Det israelske flag

Shimon Peres - Politiker og Israels niende præsident (1923-2016)

Kort beskrivelse (biografi) af Shimon Peres og hans karriere.

Shimon Peres blev født i Belarus/Belorussia i august 1923 i den østlige del af Polen, som i dag er en del af Hviderusland. Han kom til Eretz Yisrael med hans forældre i 1934, voksede op i Tel Aviv og tog en uddannelse på Ben Shemen Landbrugsskole. Han tilbragte en del år i Kibbutz Geva og var med til at grundlægge Kibbutz Alumot i Jordandalen.

I 1943 blev han valgt som sekretær i HaNoar Ha'Oved (ungdomsorganisation i arbejderbevægelsen) og i 1944 vendte han tilbage til Kibbutz Alumot, hvor han arbejdede som landmand og fårehyrde.

I 1947 kom Shimon Peres ind i Haganah (en landsdækkende jødisk undergrundsbevægelse) og han fik ansvaret for rekruttering og våbenindkøb. I slutningen af Uafhængighedskrigen (1949) blev han leder af forsvarsministeriets delegation i USA og under opholdet studerede han forvaltning og samfundsvidenskab på Harvard University. I en periode var han chef for den israelske flåde. I 1952 (kun 29 år gammel) blev han udnævnt til vicegeneraldirektør i forsvarsministeriet og i 1953 forfremmet til generaldirektør. Han forbedrede forholdet mellem Israel og Frankrig, etablerede "Israel's Electronic Aircraft Industries" og Israels atomprogram. Han forlod stillingen i 1959.

I 1956 var Shimon Peres hjernen bag Sinai-kampagnen (den anden krig mellem Israel og de arabiske lande).

I 1959 blev Shimon Peres valgt til Knesset (det israelske parlament) for Mapai (et zionist-socialistisk arbejderparti) for første gang og han har været medlem af Knesset i alle årerne indtil han tiltrådte præsidentposten i sommeren 2007. I perioden 1959-1965 var han viceforsvarsminister og i juni 1965 forlod han Mapai sammen med David Ben-Gurion for at blive generalsekretær i det nydannede parti Rafi (stiftet af David Ben-Gurion). I 1967 var Shimon Peres medvirkende til sammenlægningen af Rafi og Mapai, som sammen med et tredje arbejderparti i 1968 blev til Labor (arbejderpartiet).

I 1969 blev Shimon Peres minister uden portefølje og fik ansvaret for den økonomiske udvikling på Vestbredden (Samaria og Judæa) og i Gazastriben. Senere i 1969 blev han minister for integration af indvandrere. I perioden 1970-1974 var han minister for transport og kommunikation, i 1974 informationsminister og senere i 1974 blev han udnævnt til forsvarsminister, som han var frem til 1977. I denne periode omorganiserede han IDF (den israelske hær), deltog i våbenhvileforhandlingerne med Egypten (efter Yom Kippur krigen i 1973), stod bag Entebbe-redningsaktionen i 1976 (befrielsen af ca. 100 jødiske gidsler) og godkendte "Good Fence" (en grænseovergang mellem Israel og Libanon for libanesere og drusere).

Shimon Peres var en kort periode fungerende premierminister og efter valgnederlaget i maj 1977 til Likud blev han valgt til formand for Labor, hvilket han var frem til februar 1992. I denne periode var han også vicepræsident i "Socialist International".

Som en følge af valget i 1984 blev der dannet en samlingsregering bestående af Labor (arbejderpartiet) og Likud. De to første år var Shimon Peres premierminister og Yitzhak Shamir vicepremierminister og udenrigsminister. I 1986-1988 byttede de poster ifølge den indgåede aftale og Shimon Peres blev vicepremierminister og udenrigsminister. Fra november 1988 til 1990 var han vicepremierminister og finansminister i en samlingsregering med Likud og Labor. I denne periode medvirkede han til Israels tilbagetrækning fra Libanon og oprettelsen af en sikkerhedszone i det sydlige Libanon samt forbedrede den israelske økonomi og nedbragte inflationen væsentligt med støtte fra Histadrut (den jødiske faglige landsorganisation).

