Foredragsrækken 2009-2010Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus afholder en årlig foredragsrække på seks-syv foredrag i perioden fra september til marts måned. I denne sæson har foredragsrækken fået titlen: Humor, liv og oplevelserSyv spændende og meget forskellige foredrag med hovedvægten på jødisk liv og kultur og personlige oplevelser.
1. Situationen i Samaria og Judæa. Motti Isak fortæller om situationen i Samaria og Judæa, den politiske udvikling og om hvordan det er at leve som jøde og bosætter. Motti Isaak er født i København i 1952, rejste til Israel som 16-årig efter Seksdagskrigen i 1967, aftjente sin værnepligt i den israelske hær og har siden boet i en bosættelse i Samaria. Han er en del af bosætterbevægelsen, er Executive Director for Karnei Shomron Foundation (en velgørenhedsorganisation) og kender Judæa og Samaria og alle bosættelserne ud og ind og alt hvad der rører sig i områderne.
2. Identity, reality and dreams. Dalia Faitelson fortæller om hendes musikkarriere og liv med de udfordringer og erfaringer det har givet hende indtil nu. Dalia Faitelson er sanger og musiker i flere bands: PILPEL, Spring Alliance, Foreign Exchange, Musen & Solen og Gadehjørnet. Hun arbejder med originalt materiale som komponist, guitarist og sanger og har udgivet 7 albums. Seneste cd er med PILPEL (folk/world), der udkom i efteråret 2007. Hun har modtaget flere priser som en (jazz) Grammy for cd'en "Diamond Of The Day" i 2000 og DJBFA hæderspris (rytmisk komponist pris) i 2005. I øjeblikket arbejder hun på at udgive 3 nye cd'er. En af dem hedder "The Orient West Choir" og blander gregoriansk kirkesang, arabisk musik og hebraiske tekster; en proces (Den Magiske Cirkel) der har bragt Dalia fra Danmark over Ægypten, hvor Muhammed-krisen satte en umiddelbar stopper for det musiske samarbejde, og videre til Israel, hvor det var muligt for hende at forsætte sit musikalske projekt i samarbejde med en kristen palæstinenser, der valgte at sætte musikken over politik. Dalia er født i Negev-ørkenen i Israel i 1963 og siden 1991 bosat i København. Hun er uddannet inden for musik på Ruben Academy of Music i Jerusalem og Berklee College of Music i Boston og har modtaget flere priser.
Læs og hør mere om Dalia Faitelson:
3. Personlige tragikomiske oplevelser. Farshad Kholghi er en dansk-iransk debattør, klummeskribent, skuespiller og foredragsholder. Han flygtede i 1984 sammen med sin familie fra Iran til Danmark. I Danmark har han medvirket i en række kendte film og i tv-satireprogrammer. Derudover har han med artikler deltaget i den offentlige debat om især islam og integration. I denne debat og almindelighed har han gjort sig til talsmand for vestlige frihedsidealer og modstander af eftergivenhed over for islamisk ideologi. Læs mere om Farshad Kholghi / Farshad Kholghi.
4. Chabad-bevægelsen. Rabbi Yitzi Loewenthal fortæller om Chabad-bevægelsen, der kom til Danmark for seks-syv år siden. Bevægelsen er opstået i USA og kendes for åbne, store arrangementer, hvor alle er velkomne. Det tætteste jødedommen kommer til egentlig mission, omend denne hovedsageligt er rettet mod jøder. Desuden fortæller han om Kabbala. Rabbi Yitzi Loewenthal er rabbiner i København for Chabad Danmark. Læs mere om Chabad Danmark.
5. Jødisk humor. Arne Melchior vil bl. a. fortælle om selve humorens væsen. Hvad er det, der får os til at smile, le eller ligefrem grine? Findes der specielle former for humor, herunder f. eks. en speciel jødisk humor, og hvad består den så i? Arne Melchior vil naturligvis bringe et pænt antal eksempler på jødiske vitser og anekdoter. I august 2009 udkom hans bog om disse emner (Direkte linie til himlen - jødiske vitser og anekdoter). Eksemplarer af bogen vil kunne købes til ca. halv pris. Læs mere om Direkte linie til himlen - jødiske vitser og anekdoter og Arne Melchior.
6. Opvækst og liv i et rabbinerhjem. Alan Melchior fortæller om sin opvækst og livet i et kendt rabbinerhjem. Han er søn af forhv. overrabbiner Bent Melchior og barnebarn af afdøde overrabbiner Marcus Melchior. Han har en række bestyrelses- og tillidsposter i Det Mosaiske Troessamfund, idrætsforeningen Hakoah, Carolineskolen og Synagogen i København samt er aktiv i andre jødiske foreninger.
7. Min tid som volontør i Israel. Linda Møller vil gennem lidt causeri, krydderet med lidt lune og humor, præsentere nogle af de skønne mennesker, som hun har mødt og fortælle om nogle af de oplevelser, som hun har haft, som volontør i Jerusalem. Linda Møller er uddannet sygeplejerske, volontør i Jerusalem 1980-81 og arbejdede i psykiatrien og hjemmeplejen i Nordsjælland i 13 år og 1½ år i Grønland. I 1995 rejste hun til Israel for at læse hebraisk og være Dansk Jødisk Venskabs (DJV) repræsentant og volontør i Jerusalem. Hun har i årenes løb udført socialt hjælpearbejde mange steder i Israel som Kfar Shaul Psychiatric Hospital, Hadassah Hospice, organisationen One Family (besøgsven for terrorofre), Beit Halochem (genoptræningscenter for sårede soldater) mfl. Ret til ændringer forbeholdes.
Alle foredrag afholdes i Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8, 8000 Århus C. kl. 19.00 i Café Nicolai (kælderen). Indgang A eller B i gården. © 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 16.5.2020 |