Det israelske flag

Statsform, politisk struktur og valgsystemet

En oversigt over det politiske system i Israel med forfatning, præsident, Knesset, premierminister, regering, domstole og religion.

Menorah'en (den syvarmede lysestage) er Israels nationale symbol Staten Israel (Medinat Yisra'él) er en parlamentarisk, demokratisk og verdslig republik, hvis lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt for at sikre gensidig kontrol og balance i systemet.

Landet har ingen formel forfatning men følger principperne i Uafhængighedserklæringen af 14. maj 1948 (Erklæringen om grundlæggelse af staten Israel), Basic Law og en række vedtagne love.

Ved uafhængigheden forlængede man gyldigheden af det lovkompleks, som tidligere var gældende under det britiske mandatstyre (og endnu tidligere det tyrkiske storrige) - for så vidt lovene ikke stred mod bestemmelserne i deklarationen om oprettelsen af staten Israel i maj 1948 eller kom i konflikt med nye love antaget af Knesset.

Præsidenten

Præsidenten bærer en ældgamle titel, der stammer fra Sanhedrinet, og som var titel for lederen af den lovgivende og dømmende forsamling for det jødiske folk i Israel under antikken.

Præsidenten er statsoverhoved. Han er valgt af Knesset (Israels parlament) ved simpelt flertal og vælges for en periode på syv år (tidligere fem år). Han kan maksimalt sidde i en enkelt periode (tidligere to perioder). Præsidentens opgaver er for det meste af ceremoniel og formel karakter (repræsentativ).

Israels nuværende præsident er Shimon Peres og han er den 9. præsident siden Israels grundlæggelse. Den første præsident var Chaim Weizmann fra 1949 til 1952.

Knesset - den lovgivende forsamling

Knesset, den lovgivende forsamling, består af 120 medlemmer. Det er et et-kammer system, som træffer sine beslutninger i plenarforsamlinger, og hvis hverv udføres af 15 udvalg.

Der udskrives valg til Knesset hvert fjerde år. Hele landet består af én valgkreds. Spærregrænsen til Knesset er på ca. 2% af de afgivne stemmer. Valgdagen er en helligdag. Valgdeltagelsen har i mange år ligget på ca. 80% men ved de seneste valg har den været faldende.

Premierministeren (statsministeren) eller et flertal i Knesset kan udskrive valg inden for en valgperiode (i utide), hvilket er sket ni gange siden maj 1948. I de senere år er det sket d. 28. marts 2006 (valg nr. 17 planlagt til efteråret 2006) og d. 10. februar 2009 (valg nr. 18 planlagt til marts 2010). I maj 2012 blev der udskrevet valg (valg nr. 19 planlagt til oktober 2013) til d. 4. september 2012 men det blev senere aflyst. I stedet blev valget afholdt d. 22. januar 2013.

Alle israelske statsborgere (jøder, arabere mfl.) over 18 år har stemmeret. For soldater, fanger i fængsler, patienter på sygehuse mfl., der ikke kan stemme på deres valgsted, arrangeres der specielle afstemningsmuligheder. Israelske statsborgere, der befinder sig i udlandet på valgdagen, kan ikke stemme (med enkelte undtagelser).

Som israelsk statsborger er man valgbar til Knesset fra det fyldte 21. år (med enkelte undtagelser). Hvis man har en officiel position som præsident, dommer, højtstående officerer i hæren eller lignende er man først valgbar, når man har forladt stillingen senest 100 dage før valget. Man er heller ikke valgbar, hvis man har en kriminel "karriere" eller opfordrer til racisme.

Siden Israels grundlæggelse i maj 1948 og frem til maj 1977 har israelsk politik i Knesset været domineret af forskellige arbejderpartier (især Mapai og Labor). Herefter overtog Likud regeringsmagten og fra 1984 har der været forskellige Labor- og Likudledede regeringer samt samlingsregeringer med både Labor og Likud. I den seneste valgperiode var det en Kadima og Labor ledet regering.

