Hvad er terror og terrorisme?
Den ene mands terrorist er den anden mands frihedskæmper. Terrorist, guerilla, militant, partisan, oprører eller frihedskæmper? Befrielsesbevægelse, undergrundsbevægelse, militant gruppe, terrororganisation eller "legitim væbnet modstand"? Hvad dækker begreberne over? En klar definition af terror og terrorisme vil medvirke til at tydeliggøre, hvem det er som støtter terror og terrorisme på forskellig vis.
"Hvad er egentlig forskellen på befrielsesbevægelser og terrororganisationer?"
"Det er da ganske enkelt - befrielsesbevægelser er dem vi kan lide, og terrororganisationer er dem vi ikke kan lide."
Terrorist, guerilla, militant, partisan, oprører eller frihedskæmper? Befrielsesbevægelse, undergrundsbevægelse, militant gruppe, terrororganisation eller "legitim væbnet modstand"? Hvad dækker begrebet terrorisme over? Problemet er det samme overalt i verden, hvor væbnede grupper bruger eller har brugt vold og terror for at opnå deres politiske eller religiøse mål som f.eks. PFLP, Hamas, Hizbollah og Islamisk Jihad i Mellemøsten. Uenighed om, hvad der er terrorisme, kan let give problemer og konflikter på internationalt niveau som f.eks. den fælles kamp mod international terrorisme.
I praksis kan det dog være svært at vurdere, om en gruppe er det ene eller andet. Det forudsætter bl.a., at man har kendskab til gruppen, dens aktiviteter og formål og ikke lader sig nøje med den officielle omtale eller propaganda fra enten tilhængere eller modstandere. Da begreberne terror, terrorisme og terrorist for de fleste har en negativ værdi, vil tilhængere af en terrorgruppe ofte forsøge at bruge andre begreber, der har en mere positiv klang. Omvendt vil andre forsøge at legitimere kampen mod eller jagten på andre grupper eller personer ved at anvende begreber med en negativ værdi som f.eks. terrorister.
Nogle terrorgrupper har en pæn facade i form af et politisk parti, velgørenhedsorganisationer, drift af sundhedsklinikker, skoler, virksomheder mm., som er med til at sikre terrorgruppen penge, lokal støtte, positiv omtale, rekruttering af potentielle terrorister, distribution af propaganda og våben mm.
Et godt eksempel er Hamas, der er en terrororganisation. De har skoler, sundhedsklinikker og driver forskellig slags velgørenhed over for de fattigste palæstinensere ved siden af deres terrorvirksomhed, hvilket er en medvirkende grund til deres store popularitet især i Gazastriben.
I andre tilfælde opretter sympatisører velgørende organisationer, hvor de indsamlede penge, der officielt skal anvendes til velgørenhed eller støtte til sociale forhold, reelt sendes videre til terrororganisationen. I praksis er det umuligt at vurdere, hvor pengene sendes hen og hvad de egentlig anvendes til.
Terrorist eller frihedskæmper? Befrielsesbevægelse eller terrororganisation? En problemstilling, som de forskellige trykte og elektroniske medier og journalister skal tage stilling til, når de skriver om begivenheder i Mellemøsten og andre steder i verden eller viser reportager i fjernsynet. Desværre vil en del journalister og nogle medier på forhånd have valgt deres egne fortolkninger baseret på deres personlige holdninger og sympatier eller mediets valgte synsvinkler.
Problemstillingen er også relevant i forhold til domstolene og retssystemet. Det kan være strafbart at støtte en terrororganisation med penge eller andre ydelser men hvis det nu er en befrielsesorganisation eller en velgørende forening vil det formentlig være lovligt. Der har været flere retssager i Danmark, hvor denne problemstilling har været kernen i sagen.
Der findes mange forskellige definitioner af terror og terrorisme. Terrorisme er i den bredeste definition brug af bevidst vold for at opnå politiske eller religiøse mål. Herunder beskrives kort hvad ordbøger siger, to amerikanske forskere, FN, Jyllands-Posten, Politiken, den danske straffelovs terrorparagraf og forskere på "The International Policy of Counter-Terrorism" (ICT) i Israel definerer og anvender begreberne.
Ordbogen
Ifølge en ordbog beskrives terror som "voldshandlinger, trusler om vold, voldsmetoder anvendt i politisk øjemed", terrorisere som "at udøve vold i flæng for at nå politiske mål", terrorisme som det "at terrorisere, at anvende terror som middel" og en terrorist som en person, "der udøver terror".
