Israelske bryggerier 1926-1985Den moderne ølbrygning i Det Hellige Land begyndte i 1926 med det første bryggeri og senere kom der flere til som Nesher Brewery og National Brewery. De bryggede øl som Max Brau, Nesher, Goldstar, Maccabee og Abir. Israelske bryggerier 1926-1985
Den moderne ølbrygning i Det Hellige Land begyndte i 1926 med det første bryggeri kaldet Max Brau. Det var grundlagt af Rosenberg Bros (Brothers) & Co i Akko og de bryggerede Max Brau Pilsner. Bryggeriet lukkede omkring 1929. Det næste bryggeri Eretz Israel Beer Industries eller Nesher Brewery blev grundlagt af Rothschild-familien i Rishon LeZion ved deres vinkældre (Carmel Winery) i 1934. De bryggede to typer af øl, en lys pilsner Nesher Beer og fra 1935 Nesher Malt (sort og alkoholfri maltøl). Den første Goldstar blev brygget her. De bryggede også senere andre øl til specielle anledninger. Nesher er det ældste stadig eksisterende ølmærke i Israel. (En kilde mener at de første Nesher øl allerede blev brygget fra 1930.) I 1940 fik Nesher Brewery en aftale om at levere øl til de allierede styrker og bryggeriet voksede kraftigt under den anden verdenskrig. Fra 1942 blev kapaciteten kraftigt udvidet med etableringen af et nyt bryggeri i Bat Yam for at kunne imødegå den øgede efterspørgsel fra både militære og civile kunder. Da englænderne forlod Det Hellige Land i 1948 gik det tilbage for bryggeriet og det gamle bryggeri i Rishon LeZion blev senere lukket og lokalerne overtaget af Carmel Winery. Det eneste spor af bryggeriet i dag er en ørn (nesher) ved den gamle indgang. Efter 1948 blev flere bryggerier etableret for at udfordre Nesher Brewery. Cabeer Breweries (Cabeer Brewery) blev etableret ved at anvende de overflødige (og forældede) bryggerifaciliteter i Rishon LeZion. Senere får de bryggerifaciliteter i Bat Yam. De bryggede også den første Maccabee pilsner. I 1950 bliver Goldstar (en lysfarvet pilsnerøl), der senere bliver Israels meste kendte ølmærke, brygget for første gang i Rishon LeZion. Goldstar blev oprindelig brygget af Cabeer Breweries. I begyndelsen blev Goldstar også solgt som Nesher Gold Star med det ikoniske symbol for Nesher øl (en ørn). I 1951 købte en engelsk investor Nesher Brewery. I 1952 grundlægges det israelske selskab The National Lager Breweries eller National Brewery med et nyt bryggeri i Netanya af en gruppe af investorer. Det var det største bryggeri i Israel på det tidspunkt. Bryggeriet introducerede et nyt ølmærke Abir, der bliver meget populært og deres førende ølmærke. Selskabet får efterhånden en større del af det israelske ølmarked og begynder at eksportere øl til USA. I 1953 blev der etableret et nyt bryggeri i Migdal Ha'Emek (sydvest for Nazareth) med navnet Galilee Breweries (Galilee Brewery). Bryggeriet blev kendt for at brygge den første mørke pilsnerøl Goldstar. De bryggede også den populære Maccabee, Abir (lys pilsnerøl) og flere alkoholfrie øl.
I 1968 lancerer The National Brewery i Netanya Maccabee, der er en tysk pilsnertype fra Bøhmen. Den var tænkt som en eksportøl men den bliver hurtigt en konkurrent til Goldstar. I 1973 bliver bryggerierne (The National Brewery, Nesher Brewery, Cabeer Breweries og the Galilee Brewery) fusioneret og deres produktion og salg lægges sammen under navnet The National Brewery, der dækkede ca. 90% af det israelske ølmarked. Fra 1980 eksporterer The National Brewery øl (dåse) til Egypten under navnet O.K. beer med stor succes. I 1976 sælges hele bryggerigruppen til en canadisk forretningsmand. I 1984 begynder The National Brewery at brygge Budweiser på licens. I 1985 overtager en israelsk familie (Bournstein) bryggerigruppen The National Brewery, der bliver lagt sammen med familiens 'Tempo Industries' sodavands- og læskedrikkegruppe. Herefter kaldes bryggerigruppen Tempo Beer Industries Ltd. (Tempo Brewing Company). Til toppen Øl og ølbryggerier i Israel/Det Hellige Land Fakta om Israel © 2000-2026 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 3.7.2026 |