Efter Labors valgsejr i juni 1992 blev Shimon Peres igen udenrigsminister. Han igangsatte og ledede forhandlingerne med PLO, der førte til underskrivelsen af en rammeaftale (Declaration of Principles, Oslofredsaftalen) sammen med premierminister Yitzhak Rabin og Yasser Arafat i Washington i september 1993. I maj 1994 underskrives aftalen om Gazastriben og Jeriko i Cairo og Oslo II-aftalen underskrives i september 1995. I december 1994 modtog Shimon Peres, Yitzhak Rabin og Yasser Arafat Nobels Fredspris.

I oktober 1994 underskrives en fredsaftale med Jordan og Shimon Peres forsøgte at forbedre forholdet til de nordafrikanske lande som en del af hans vision om et "New Middle East".

Efter mordet på Yitzhak Rabin i november 1995 overtog Shimon Peres posten som premierminister, forsvarsminister og formand for Labor, hvilket han var frem til valget i maj 1996, som Labor tabte. I denne periode fortsatte han fredsforhandlingerne på trods af palæstinensiske terrorangreb på civile. Desuden får han en handelsaftale med EU. Han fortsatte som formand for Labor indtil juni 1997.

I 1996 grundlagde han Shimon Peres' Fredscenter (fredsforskningsinstituttet The Peres Center for Peace).

I perioden maj 1996 til maj 1999 var Shimon Peres medlem af udenrigs- og forsvarsudvalget (som han tidligere har været medlem af flere gange), i 1999 blev han udnævnt til ærespræsident for "Socialist International" og efter valget maj 1999 minister for regionalt samarbejde juli 1999 - marts 2001. Fra marts 2001 var han udenrigsminister og vicepremierminister i en samlingsregering ledet af Ariel Sharon (Likud) indtil oktober 2002, da han sammen med de øvrige Labor ministre forlod regeringen. I 2001-2002 var Shimon Peres igen formand for Labor.

Shimon Peres var suppleant for Knessets formand fra maj 1999 til marts 2006.

I juni 2000 tabte han valget om præsidentposten til Moshe Katsav.

Januar 2005 blev Shimon Peres udnævnt til vicepremierminister, hvilket han var frem til november 2005. Efter at have været formand for Labor siden 2003 tabte han overraskende formandsvalget i november 2005. Kort tid efter forlod han Labor og tilsluttede sig det nye midtsøgende parti Kadima.

Ved valget i marts 2006 blev han valgt til Knesset for Kadima og i maj 2006 blev han udnævnt til vicepremierminister og minister for udvikling af Negev og Galilæa i den nye regering.

Shimon Peres vandt valget om posten som Israels niende præsident i juni 2007. Han forlod herefter israelsk politik inden han officielt tiltrådte præsidentposten i juli 2007. Hans embedsperiode som præsident udløb i sommeren 2014.

Shimon Peres døde september 2016 efter længere tids helbredsproblemer 93 år gammel.

Shimon Peres er den israelske politikker, der har siddet længst tid i Knesset (1959-2007). Han har været med i israelsk politik i mere end et halvt århundrede og han er formentlig Israels mest kendte politiker i udlandet. Han betragtes af en del i Israel og udlandet som en statsmand.

Han blev af sine kritikere blandt politikere og israelere ofte kaldt for en "taber" eller "den evige taber", fordi han aldrig har vundet et valg som premierminister, selv om han har haft posten tre gange, enten fordi han har fået den overdraget eller som led i politiske studehandler. Af andre bliver han betragtet som en overlever, der altid kommer igen.

Shimon Peres var redaktør og forfatter af en række bøger om bl.a. Entebbe-operationen, det nye Mellemøsten og fredsprocessen.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Kendte jøder og israelere


© 2000-2014 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 8.10.2016