Ifølge Den danske ordbog er terror "Voldshandlinger, som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning eller for at få visse krav opfyldt, i den hensigt at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål."
Eller "Voldelig, hensynsløs eller chikanerende adfærd over for nogen, ofte som straf eller som middel til at opnå noget."
Ordet "terror" stammer fra det latinske ord for rædsel.
To amerikanske forskere
David Forte mener at den primære forskel mellem terror og terrorisme er, at mens terror kan være neutral ond (ondskab), dvs. tilfældig vold begået af røvere, voldtægtsforbrydere eller endda militære personer, har terrorisme en ekstra politisk eller moralsk dimension ved en systematisk brug af tilfældig fokuseret vold af organiserede grupper mod ikke-våbenføre (civile) for at opnå et politisk mål.
Kilde: David F. Forte (1986). "Terror and Terrorism: There Is a Difference". Ohio Northern University Law Review.
Charles Tilly definerer terror som en politisk strategi defineret som en asymmetrisk ibrugtagning af trusler og vold mod fjender ved brug af metoder, der falder uden for den normale politiske kamp. Ifølge Charles Tilly dækker terror over en bred vifte af menneskelig ondskab som f.eks. massehenrettelser, angreb begået af visse grupper (han nævner flere eksempler), etnisk udrensning og folkemord. Han mener, at terror er en strategi og ikke en tro eller livsopfattelse. Terrorister findes i et bredt spektrum af organisationer, omstændigheder og holdninger.
Kilde: Charles Tilly (March 2004). "Terror, Terrorism, Terrorists". Sociological Theory. 22 (1). American Sociological Association.
FN
FN har ingen klar definition af terrorisme eller flere af de øvrige begreber. Trods mere end 40 års diskussion er det endnu ikke lykkes for landene i FN at blive enige om en definition af terror og terrorisme til trods for at der er nedsat en komite til formålet. Egentlig burde det være nemt, da FN bygger på ædle og noble principper men det skyldes ganske enkelt, at medlemslandene har mange forskellige og i nogle tilfælde modsat rettede interesser.
Det hænger især sammen med konflikten i Mellemøsten mellem Israel på den ene side og de arabiske lande og palæstinenserne på den anden side samt den stigende islamiske terrorisme i nyere tid. Lande som Syrien og Iran støtter aktivt terrororganisationer som Hizbollah og de palæstinensiske Hamas, Islamisk Jihad og PFLP. Hertil kommer visse europæiske lande, der sympatiserer med bestemte arabiske lande eller som er bange for den arabiske/muslimske verden.
Nogle lande presser på for at få en klar definition for at gøre det lettere at bekæmpe og begrænse terrorisme mens de lande, som støtter terror (især islamisk og palæstinensisk terror) af naturlige grunde ikke vil have en definition eller ønsker at skelne mellem terrorisme og "legitim væbnet modstand".
Tidligere var det især lande som Sovjetunionen og Kina, der var imod en definition af terrorisme, da de i høj grad støttede terrororganisationer mange steder i verden og derfor ikke havde nogle interesser i at få terrorisme defineret.
En af FN's organisationer har gentagne gange anvendt denne politiske definition af terror ved fordømmelse af terroristhandlinger:
"Criminal acts intended or calculated to provoke a state of terror in the public, a group of persons or particular persons for political purposes are in any circumstance unjustifiable, whatever the considerations of a political, philosophical, ideological, racial, ethnic, religious or any other nature that may be invoked to justify them."
Jyllands-Posten
Morgenavisen Jyllands-Posten har formuleret nogle retningslinjer for, hvordan journalisterne bør benytte de forskellige begreber. De defineres på følgende måde:
Terrorisme er "bevidste angreb på civile med det formål at skabe frygt." Terrorister forsøger ikke at ramme militære eller strategiske mål, men bestræber sig først og fremmest på at sprede maksimal rædsel i befolkningen.
Oprørere eller guerillasoldater er karakteriseret ved, at de mere eller mindre velorganiseret forsøger at fremtvinge et systemskifte ved fortrinsvist at gå efter militære eller strategiske mål.
Militante grupper eller militser er velorganiserede, væbnede grupperinger, der har klart definerede politiske, strategiske og militære mål.
Både oprørere, guerillaer og militser kan benytte sig af terrorisme og det er derfor deres konkrete handlinger, der definerer, om de skal omtales som terrorister i en given sammenhæng. Det er ikke alle former for væbnet kamp, der kan blive legitim i historiens lys, selv om den har været med til at opfylde et politisk mål.
