret og betalt af Schindler.
Fabrikken fortsatte igennem 7 måneder med at producere granater til den tyske værnemagt - i al dèn tid produceredes ikke een eneste brugbar granat. Ikke een granat gik igennem militærets kontroltests.
Alligevel lykkedes det i disse måneder en utrættelig Schindler at overtale Gestapo til at sende yderligere 100 belgiske, hollandske og ungarske jøder til hans fabrikslejr "af hensyn til den fortsatte krigsproduktion."
I maj 1945 var det hele forbi - russerne rykkede ind i Brinnlitz. Aftenen forinden havde Schindler samlet alle på fabrikken og taget en dybt følelsesladet afsked med dem.
Oskar Schindler og med ham de 1200 Schindler-jøder havde overlevet ...
Schindlers liv efter krigen formede sig som en lang række af fiaskoer. Han flygtede til Buenos Aires i Argentina med hustruen Emilie, sin elskerinde og et dusin Schindler-jøder og slog sig i 1949 ned som farmer, støttet økonomisk af den jødiske organisation Joint og taknemlige jøder, der aldrig glemte ham.
Men han fik ikke ingen succes, og i 1957 gik Schindler fallit og rejste alene tilbage til Europa. Han så ikke Emilie siden, men indtil sin død i 1974 fortsatte han med at skrive til hende - skuffet og træt smed hun efterhånden brevene uåbnede i den gamle kakkelovn. Hun levede i årtier en glemt og ensom tilværelse i sit lille hus i San Vicente 40 km sydvest for Buenos Aires med sine katte, hunden og de smukke roser. Kun uniformerede argentinske politifolk forstyrrede idyllen - posteret døgnet rundt for at beskytte den gamle dame mod angreb fra anti-semitiske og højre-ekstremistiske grupper. Desillusioneret sagde hun engang i et interview: "Han gav sine jøder alt - og mig intet." I sine sidste leveår fik hun oprejsning og blev hædret for sin egen indsats for at redde jøder under Holocaust - hun døde i oktober 2001 under et besøg i Tyskland.
Oskar Schindler slog sig ned i en lille eet-værelses lejlighed Am Hauptbahn 4 i Frankfurt Am Main i Vesttyskland, og hans liv var fuldt og helt afhængig af gaver og penge fra dè jøder, han frelste. Hans nære ven, Poldek Pfefferberg, opfordrede hver enkelt Schindler-jøde til at donere een dagløn om året. En anden ven, også Schindler-jøde, Moshe Beijski, der senere blev israelsk højesteretsdommer, kunne kærligt fortælle, at sendte man Schindler 3.000 dollars, brugte han pengene på to til tre uger. For derefter at ringe for at fortælle, at han ikke havde en cent ...
I 1961 - dèt år krigsforbryderen Adolf Eichmann blev stillet for retten i Jerusalem - inviterede en gruppe jøder Schindler på besøg i Israel. Sammenholdt med Eichmann - processen vakte besøget en del opsigt, og der blev udfoldet store anstrengelser for at få hædret Oskar Schindler som "Retfærdig". Hæderen kom året efter netop på Schindlers fødselsdag.
Men i Tyskland var reaktionen en helt anden. Schindlers klare udsagn mod tyske krigsforbrydere i processerne efter krigen opildnede dèt had, mange følte mod ham - han blev forfulgt, der blev råbt smædeord efter ham på gaderne i Frankfurt, sten blev kastet efter ham. Da han stak en fabriksarbejder, der hånligt kaldte ham en "jøde-kysser", et par øretæver, opnåede han kun at blive slæbt for retten og dømt for vold, mens dommeren holdt juridisk forelæsning for ham.
Kun sjældent fortalte Oskar Schindler om sine motiver - en undtagelse var et interview i tysk TV i 1964, hvor han løftede lidt af sløret, mens han stod foran sin beskedne lejlighed: "Forfølgelsen af jøderne i det besatte Polen fik mig til at se uhyrlighederne. I 1939 blev de tvunget til at bære Jødestjernen, mens de blev stuvet sammen i ghettoer. Senere i 1941 og 1942 var der masser af beviser på den rene sadisme. Mennesker opførte sig som vilde dyr, og jeg følte, at jøderne blev udslettet. Jeg måtte hjælpe dem. Der var ikke noget valg ..."
Det blev senere sagt, at Oskar Schindler var tyskernes dårlige samvittighed - alle dè, der vidste noget, men intet gjorde ...
Hvert forår fra 1961 til hans død i 1974 inviterede Schindler-jøderne Oskar Schindler til Israel et par måneder, hvor alle mulige som umulige udgifter var betalt. Der udspillede sig hvert år tumultagtige glædesscener, når hans jøder stimlede sammen for at byde ham velkommen. Hèr glædede han sig ved livet, han var ledsaget af sin elskerinde, han sov til langt op på formiddagen og holdt hof med sine venner, vodka og dobbelt cognac på en gadecafè i Tel Aviv.
Den 28. april hvert år samledes jøderne for at fejre hans fødselsdag. Han ventede altid, til alle havde fået sig sat, hvorefter han gjorde en storslået entrè og omfavnede børnene. En Schindler-jøde fortæller, at han elskede børnene som sin helt egen familie: "Han bad os sende fotos med børnenes navne, fødselsdage og hvor meget de vejede. Han bad aldrig om noget til sig selv - men spurgte altid til børnene ..."
Mejzesz Puntierer mistede begge sine forældre, to søstre og fire brødre under krigen - alle blev myrdet af nazisterne i Holocaust. Han blev befriet som 20-årig Schindler-jøde i 1945 som familiens eneste overlevende og skabte sig efter krigen en millionformue som stor-entreprenør i USA. Han hædrede Schindler på sin helt egen måde: hver gang en ny bydel blev opført, blev en gade opkaldt efter Schindler. Alene i New Jersey findes 21 Schindler Streets, og en Schindler Plaza.
Selv i dag, hvor børnene har overtaget koncernen, fortsætter denne helt særegne hyldest til Schindler.
Oskar Schindler døde i Hildesheim den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. I nøje overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader. Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder. En tysker iblandt israelere. En katolik iblandt jøder.
Til toppen Film og bøger Oskar Schindler, levemand - og frelser (forside)