Statsform, politisk struktur og valgsystemet
En oversigt over det politiske system i Israel med forfatning, præsident, Knesset, premierminister, regering, domstole og religion.
Staten Israel (Medinat Yisra'él) er en parlamentarisk, demokratisk og verdslig republik, hvis lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt for at sikre gensidig kontrol og balance i systemet.
Landet har ingen formel forfatning men følger principperne i Uafhængighedserklæringen af 14. maj 1948 (Erklæringen om grundlæggelse af staten Israel), Basic Law og en række vedtagne love.
Ved uafhængigheden forlængede man gyldigheden af det lovkompleks, som tidligere var gældende under det britiske mandatstyre (og endnu tidligere det tyrkiske storrige) - for så vidt lovene ikke stred mod bestemmelserne i deklarationen om oprettelsen af staten Israel i maj 1948 eller kom i konflikt med nye love antaget af Knesset.
Præsidenten
Præsidenten bærer en ældgamle titel, der stammer fra Sanhedrinet, og som var titel for lederen af den lovgivende og dømmende forsamling for det jødiske folk i Israel under antikken.
Præsidenten er statsoverhoved. Han er valgt af Knesset (Israels parlament) ved simpelt flertal og vælges for en periode på syv år (tidligere fem år). Han kan maksimalt sidde i en enkelt periode (tidligere to perioder). Præsidentens opgaver er for det meste af ceremoniel og formel karakter (repræsentativ). Hans vigtigste rolle er efter hvert valg at sikre forhandlinger og dannelse af en ny flertalsregering.
Der er ingen vicepræsident. Hvis præsidenten er fraværende, indtræder Knessets formand (Speaker) midlertidigt i dennes position.
Israels nuværende præsident siden juli 2021 er Isaac Herzog og han er den 17. præsident (præsidentperiode) siden Israels grundlæggelse. Flere præsidenter har været det flere gange og fire gange har Knessets formand fungeret kortvarigt (få uger) som præsident. Den første præsident var Chaim Weizmann fra 1949 til 1952.
Knesset - den lovgivende forsamling
Knesset (forsamling) er den lovgivende forsamling i Israel, som befinder sig i parlamentsbygningen i Givat Ram i det vestlige Jerusalem. Knesset består af 120 medlemmer. Det er et et-kammer system, som træffer sine beslutninger i plenarforsamlinger, og hvis hverv udføres af et antal officielle udvalg. Antallet af ministre (ministerier) kan variere afhængig af den enkelte regering.
Desuden findes der et utal af uoficielle interesse- og lobbygrupper på tværs af partierne.
Knessets formand (Speaker) er ansvarlig for den daglige ledelse og administration, overværer de politiske debatter og skal sikre at alle regler og procedurer overholdes. Hvis præsidenten er fraværende, indtræder formanden midlertidigt i dennes position. Den nuværende formand er Yariv Levin. Formanden er assisteret af et antal viceformænd (Deputy Speakers) udpeget af partierne i Knesset. De udgør tilsammen Knessets præsidium.
Der udskrives valg til Knesset minimum hvert fjerde år. Hele landet består af én valgkreds. Spærregrænsen til Knesset har siden valget i 2015 været på 3,5% (tidligere 2%, 1,5% og 1% 1949-1992) af de afgivne stemmer. Valgdagen er en helligdag (fridag). Valgdeltagelsen har i mange år ligget på 70-75%.
Premierministeren (statsministeren) eller et flertal i Knesset kan udskrive valg inden for en valgperiode (i utide), hvilket er sket mange gange siden maj 1948 (læs mere).
Alle israelske statsborgere (jøder, arabere mfl.) over 18 år har stemmeret. For soldater, fanger i fængsler, patienter på sygehuse mfl., der ikke kan stemme på deres valgsted, arrangeres der specielle afstemningsmuligheder. Israelske statsborgere, der befinder sig i udlandet på valgdagen, kan ikke stemme (med enkelte undtagelser).
Som israelsk statsborger er man valgbar til Knesset fra det fyldte 21. år (med enkelte undtagelser). Hvis man har en officiel position som præsident, dommer, højtstående officerer i hæren eller lignende er man først valgbar, når man har forladt stillingen senest 100 dage før valget. Man er heller ikke valgbar, hvis man har en kriminel "karriere" eller opfordrer til racisme.