Politiken
Avisen Politiken anvender begreberne på en lidt anden måde. De vurderer det ud fra en "politisk korrekt" synsvinkel, dvs. at de ser ikke så meget på handlingen, forbrydelsen eller begivenheden i sig selv men mere på, hvem der er involveret.
Det skal forstås på den måde, at hvis den eller dem, som begår handlingen, er personer, grupper eller organisationer, som Politiken støtter eller sympatiserer med, anvender Politiken de mere "bløde", moderate eller positive begreber og dermed ikke begreber som terror og terrorisme. Hvis det derimod er grupper, personer eller organisationer, som Politiken ikke støtter eller sympatiserer med, anvender Politiken de mere "hårde" eller negative begreber som terror og terrorister. Tilsvarende holdninger gælder for ofrene for en handling.
Politikens holdning bestemmes således ud fra avisens sympati/anti-sympati for de involveres politiske, etniske eller religiøse tilhørsforhold.
Ganske vist har Politiken i en leder (30. juli 2005) opfordret til udarbejdelse af en fælles, global definition af terror, som inkluderer "overlagte mord på tilfældige civile israelere". "Det er ikke så svært", lyder det i lederen, "bevidst vold mod civile for at fremme en politisk sag er - uanset i hvilken tjeneste - ren terror".
Men Politiken anvender ikke sin egen definition, når det gælder konflikten mellem jøder/israelere og palæstinensere. Ifølge en undersøgelse (2005), hvor alle artikler i Politiken om Mellemøstkonflikten mellem jøder og palæstinensere blev gennemgået over en tre-måneders periode, viste det meget tydeligt, at Politiken ikke lever op til sine egne definitioner. Det fremgår bl.a., at Politiken skelner skarpt mellem de begreber, som de anvender om jøder/israelere på den side og palæstinensere på den anden side.
Politiken udfolder tilsyneladende store anstrengelser for at undgå at bruge begreber som terror, terrorisme, terrorister og lignende, når palæstinensiske grupper eller enkeltpersoner foretager angreb eller mord på civile jøder/israelere. I den undersøgte periode blev begreberne ikke anvendt en eneste gang og Politiken var meget kreativ for at finde andre ord, der lyder bedre og som nedtoner den palæstinensiske del af handlingen. Desuden forsøger Politiken at redigere eller ændre historien, således at den passer bedre ind i avisens holdninger.
Men når det går den anden vej, er Politiken tilsyneladende meget villig og hurtig til at bruge terrorbegreberne sammen med ord som jøder, israelere og Israel.
Ovennævnte tendenser blev ligeledes bekræftet af en tidligere undersøgelse af Politiken fra 2002.
Omkring årsskiftet 2002/2003 var der protester mod Politikens negative holdninger til jøder og Israel. Læs mere om Politikens holdninger.
Den danske straffelovs terrorparagraf
Den danske straffelovs terrorparagraf beskriver, hvilke typer gerningsindhold der anses for terrorisme i Danmark (og EU).
§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: ... (her nævnes en lang række handlinger).
Forskere på ICT
Forskere på "The International Policy of Counter-Terrorism" (ICT) i Israel mener, at Verdenssamfundet bør få vedtaget en klar definition af, hvad begrebet terror og terrorisme dækker over. Ligesom begreber som krig og krigsforbrydelser allerede er beskrevet i internationale konventioner.
Centrets direktør Boaz Ganor har forsøgt at opstille en præcis definition, som skal fremlægges i internationale fora. I koncentreret form kunne den lyde:
"Terrorisme er en form for kamp, hvor en organisation med overlagt vold eller med trusler om vold mod civile søger at opnå politiske mål."
Nøgleordet i definitionen er ordet "civile", for det er her, terrorisme adskiller sig fra en guerilla-bevægelse. Hvis en oprørsgruppe kun angriber militære mål, det vil sige soldater i uniform, må den betragtes som en 'guerilla-bevægelse', og som sådan er den renere, mere acceptabel end en terrorbevægelse, forklarer seniorforsker Jonathan Fighel fra ICT. Da Hizbollah angreb israelske soldater i det sydlige Libanon, må det betragtes som guerillakrig, men når de sendte raketter mod israelske byer som f.eks. Kiryat Shmona, er det terror og dermed er de terrorister.
En anden pointe er, at stater pr. definition ikke kan begå terrorisme. Stater fører krig, det er noget beskidt noget, men det er ikke terrorisme, det er krig. Hvis en stats soldater går efter rent civile mål, er der tale om krigsforbrydelser. Og hvis den begår overgreb mod sin egen befolkning, kaldes det forbrydelse mod menneskeheden. Hvad stater må og ikke må i forbindelse med krig er allerede beskrevet i Genève- og Haag-konventionerne ifølge Jonathan Fighel.
