Indtil da havde området været en del af det tyrkiske storrige (Det Osmanniske Rige) i ca. 400 år.

I 1921 besluttede Storbritannien at udskille ca. 2/3 af landet (det orange område på kortet) og give det til en arabisk sheik (beduinleder). I 1923 blev planen udført i praksis og herefter blev området en britisk koloni med selvstyre med navnet Emiratet Transjordanien (i daglig tale Transjordanien). I 1946 blev landet selvstændig under navnet The Hashemite Kingdom of Transjordan (Transjordanien). Efter besættelsen af det område i 1948-1949, der i dag kaldes Vestbredden, skiftede landet navn til The Hashemite Kingdom of Jordan (i daglig tale Jordan).

I 1923 besluttede Storbritannien at udskille Golanhøjderne (det mørkerøde område på kortet) fra Palæstina og give det til det franske mandatområde Syrien.

Ifølge FN's delingsplan i 1947 skulle det reducerede Palæstina (det lyseblå område på kortet) deles en gang mere, nemlig mellem jøder og arabere.

I praksis blev området, som følge af Uafhængighedskrigen i 1948-1949, fordelt på følgende måde:

• Den jødiske stat Israel blev oprettet.
• Transjordanien besatte det område, som i dag kaldes for Vestbredden (tidligere Samaria og Judæa) og indlemmede det i staten Jordan (det nye navn for Transjordanien). Læs mere: Jordan.
• Transjordanien besatte den østlige del af Jerusalem (Yerushalayim) og indlemmede byområdet i Jordan.
• Egypten besatte det område, som i dag kaldes for Gazastriben (administreret afspærret område).

I dag bruges navnet Palæstina om:

• Det reducerede Palæstina (det lyseblå område på kortet) - mest historisk.
• En fremtidig palæstinensisk stat i Gazastriben og på hele eller dele af Vestbredden.
• En fremtidig palæstinensisk stat, hvor Israel ikke findes (det lyseblå område på kortet) - se de palæstinensiske kort.