Volontør i den israelske hær i 3 ugerForedragsholderen var volontør (frivillig) i den israelske hær i 3 uger. Her fortæller han om sin motivation for at deltage i Sar-El, hans erfaringer, hvad han lavede og om de praktiske procedurer for tilmelding. Af Foredragsholderen (januar 2015). Min motivation til at deltage i Sar-El Jeg blev for alvor opmærksom på dette program i august måned da Enhedslisten daværende udenrigsordfører Christian Juhl mente at man skulle forbyde danskere at deltage i dette program og mente at det var det samme som at tage ned for at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien og Irak. Det er utroligt hvilke vrangforestillinger visse personer har om Israel og jøder generelt. Jeg kan selvfølgelig kun takke Christian for at gøre mig opmærksom på dette program som jeg nu er en del af i de kommende 3 uger her i Israel. Israel er presset på mange fronter. Der er Libanon mod nord hvor det Iran sponsorerede Hizbollah bygger op til endnu en krig mod Israel. Mod vest er det hovedsageligt Sinaiørkenen hvor Ægypterne har svært ved at bekæmpe Islamisk Stat og lignende terrororganisationer og endeligt Gaza der er kontrolleret af terrororganisationen Hamas. Mod øst er der fortsat fredeligt langs den Jordanske grænse men længere mod nord ligger Syrien hvor der er borgerkrig med over 200.000 dræbte og mange millioner på flugt. Her er Islamisk Stat også helt oppe ved grænsen til Golanhøjderne hvor de Israelske soldater observere krigshandlingerne og kun griber ind for at forsvarer egne interesser. Så er der endeligt selve Vestbredden som jo tidligere var en del af Jordan. Her arbejders der intenst på en løsning men dette vil kræve at begge parter anerkender hinanden. Der er ikke mange arabiske lander der anerkender Israels ret til at eksisterer og dagligt kalder til Israels udslettelse. Så hvorfor taler så alle om oprettelsen af en Palæstinensisk Stat når man ikke engang kan anerkende Israels ret til at eksisterer. Mange tror at Israelerne er opbygget at hvide europæere som kom her efter 2. verdenskrig. Der har altid været jøder i Israel og bølgen af tilbagevendende jøder startede for alvor omkring den Russiske revolution hvor mange rejste til USA eller Israel. Man ignorerer dog også de jøder der blev fordrevet fra de arabiske lande fra 1948 og frem som derved også endte i Israel. Her taler vi om ca. 700.000 jøder blot fra de arabiske lande. Man kan så spørge om jøderne har rettigheder til at vende hjem til de arabiske lande hvor de blev fordrevet fra som fx Marokko, Tunesien, Libyen, Ægypten, Yemen, Syrien, Irak, Iran om mange flere lande! I dag udvandrer mange franske jøder til Israel da det ikke er sikker at bevæge sig i gaderne i Frankrig længere. Den samme tendens ser man fra mange andre lande hvor den stigende antisemitisme får jøderne til at søge væk og til et land hvor de kan leve som et folkefærd med de traditioner de altid har praktiseret i deres eksil. Denne stat har jeg nu valg at give min hjælp ved at være frivillig i den Israelske hær i 3 uger. Min tid i Sar-El Vi blev modtaget i lufthavnen og grupperne blev opdelt efter sprogfærdigheder og jeg endte i en af de engelsktalende grupper. Vi var faktisk to danskere her nede på årets sidste hold - men vi er endt i forskellige grupper og militærbaser. Jeg endte i det sydlige Israel i Negevørkenen på en base ikke langt fra Beer Sheva. Vi blev indlogeret i barakker som soldaterne i værelser med 2-4 personer og med fælles bade- og toiletfaciliteter. Vi blev alle iklædt Israelsk uniform som alle de lokale soldater og vi er som frivillige derved en integreret del af hæren hvor vi skulle vedligeholder diverse kommunikationsudstyr. Det er meget forskelligt hvad man kan hjælpe til med og det er afhængigt af hvilken enhed man ender i. Gennemsnitsalderen for deltagerne er over de 50 år men det afhænger meget af nationaliteterne for de enkelte grupper. De østeuropæiske og sydamerikanske grupper er generelt yngre mens de vestlige grupper er oppe i alderen. Gruppen jeg endte i her på kasernen lå i intervallet 30-74 år. Der har dog været flere deltagere i programmet som var oppe i 90´erene. Så det er aldrig for sent. Vi startede dagen efter morgenmaden med standerhejsning kl. 8.00 og arbejdede efterfølgende indtil kl. 16.00 hvor man så sænkede flaget igen samlet. Dagen var dog opbrudt i gode pauser og rutiner så der var rig med lejlighed til at snakke og diskuterer mange emner samt lære om de forskellige mennesker man mødte fra hele verden samt de lokale. Aftenerne anvendtes til fællesaktiviteter hvor man lærer om og diskuterer forskellige emner både om militæret men også andre emner som historie og samfund. Der var også hjælp med at lære de mest basale ting på hebræisk. Man er på kasernen fra søndag aften til torsdag middag og kan rejse rundt i Israel i weekenderne eller indlogerer sig gratis på det tilknyttede vandrehjem i Tel Aviv/Yafo (Sar-El Hostel - Beit Oded) som kun er for dem der er med i Sar-El. Søndagene bliver anvendt til organiserede ture gennem Sar-El og disse er også gratis og er en fast del af dette. Turen den første søndag gik til en flybase og et museum i tilknytning til denne. Den anden søndag gik turen til Yad Mordechai der ligger lige nord for Gaza til et museum der hovedsageligt viste scenarierne fra den første Arabisk-Israelske krig i 1948. Vi skal have flere med i Sar-El Det koster ca. 450 kr. at deltage i programmet og de eneste udgifter er reelt flybilletten herned og så er det op til en selv at sætte ambitionsniveauet for weekendens aktiviteter. Det er nemt og billigt at rejse rundt i Israel og der er fantastiske busforbindelser og de fleste finder sammen i grupper i weekenderne og rejser rundt til fx Det Døde Hav, Jerusalem eller Det Røde Hav (Eilat). Der er fra Danmark kun registreret 3 deltagere i 2013 i Sar-El. Der har helt sikker været flere i 2014 da vi var to danskere på de sidste hold i december måned. Målsætningen må for Danmark være at vi hurtigt når op på niveau med Norge med ca. 50 deltagere om året. Jeg vil gøre mit for at vi opnår at flere frivillige deltagere i Sar-El fra Danmark. Jeg har i februar allerede et indlæg i Aarhus for Dansk-Israelsk Forening, hvor jeg fremlægger erfaringerne, procedurerne for tilmelding og lidt om andre muligheder for frivilligt arbejde i Israel. Jeg håber samtidigt at flere Sar-El veteraner træder frem og deltager aktivt i at fortælle og motivere så vi når vores målsætning. Til toppen Foredragsrækken 2014-2015 Foredragsrækken 2017-2018 Sar-El (The National Project for Volunteers for Israel) © 2000-2020 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 17.5.2020 |