Definitionen af terrorisme er vigtig, fordi den vil gøre det muligt at udvikle en international lovgivning. Den kan bl.a. få betydning for udlevering af terrorister, der har søgt politisk asyl og den kan gøre det muligt at stille lande, der på forskellig vis støtter terrorisme, til regnskab. Det vil være muligt at kræve internationale sanktioner via FN mod de lande, der på forskellig vis støtter terrorgrupper. Men definitionsspørgsmålet er dog ikke en enkel sag i praksis, som Jonathan Fighel fremfører.
Det israelske "The International Policy Institute for Counter-Terrorism" (ICT) er et forskningscenter, der udelukkende beskæftiger sig med studier af international terrorisme. Læs mere om The International Policy Institute for Counter-Terrorism (ICT).
Danske medier
Nogle af de danske medier går meget langt for at undgå at visse terrorhandlinger bliver beskrevet som en terrorhandling og hvem der har begået dem - i andre tilfælde er de til gengæld meget hurtige til at definere en handling som terror og hvem der formodes at have bestået den. De kan være meget kreative i deres beskrivelse af begivenheden og de kan 'glemme' at nævne vigtige oplysninger. Det handler ganske enkelt om hvem der har begået terrorhandlingen. I nogle tilfælde skyldes det sympati med eller støtte til grupper, der begår terror eller også er det frygt for de negative konsekvenser, hvis de omtaler det og beskriver det som terror.
Ved en gennemgang af terrorangreb i Europa de seneste 20-25 år er det påfaldende, at nogle medier omtaler og beskriver de forskellige terrorangreb meget forskelligt afhængig af hvem, der har foretaget terrorangrebet. Det får stor betydning for hvordan de forskellige befolkningsgrupper opfatter de grupper, der støtter, forsvarer og udøver terror.
Ved terrorangreb mod civilbefolkningen i Israel ses det meget tydeligt at nogle medier er meget kreative i deres beskrivelse af et terrorangreb. Begivenheden bliver nærmest omskrevet til at israelerne igen har skudt en tilfældig uskyldig palæstinenser, der tilfældigvis var til stede, og selve terrorangrebet bliver ikke omtalt eller kun nævnt til sidst i artiklen som en biting - som om det ikke har fundet sted. Beskrivelsen af gerningsmand og offer bliver nærmest vendt på hovedet. En del terrorangreb på Israel og befolkningen bliver af disse medier bevidst ikke nævnt, da den danske befolkning kan få et forkert indtryk af hvem der er onde og gode.
Der findes flere danske partier, der støtter og forsvarer terrorgrupper og deres handlinger i Mellemøsten og Danmark og som går efter at kapre stemmer blandt disse vælgergrupper. Her har det stor betydning at nogle danske medier undgår at omtale terrorangrebene eller at de leverer en mere positiv beskrivelse af begivenheden, da det således bliver nemmere at støtte terrorgrupper og deres venner.
Terror og terrorisme opfatter næsten alle som noget negativt og forfærdeligt og det er meget få personer, der vil forsvare det. Hvis man i stedet kan få en terrorhandling omtalt som en del af en befrielseskamp eller kamp mod undertrykkelse samt få redigeret i hvad der egentlig skete, bliver det meget lettere at forsvare og sympatisere med de ansvarlige grupper og 'sagen'.
Konklusion
Terrorist, guerilla, militant, partisan, oprører eller frihedskæmper? Befrielsesbevægelse, undergrundsbevægelse, militant gruppe, terrororganisation eller "legitim væbnet modstand"?
Problemstillingen er meget relevant, hvis man ønsker at bekæmpe terrorisme. Det gælder uanset om man forsøger at gøre det politisk, militært, økonomisk eller via retssystemet.
En klar definition af terror og terrorisme vil også medvirke til at tydeliggøre, hvem det er som støtter terror og terrorisme på forskellig vis.
Afslutningsvis må det konkluderes, at uanset hvad man kalder det, er og forbliver mord, drab og lignende overgreb på uskyldige (tilfældige) civile terror og terrorisme uanset hvordan nogle prøver at bortforklare, forsvare eller omdefinere begreberne. Angreb på militære mål kan derimod diskuteres, om det er det ene eller andet i de enkelte tilfælde.
Til toppen Terror i Israel Terror (links)