Scener som disse har været dagligdag for israelerne, hvor selvmordsbombe­terrorister udløste et utal af bomber i busser, supermarkeder, caféer, fester mfl. De var særlig aktive i perioden efteråret 2000 til 2004, specielt efteråret 2003 blev blodigt for Israel.

Flere gange om ugen lød ambulancernes sirener i de israelske byer. Hver gang blev tusinde af mennesker grebet af angst: Er det en af mine, der er dræbt eller lemlæstet? Ingen kan vide sig sikker.

I den ovennævnte periode er mere end 1.000 israelere blevet dræbt og omkring 6-8.000 civile er blevet kvæstet. En del af dem er gjort til invalider for livstid.

Det var dog sjældent at de danske og internationale medier viste billeder af de israelske ofre for selvmordsbomberne.

At disse lidelser er en direkte følge af arabisk terror mod en civilbefolkning, er der en del danskere, der ikke forstår eller vil erkende.

Nogle danskere støtter, forsvarer eller prøver at bortforklare terror mod civilbefolkningen. Nogle danske organisationer sender endda såkaldte "fredsvagter" derned - ikke for at forsøge at beskytte civilbefolkningen mod tilfældig meningsløs terror - men derimod for at beskytte terroristerne, deres faciliteter og opholdssteder samt at deltage i forskellige aktioner som "våbenskjold". Disse såkaldte "fredsvagter" holder sig normalt langt væk fra israelere og jøder.

Terror har aldrig ført til fred nogle steder i verden - civilbefolkningen er hver gang en af taberne.

Derfor - boykot terroren og dem, der på forskellig vis støtter, forsvarer eller prøver at bortforklare terror mod civilbefolkningen.

Måske burde nogle af de såkaldte "fredsvagter" i stedet for køre med israelske busser, handle ind i de israelske supermarkeder, drikke kaffe på en israelsk café og på anden måde opholde sig mellem israelere; ja måske endda snakke med dem (de er også mennesker, selv om de er jøder!).