Den politiske situation i Israel kan være kaotisk. Der dannes ofte nye partier, politikere bryder ud fra et eller flere af de eksisterende partier og personer med en fælles baggrund går sammen i et nyt parti. Desuden er der partier, der stiller op på en fælles liste (et valgforbund) til det enkelte valg (f.eks. The National Union i 1999 og 2003, 'Likud Party - Ahi/Achi Party' i 2009 og 'Ale Yarok - Liberal List' i 2013). Derfor kan en liste over de israelske partier og deres medlemmer af Knesset hurtigt ændre sig.

Knessets formand (Speaker) er ansvarlig for den daglige ledelse og administration, overværer de politiske debatter og skal sikre at alle regler og procedurer overholdes. Hvis præsidenten er fraværende, indtræder formanden midlertidigt i dennes position. Den nuværende formand er Yuli-Yoel Edelstein.

Regeringen - den udøvende forsamling

Regeringen er ansvarlig overfor Knesset og er afhængig af parlamentariske tillidserklæringer. Regeringen ledes af premierministeren, som skal være medlem af Knesset. De øvrige ministre behøver ikke at være folkevalgte, men er det som regel. Regeringen varetager ind- og udenlandske anliggender samt sikkerhedsspørgsmål.

Regeringen skal have et flertal på minimum 61 medlemmer ud af Knessets 120 medlemmer for at kunne regere. Intet parti har haft flertal alene i Israels historie; alle regeringer har været baseret på en koalition af flere eller mange partier.

Tidligere blev premierministeren valgt af partierne i Knesset efter valget samtidig med regeringsdannelsen. Ved valgene i 1996 og 1999 var der samtidig direkte valg af premierministeren (indført i 1996 og ophævet i 2001). Det foregik på den måde, at vælgeren kunne afgive to stemmer, nemlig en på en kandidat til premierministerposten og en på et politisk parti. I dag udpeger præsidenten lige efter valget den politiske leder, der forventes at have størst chance for at kunne danne en flertalsregering.

Ved valget i Israel i begyndelsen af 2001 var der kun valg til premierministerposten (Ehud Barak - Ariel Sharon) og ikke til Knesset.

Domstolene - den dømmende instans

Retsvæsenet er uafhængig af både de lovgivende og udøvende myndigheder. Dommere udnævnes af præsidenten efter anbefaling fra en offentlig indstillingskomite.

  • Underretsdomstolene beskæftiger sig med civile sager samt mindre kriminelle overtrædelser.
  • Landsretten behandler alle de kriminelle og civile sager, som underretten ikke kan behandle.
  • Højesteret (i Jerusalem (Yerushalayim)), der dækker hele landet, er den øverste appeldomstol, som træffer den endelige afgørelse i tilfælde, hvor den enkelte borger føler sig uretfærdigt behandlet af de offentlige institutioner.
  • Særdomstole behandler sager om trafikovertrædelser, arbejdsspørgsmål, ungdom, militær, kommunale anliggender og administrative spørgsmål.
  • Religiøse domstole tager sig af sager vedrørende personlige forhold (ægteskab, skilsmisser, underholdningsbidrag, formynderskab og adoption) tilhørende de respektive religiøse instanser.

Religion

I Israels selvstændighedserklæring fra maj 1948 garanteres religionsfrihed. Alle religiøse retninger har frihed til at praktisere deres tro, holde sine helligdage, hviledage samt frihed til at administrere interne anliggender. Alle har sine egne religiøse råd og domstole, som er anerkendt ved lov, og som har domsmagt i personsager såsom giftemål og skilsmisser (læs mere om de forskellige religioner i Israel).

Yderligere oplysninger om det politiske system, politikere og de politiske partier i Israel kan findes her: The Knesset - The Parliament of Israel
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Oversigt


© 2000-2013 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 6.10.2013