Siden Israels grundlæggelse i maj 1948 og frem til maj 1977 har israelsk politik i Knesset været domineret af forskellige arbejderpartier (især Mapai og Labor). Herefter overtog Likud regeringsmagten og fra 1984 har der været forskellige Labor- og Likudledede regeringer samt samlingsregeringer med både Labor og Likud. I de senere valgperioder har det været Likudledede samlingsregeringer. Den nyeste samlingsregering fra juni 2021 er uden Likud.
Den politiske situation i Israel kan være kaotisk. Der dannes ofte nye partier, politikere bryder ud fra et eller flere af de eksisterende partier, valgalliancer opstår og splittes og personer med en fælles baggrund går sammen i et nyt parti. Desuden er der mange partier, der stiller op på en fælles liste (et valgforbund) til det enkelte valg for at sikre flere mandater og at de kommer over spærregrænsen. Som eksempel kan nævnes Blue and White, Joint List (arabiske partier) og Yamina. De små partier kan kun blive valgt hvis de indgår i et valgsamarbejde med andre. Derfor kan en liste over de israelske partier og deres medlemmer af Knesset hurtigt ændre sig.
Regeringen - den udøvende forsamling
Regeringen er ansvarlig overfor Knesset og er afhængig af parlamentariske tillidserklæringer. Regeringen ledes af premierministeren, som skal være medlem af Knesset. De øvrige ministre behøver ikke at være folkevalgte, men er det som regel. Regeringen varetager ind- og udenlandske anliggender samt sikkerhedsspørgsmål.
Regeringen skal have et flertal på minimum 61 medlemmer ud af Knessets 120 medlemmer for at kunne regere. Intet parti har haft flertal alene i Israels historie; alle regeringer har været baseret på en koalition af flere eller mange partier.
Tidligere blev premierministeren valgt af partierne i Knesset efter valget samtidig med regeringsdannelsen. Ved valgene i 1996 og 1999 var der samtidig direkte valg af premierministeren (indført i 1996 og ophævet i 2001). Det foregik på den måde, at vælgeren kunne afgive to stemmer, nemlig en på en kandidat til premierministerposten og en på et politisk parti. I dag udpeger præsidenten lige efter valget den politiske leder, der forventes at have størst chance for at kunne danne en flertalsregering.
Ved valget i Israel i begyndelsen af 2001 var der kun valg til premierministerposten og ikke til Knesset.
Domstolene - den dømmende instans
Retsvæsenet er uafhængig af både de lovgivende og udøvende myndigheder. Dommere udnævnes af præsidenten efter anbefaling fra en offentlig indstillingskomite.
- Underretsdomstolene beskæftiger sig med civile sager samt mindre kriminelle overtrædelser.
- Landsretten behandler alle de kriminelle og civile sager, som underretten ikke kan behandle.
- Højesteret (i Jerusalem (Yerushalayim)), der dækker hele landet, er den øverste appeldomstol, som træffer den endelige afgørelse i tilfælde, hvor den enkelte borger føler sig uretfærdigt behandlet af de offentlige institutioner.
- Særdomstole behandler sager om trafikovertrædelser, arbejdsspørgsmål, ungdom, militær, kommunale anliggender og administrative spørgsmål.
- Religiøse domstole tager sig af sager vedrørende personlige forhold (ægteskab, skilsmisser, underholdningsbidrag, formynderskab og adoption) tilhørende de respektive religiøse instanser.
Religion
I Israels selvstændighedserklæring fra maj 1948 garanteres religionsfrihed. Alle religiøse retninger har frihed til at praktisere deres tro, holde sine helligdage og hviledage samt frihed til at administrere interne anliggender. Alle har sine egne religiøse råd og domstole, som er anerkendt ved lov, og som har domsmagt i personsager såsom giftemål og skilsmisser (læs mere om de forskellige religioner i Israel).
Yderligere oplysninger om det politiske system, politikere, præsidenten og de politiske partier i Israel kan findes her: Knesset - The Parliament of Israel
